Om menigheden

  1. Bekendelse
  2. Lære
  3. Historie
  4. Ledelse
  5. 9Mark

Bekendelse

Vi er en evangelisk-reformert kirke, der konfessionelt tilslutter sig Baptistbekendelsesskriftet af 1689

Baptistbekendelsen af 1689

Et bekendelsesskrift er en opsummering af den lære man bekender sig til. Bekendelsesskriftet er ikke ikke en autoritet i sig selv. Vi anser Bibelen som den højeste autoritet i alle henseender. Bekendelsesskriftet er et redskab til at forstå den lære vi bekender os til ud fra Bibelen.

Charles H. Spurgeon skrev:
“Det er et excellent, dog ikke inspireret, udtryk for den Hellige Skrifts lære…”

Udover bekendelsesskriftet benytter vi os af nogle andre redskaber, som sammen med bekendelsesskriftet er sunde og vejledende udtryk for, hvad Guds ord lærer.

De 5 Sola’er

De 5 Sola’er er en opsummering af reformatorernes basale teologi. De 5 Sola’er formulerer 5 grundlæggende overbevisninger, som reformatorerne kalder, søjler, som de mente burde være elementære i det kristne liv og praksis. De er i overensstemmelse med vores bekendelse og vi tilslutter os disse.

  • Sola Scriptura – Skriften Alene
  • Solus Christus – Kristus Alene
  • Sola Gratia – Nåde Alene
  • Sola Fide – Tro Alene
  • Soli Deo Gloria – Guds Ære Alene

Mikael Thomsen gennemgår her de 5 Sola’er.

Nådes doktrinerne

The Doctrines of Grace

Doktrinerne der fremhæver, at mennesket er ude af stand til at gøre fra eller til for sin egen frelse, blev definitivt formuleret ved synoden i Dort (1618–19) og afviste samtidigt den alternative opfattelse kaldet arminianisme.

  • Totalt fordærv
  • Ubetinget udvælgelse
  • Målrettet forsoning
  • Uimodståelig nåde
  • De helliges udholdenhed

Mikael Thomsen gennemgår her de 5 doktriner

Den Apostolske Trosbekendelse

En oldkirkelig formulering der kort udtrykker nogle af de mest centrale lærrsætninger i den Kristne kirke. Mange mener at den stammer fra de tolv Apostle, men det er der ikke historisk bevis for. Man kan datere dens nuværende form tilbage til ca 200 e.Kr. Formuleringen er i overensstemmelse med vores bekendelse og vi tilslutter os denne:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.

Katekismus

Katekese, altså undervisning i den kristne tro ved spørgsmål og svar, har en lang tradition bag sig helt tilbage til oldkirken.

Under reformationen på 1500-tallet genoptog både Luther og Calvin denne tradition. Luther udgav sin velkendte Kleiner Katechismus i 1529, og Heidelbergkatekismen blev udarbejdet 1562.

Den her foreliggende katekismus er en oversættelse og revision af Westminster Shorter Catechism (1648), som oprindeligt blev udarbejdet af Westminster Assembly, et kirkemøde sammenkaldt i Westminster Abbey, London 1643.

Nogle få spørgsmål og svar er tilføjet denne udgave af katekismen, nemlig spørgsmål og svar nr.3 (fra A Shorter Catechism – A Baptist Version, 1991) om Guds Ords autoritet og ufejlbarlighed, nr.41 (fra Keachs Catechism, 1693) om de ugudeliges straf, nr.91-92 (fra Westminster Larger Catechism) om de troendes udholdenhed og bevarelse til enden og nr.100-102 (fra Keachs Catechism) om dåbens forudsætninger og måde.

Lære

"Kirkens eneste autoritet er Bibelen, inspireret af Gud ved Helligånden..."

Skriften

Kirkens eneste autoritet er Bibelen, inspireret af Gud ved Helligånden (2 Tim. 3:16), ufejlbarlig og fuldt ud tilstrækkelig og troværdig. Ingen del af den originale Skrift er mærkede med fejl eller udtryk for menneskers syndige natur. Skriftens autoritet og tilstrækkelighed omfatter hele Bibelen og er derfor den endegyldige autoritet for al lære og praksis. På ingen måder kan man identificere en kanonisk bog indenfor en kanonisk bog, for et eksempel, ved at sætte Jesu ord op imod Paulus’ skrifter.

2 Tim. 3:15-17 | 2 Pet. 1:21

Gud

Der er kun en Gud, Skaber, Opretholder og Herre over alle ting, som besidder al perfektion og er uendelig i sin natur; og til Ham skylder alle skabninger deres højeste kærlighed, ærefrygt og lydighed.

1 Mos. 1:1 | 5 Mos. 6:4 | Es. 45:22 | Johs.Åb. 22:13

Treenigheden

Den eneste sande Gud bliver for os åbenbaret i tre distinkte personer; Faderen, Sønnen og Helligånden, hver med deres distinkte personlige egenskaber, men med den helt samme natur, essens og væsen.

1 Mos. 1:26 | Matt. 28:19 | Johs. 1: 1 10:30 | Ap.G. 5:3-4 | Kol. 2:9 | 1 Johs. 5:7

Syndefaldet

Oprindeligt skabte Gud mennesket i sit eget billede (1 Mos. 1:27), uden synd (1 Mos. 2:25), til sin ære (Es. 43:7); men gennem Satans fristelse, overtrådte mennesket Guds befaling og faldt fra sin oprindelige hellighed og retfærdighed[1 Mos. 3:1-24]. Herigennem arvede de første menneskers efterkommere en korrupt natur[Rom. 3:9-18], som fuldt ud er i modstrid med Gud og Hans love. De er under fordømmelse[Rom. 5:18] og i det øjeblik de bliver i stand til at praktisere moralske handlinger, bliver de egentlige lovbrydere

Sl. 51:5

Mellemmanden

Jesus Kristus, Guds enbårne søn[Johs. 3:16], er guddommeligt udvalgt til at være mellemmand mellem Gud og mennesker[1 Tim. 2:5]. Idet Han tog menneskeskikkelse på sig[Fil. 2:5-8], dog uden synd[Hebr. 4:15], opfyldte Han loven perfekt[Matt. 5:17]. Han led og døde på korset til frelse for syndere[Johs. 10:5; Rom. 3:25; 1 Pet. 2:24]. Han blev begravet, oprejst igen på den tredje dag[1 Kor. 15:4] og steg op til sin Fader[Ap.G. 1:9], hvor Han for evigt sidder ved Hans højre hånd for at gå i forbøn for sit folk[Rom. 8:34]. Han skal komme igen, synligt i sit rige og dømme levende og døde [2 Tim. 4:1]. Han er den eneste mellemmand, Profeten[Ap.G. 3:20-23], Præsten[Hebr. 4:14], Kirkens konge og universets suveræne Hersker[Ef. 1:21-22]

Genfødsel

Genfødslen er en forvandling af hjertet ved den Hellige Ånds virke, som levendegør dem som er døde i deres overtrædelser og synder. Helligånden oplyser deres sind og ånd til at forstå Guds Ord og fornyer hele deres væsen, således at de elsker og praktiserer hellighed. Det er Guds værk alene, som bygger på Hans store nåde.
[Ez. 36:24-27; Johs. 3:3-8; 2 Kor. 5:17; Titus 3:5]

Omvendelse

Omvendelse er en evangelisk nåde, hvorved Helligånden åbenbarer for mennesker deres enorme syndige ondskab. Denne åbenbaring leder ved Guds nåde mennesker til at ydmyge overfor Gud med en bedrøvelse som er efter hans vilje, en afsky for synd og et had til selvet, med den hensigt at kunne vandre med Gud og behage ham i alle ting.
[Sl. 51; Mark. 1:15; Luk. 13:3; 24:47; Ap.G. 11:18; 20:21; 2 Kor. 7:9-10]

Tro

Den frelsende tro er en tro på Guds autoritet, som udtrykt og åbenbaret i hans Ord om Kristus. Denne tro overgiver sig til og hviler alene på Kristi retfærdighed. Den skabes i hjertet ved Helligånden og fører ved Guds nåde til sjælens frelse. Den leder den troende til et helligt liv.
[Johs. 6:44-45, Rom. 10:17, 1.Kor. 12:3, Ef. 2:8, Titus 1:1, Hebr. 10:39]

Retfærdiggørelse

Retfærdiggørelse, hvis grundlag er Jesu frelsergerning, er Guds nåderige og fulde frikendelse af syndere som omvender sig fra al synd og tror på Kristus. Den gives ikke på baggrund af gerninger eller nogen iboende kvaliteter, men alene på baggrund af Kristi lydighed og stedfortrædende sonoffer. Refærdiggørelsen modtages gennem tro.
[Apg. 3:19, Rom. 3:26 og 4:5-7 og 8:30-33, 1. Kor. 1:30]

Helliggørelse

De som er genfødt er også helliggjort ved Guds Ord og Ånd, som bor i dem. Denne helliggørelse er en fremadskridende proces som tilføres guddommelig styrke. Alle Guds retfærdige søger at opnå helliggørelse og presser på efter det himmelske liv i lydighed mod alle Kristi befalinger.
[Johs. 17:17-19, Apg. 20:32, Gal. 5: 16-25, 1. Pet. 1:2]

Kirken

Herren Jesus Kristus er hovedet for kirken[Ef. 1:22, Kol. 1:18], som består af alle hans sande disciple[Ef. 2:11 – 3:6], og i ham bor hele Guds fylde og kraft til dens ledelse. I henhold til hans befaling, er alle kristne kaldet til at knytte sig til en krike[Apg. 14:23 og 14:27 og 20:17 og 20:28, Gal. 1:2, Fil.1:1, 1. Thes. 1:1]; Gud har givet kirken autoritet til at administrere den orden, disciplin og tilbedelse, som han har foreskrevet [Apg. 20:28, Ef. 4:11]. Kirkens embeder er tilsynsmænd eller ældste samt diakoner eller menighedstjenere [1. Tim. 3:1-13, Tit. 1: 5-9, 1. Pet. 5:1-5].

Dåb

Dåben er en af Jesu forordninger, obligatorisk for enhver troende. Den troende neddykkes i vand i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, som et tegn på hans fællesskab med Kristi død og opstandelse, syndernes forladelse og en fuld overgivelse til Gud for at leve et nyt liv med ham.
[Mat. 28:19, Apg. 2:41-42 og 8:36-39, Rom. 6:1-11]

Nadveren

Nadveren er en af Jesu forordninger, som administreres med brød og vin, og helligholdes af kirken indtil verdens ende. Det er på ingen måder et offer, men er beregnet til at ihukomme hans død, bekræfte den kristnes tro og være et bånd, et løfte og en fornyelse af deres fællesskab med ham og med kirken.
[Luk. 22:15-20, 1. Kor. 10:16 og 11:23-32]

Opstandelsen

For både de forløste og de fortabte vil der blive en opstandelse. For de forløste en opstandelse til liv, og for de fortabte en opstandelse til dom.
[Joh. 5:28-29]

Dommen

Gud har fastsat en dag, hvor han skal dømme verden ved Jesus Kristus, en dag hvor alle skal gengældes i forhold til deres gerninger: de uretfærdige vil gå bort til evig straf; de retfærdige til evigt liv.
[Mat. 25:46, Apg. 17:30-31, 2. Kor. 5:10, 1. Pet. 4:17, Åbenb. 20:12]

Historie

Nordkirken blev stiftet i 2012

Et kald på hjertet

I efteråret 2012 etableredes en menighedsplantning i Godthåb, 10 km syd for Aalborg. Menigheden fik navnet Nordkirken. Mikael & Hanna Thomsen åbnede familiens hjem i Godthåb som blev det første samlingssted for den nye kirke. Efter ca. et år med Gudstjenester i hjemmet, flyttede forsamlingen deres møder til en lokal skole. I dag har menigheden sit mødested i udkanten af Svenstrup J (syd for Aalborg).

Mikael, som i dag er pastor for Nordkirken, voksede op i Zambia, hvor hans forældre var missionære. Hans far John og hans farfar Arne Thomsen, som også var missionære i Afrika, var menighedsplantere.

Mikael kom til personlig frelsende tro på Kristus i 1997 og her begyndte kaldet til bygge Guds menighed at vokse i ham. Dog var kaldet ikke til Afrika, som sin far og farfar, men til Danmark, som “indfødt missionær”.

Mikael blev gift med Hanna i 1998 og de var begge engageret sammen i menighedsarbejde i Aalborg. Her fik Mikael erfaring med undervisning, forkyndelse og menighedsledelse. Men der voksede sig en nød i Mikaels hjerte for evangeliets renhed og en klar bibeltro forkyndelse. Samtidig var der et behov i Danmark for bibelske menigheder med en konfessionel forankring.

Efter en konference i 2008 med amerikanske Paul Washer som hovedtaler, blev det klart for en lille gruppe mennesker fra forskellige kirkebaggrunde, at en menighedsplantning var et nødvendigt næste skridt. Det førte siden hen til bla. Nordkirken i 2012.

Visionen er, at flere reformerte menigheder plantes rundt omkring i Danmark, som frimodigt og kompromisløst forkynder Guds evangelium. En dybere forståelse for den reformerte tanke om evangeliets renhed, kan bl.a. læses i Mikael bog: Gud er suveræn – hvorfor vi må reformeres, udgivet i 2014.

Ledelse

Nordkirken ledes i dag af fire mænd, som er kvalificerede til ældste-embedet ifølge Første Timotheusbrev 3, 2-7:

Mikael Thomsen
Johnny Kristensen
Martin Madsen
Mark Thomsen

Johnny er ordineret menighedstjener og Mikael er ordineret ældste og pastor for menigheden.

Nordkirken ledes efter det bibelske princip om en pluralitet af ældste, hvilket vil sige, at en lokal menighed bør, så vidt det er muligt, ledes af mere end en person som af menighedens medlemmer får betroet pastoralt ansvar og autoritet.

Denne bibelske tilgang til ledelse ved en pluralitet af ældste er ikke kun bibelsk, men også praktisk. Det er den ved at give mulighed for at supplere Pastorens gaver på en måde som sikrer, at Guds kirke bliver bevaret og betjent på en ordentlig måde til medlemmernes opbyggelse og Guds ære.

9Marks

"9Marks er til for at hjælpe med at definere succes som trofasthed mod Gud, hans Ord og hans folk.”

Tjenesten “9Marks“ har som formål at udruste af menigheder til at bygge på Guds ord. På hjemmesiden 9marks.org findes en liste over sunde bibelske kirker overalt i verden. Listen omfatter kirker, der praktiserer følgende ni bibelske kendetegn på en sund menighed:

  1. Bibeludlæggende forkyndelse.
  2. Bibelsk teologi.
  3. En bibelsk forståelse af evangeliet.
  4. En bibelsk forståelse af omvendelse.
  5. En bibelsk forståelse af evangelisering.
  6. Bibelsk kirkemedlemskab.
  7. Bibelsk kirketugt.
  8. Bibelsk discipelskab og vækst.
  9. Bibelsk kirkeledelse.

De 9 Kendetegn er i sig selv ikke den endelige facitliste over alt, hvad en sund kirke bør være, for der kunne også nævnes andre gode kendetegn, bl.a. bøn og mission. På trods af det vil enhver menighed, som længes efter og praktiserer disse bibelske principper, og så på sigt naturligt udvikle og praktisere andre dele af Guds vilje, som åbenbaret og givet i bibelen, Guds Ord.

“Alt for mange menighedsledere har lært at definere “succes” med statistikker og emotionelle højdepunkter. 9Marks er til for at hjælpe med at definere succes som trofasthed mod Gud, hans Ord og hans folk.”
Citat: 9Marks