Skriften på væggen

Skriften på væggen

0:00

/2716.864308

1×

Vi skal i dag gennemgå noget fra Daniels Bog. Som baggrund for det, så vil jeg godt have læst op fra Daniels Bog kapitel 4. Egentlig skal vi gennemgå Daniels bog kapitel 5 fra vers 18 og til kapitel 6 og vers 1. Hvis man sidder med en engelsk bibel, så er det vers 18 til og med vers 31, så der er en lille forskel der. Titlen på dagens prædiken er Skriften på væggen. Skriften på væggen.

Men lad os læse dagens tekst. Og ja, jeg har besluttet af hensyn til sammenhængen, så tænker jeg faktisk, at det ville give rigtig god mening, hvis vi læser hele kapitel 5. Det er meget skrift, men det kan vi vel ikke have noget imod her i Guds menighed. Så lad os læse hele kapitel 5. Men som sagt, vi vil altså kun gennemgå vers 18 til og med kapitel 6 og vers 1. Jeg læser:

"Kong Belshassar holdt et stort gilde for sine tusind stor mænd og drak vin sammen med dem. Under påvirkning af vinen befalede Belshassar, at man skulle hente de kar af guld og sølv, som hans far, Nebukadnesar havde ført bort fra templet i Jerusalem, så kongen, hans store mænd, hans hustruer og medhustruer kunne drikke af dem. Karrene af sølv og guld, som man havde ført bort fra templet, Guds hus i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans stormænd, hans hustruer og medhustruer drak af dem.

Da de havde drukket vinen, lovsang de deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten. Pludselig viste der sig fingre af en menneskehånd, den skrev i kalken på kongepaladsets væg over for lysestagen, og kongen så selv hånden, mens den skrev. Hans ansigt skiftede farve. Hans tanker slog ham med rædsel. Benene rystede under ham, og knæene slog mod hinanden. Kongen råbte med høj røst, at besværgerne, stjernetyderne og himmel granskerne skulle hentes. Og kongen sagde til Babylons vismænd: Den, der kan læse denne skrift og tyde den for mig, skal klædes i purpur, have en guldkæde om halsen og være den tredjemægtigste i riget. Så kom alle kongens vismænd, men ingen af dem var i stand til at læse skriften og give kongen dens tydning.

Kong Belshassar blev grebet af stor rædsel, og hans ansigt skiftede farve, mens hans stormænd stod rådvilde. Da dronningen hørte, hvad kongen og hans stormænd havde sagt, kom hun ind i huset, hvor gildet blev holdt, og sagde Kongen leve evigt. Lad ikke dine tanker slå dig med rædsel og dit ansigt skifte farve. I dit kongerige er der en mand, der har de hellige guders ånd i sig. I din fars dage viste det sig, at han besad skarpsindighed, indsigt og visdom som gudernes visdom, og ham gjorde din far kong Nebukadnesar, til den øverste for mirakelmagerne, besværgerne, stjernetyderne og himmelgranskerne. Det har vist sig, at Daniel, som kongen gav navnet Balthasar, besidder en fremragende ånd, forstand og indsigt, evnen til at tyde drømme, løse gåder og besvare vanskelige spørgsmål.

Lad nu Daniel blive kaldt ind, så han kan give tydningen. Derpå blev Daniel ført frem for kongen, og kongen spurgte Daniel: Er du den, Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, som min far, kongen bragte med fra Juda? Jeg har hørt om dig, at du har gudernes ånd i dig, og at du besidder skarpsindighed, indsigt og fremragende visdom. Vismændene og besværgende blev ført frem for mig for at læse denne skrift og give mig dens tydning, men ingen af dem var i stand til at tyde ordene. Nu har jeg hørt om dig, at du er i stand til at give tydninger og besvare vanskelige spørgsmål. Hvis du kan læse Skriften og give mig dens tydning, skal du klædes i purpur, have en guldkæde om halsen og være den tredjemægtigste i riget. Daniels svarede kongen. Dine gaver kan du beholde, og dine foræringer kan du give til andre. Men jeg vil læse Skriften og give dig dens tydning.

Konge! Gud den Højeste gav din far, Nebukadnezar, kongedømme magt og ære og herlighed. Alle folk, stammer og tungemål frygtede og skælvede for den magt, som han havde givet ham. For han kunne dræbe, hvem han ville, og han kunne lade leve, hvem han ville. Han kunne ophøje, hvem han ville, og han kunne ydmyge, hvem han ville. Men da hans hjerte blev hovmodigt og hans ånd stolt og overmodig, blev han styrtet fra sin konge trone, og hans ære blev taget fra ham. Han blev jaget bort fra mennesker. Hans hjerte blev ligesom dyrenes. Han havde sin bolig sammen med vild bæsterne. Han åd græs som oksen, og han fik væde fra himlens dug. Indtil han forstod, at Gud den Højeste, er hersker over det jordiske kongerige og kan sætte, hvem han vil, over det.

Men du, hans søn Balthasar, har ikke ydmyget dit hjerte, selv om du vidste alt dette. Du har ophøjet dig over for Himlens Herre, da du lod karrene fra hans hus hente, så du og dine stormænd, dine hustruer og medhustruer kunne drikke vin af dem. Du lovsang guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå, men den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret. Derfor blev hånden udsendt fra ham og disse ord skrevet. Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har har talt dit kongeriges dage og gjort en ende på det. Teqél: Du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: Dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne.

Da befalede Balthasar, at Daniel skulle klædes i purpur og have en guldkæde om halsen. Og det blev bekendtgjort, at han skulle være den tredjemægtigste i riget. Samme nat blev kaldæerkongen Belshassar dræbt, og mederen Dareios overtog kongedømmet i en alder af 62 år."(Daniels bog 5)

Konteksten omkring dagens tekst

Inden jeg gennemgår dagens tekst, så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at vi lige taler om den kontekst, som vi også lige har læst. I dagens tekst, der læser vi jo om en konge ved navn Belshassar. Og hvem er han så, denne Belshassar? Jo, kong Belshassar er sådan set kong Nebukadnesars barnebarn. Han er søn af Nebukadnesars datter, Nitokris og kong Nabonidus.

Og i teksten som vi så, der bliver kong Nebukadnesar godt nok omtalt som hans far. Men det er der sådan set ikke noget usædvanligt i. For i datidens kultur var det meget almindeligt, at selvom der ikke var et direkte far søn forhold, så kunne en mand, der lå tidligere i slægt linien sagtens benævnes som far til en der lå senere i samme slægts linje. Dette ser vi også igen og igen i Biblen, og vi ser det jo faktisk med Herren Jesus Kristus, der jo menneskeligt set er søn af Abraham og søn af David.

Belshassars rigtige far, om man vil, er som jeg nævnte, kong Nabonidus, som på dette tidspunkt lever udenlands i Arabien. Kong Nabonidus  er sådan set stadig den retmæssige konge over Babylon. Og han er stadig det, man kan kalde den mægtigste i riget på dette tidspunkt.Og kong Belshassar, hans søn, regerer blot som konge i sin fars fravær. Og det betyder, at kong Belshassar altså kun er den anden mægtigste i riget. Det er sådan set også derfor, han her i dagens tekst kun kan tilbyde at gøre Daniel til den tredje mægtigste i riget og ikke til den anden mægtigste.

Men lige kort om Belshassar. For som jo desværre tydeligt fremgår af den tekst vi har læst, så var han ikke en god konge. Den gudsfrygt og den ydmyghed der var kommet over hans morfar, den var aldeles fraværende, og den var meget fjernt fra kong Belshassar. Og det ser vi et rigtig, rigtig grelt eksempel på i starten af dette kapitel, hvor han holder et stort gilde med sine tusind stormænd, og hvor han under påvirkning af vin befaler, at de kar af sølv og guld, som hører til Herrens tempel i Jerusalem. De skal hentes, så de kan drikke vin af dem og efterfølgende tilbede og lovsynge deres ubrugelige afguder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten. Jeg siger bare hvilken hån! Hvilken hån mod den eneste sande og levende Gud.

Men pludselig, som vi læser i vers 5, kommer fingre som af en menneskehånd til syne og begynder at skrive på konge paladsets væg. Men det der bliver skrevet, det kan kong Belshassar ikke forstå og ikke tyde. Kongen bliver slået med rædsel, og så tilkalder han hele sit team af NewAge guruer.      Han tilkalder alle besværerne, alle stjernetyderne og alle himmel granskerne. Da de ikke kan være behjælpelige, så bliver han endnu mere rædselsslagen.

Der kommer dronningen til stede, og dette er med stor sandsynlighed netop Dronning Nitokris altså Belshassar mor, som så er Nebukadnesars datter. Og hun minder Belshassar om, at der faktisk findes en mand i Babylons rige, der kan hjælpe ham. En mand, som hun selv godt kan huske, og en mand som Belshassar må have hørt om, nemlig Daniel.

Og han bliver så tilkaldt for at hjælpe Kong Belshassar med at tyde skriften på væggen, hvilket bringer os til vers 18, i dagens tekst. Men inden Daniel han giver sig til at hjælpe med at tyde skriften på væggen for kong Belshassar, så giver han ham altså først lige en lille historietime. Ja, han giver ham først lige en lille lektion og en lille påmindelse om, hvad den almægtige Gud har gjort i Babylon, før han selv kom til magten. For det var jo ved Gud den almægtige. Det var Gud, den Højeste, der gav Balthasar, far Nebukadnesar, kongedømme, magt, ære og herlighed. Som vi læser i vers 18 til 19. Så at alle folk, stammer og tungemål, frygtede og skælvede for den magt, som han havde givet ham. Ja, alle stammer og tungemål på jorden. De skælvede for kong Nebukadnesar. Hvorfor? For som vi jo læser i vers 19. Så havde Gud givet kong Nebukadnezar magt, således at han kunne dræbe, hvem han ville, og han kunne lade leve, hvem han vilde. Han kunne ophøje, hvem han ville, og han kunne ydmyge, hvem han ville.

Ja, som vi læser. Så havde Gud altså givet kong Nebukadnesar en så overvældende stor magt, at han kunne gøre, hvad han ville. Hvilket betød, at der var intet folk. Der var intet land, der var ingen konge, der kunne stå ham imod og stå imod hans magt. Og som vi lige læste, hvis han ville lade et menneske eller et folk leve, så kunne han det. Men ønskede han at dræbe det menneske eller det folk, så kunne han også det. Og Gud brugte i sin suverænitet kong Nebukadnesar og hans hær som sit instrument til at bringe straffedomme over Judas ugudelige naboer.Som vi kan læse om i Jeremias bog, kapitel 46 til 49. Over Egypten og over Farao, over filistrene, over Moab, Amonitterne, Edom og så videre.

Og ja, kong Nebukadnesar. Han var også givet magt af Gud, som vi læste til at ophøje, hvem han ville, og til at ydmyge, hvem han ville. Og ydmyge, det gjorde han jo i den grad, da han angreb det ulydige Jerusalem og Juda og førte folket i eksil, inklusiv Daniel og hans venner. Men som Daniel siger i vers 20, så blev kong Nebukadnesar hovmodig. Hans hjerte blev stolt. I det han havde overbevist sig selv om, at den store magt og autoritet, han havde, den havde han i kraft af sig selv. Og lige så de store gerninger, han havde udført, de store bedrifter, han havde udført. Det var alt sammen noget han havde udført, noget han havde gjort i sin egen magt og styrke.

Det hørte vi jo læst op lidt tidligere. Da vi hørte oplæsningen fra kapitel fire og vers 27. Her vandrer kong Nebukadnesar på taget af sit store kongepalads i Babylon, og idet hans skuer ud over den storslåede by, hvad var det så han sagde? Jo han sagde, dette er det store Babylon, som jeg, med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed. Men i det øjeblik, mens ordene stadig var i hans mund, blev han styrtet fra sin konge trone, og hans ære blev taget fra ham, som vi læser i vers 20 af dagens tekst. Og han blev jaget bort fra mennesker, og han blev overgivet til at leve som et dyr, som en okse. Indtil han forstod, at Gud den Højeste, er hersker over det jordiske kongerige og kan sætte, hvem han vil, over det. Som vi læser i vers 21.

Ja, kære brødre og søstre, det Gud gør her. Det er, at han demonstrere over for kong Nebukadnesar, hvem det er, der er suveræn. Hvem det er, der har al magt, hvem det er, der hersker over det jordiske kongerige. Og dette viser Gud ham, ved bogstaveligt talt at flå magten fra kong Nebukadnezar og overgive ham til at leve blandt dyrene. For så derefter, efter syv tider eller syv år, hvor han faktisk har levet som en galning, så at genindsætte ham.

Og da kong Nebukadnezar kom til sig selv, da han fik givet sin forstand tilbage, som vi læste i kapitel 4. Så var det, kong Nebukadnesar virkelig forstod, hvem Gud var. Der var, da han forstod, at det er Gud, den almægtige, der hersker over det jordiske rige, og da ydmygede han sig for Gud og lovpriste ham.

Men som Daniel siger i vers 22 af dagens tekst. Men du, hans søn Belshassar, har ikke ydmyget dit hjerte, selv om du vidste alt dette. Ja, du Belshassar, du vidste alt dette, siger Daniel. Du vidste alt dette. Du vidste besked. Du Belshassar, havde kendskab til, hvem Gud den højeste var. Du havde kendskab til, hvad han var i stand til. Du vidste endda, hvilke store gerninger han havde gjort ved din morfars liv. Du vidste, at Gud havde ydmyget en konge, som hele verden skælvede for. En konge langt, langt mægtigere end du selv er og nogen sinde vil blive. Men selv om du vidste alt dette, siger Daniel, så har du altså stadigvæk ikke ydmyget dit hjerte. Nej, ak, for kong Belshassar ville ikke høre. Han ville ikke tage ved lære. Nej, i stedet valgte han at ophøje sig selv over Gud. Han valgte at gøre oprør mod Gud og trodse ham. Håne ham. Og spotte ham.

Daniel konfronterer Kong Belshassar

Dette konfronterer Daniel, Belshassar med i vers 23 a. Her siger Daniel nemlig til ham. Du har ophøjet dig over himlens Herre, da du lod karrene fra hans hus hente, så du og dine stormænd, dine hustruer og med hustruer kunne drikke vin af dem.  Tænk engang, de kar, som er blevet dedikeret til helligt brug. De kar, der var blevet dedikeret til brug ved tilbedelsen af den eneste sande og levende Gud. Lige præcis dem, lod kong Belshassar hente. Men hvorfor? Jo, det var åbenbart ikke nok for ham blot at vende sig bort fra Gud. Nej, han ville også åbenlyst vise sin foragt og vise sin trods og krænke Gud op i hans åbne ansigt. Dette gjorde han altså ved at bruge disse kar til vanhellige brug, til syndigt brug. Ja, ved at bruge dem til afgudsdyrkelse.

Og som Daniel siger til ham i vores 23 B. Han siger:  du lovsang guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå, men den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke æret.

Ja, kong Belshassar vendte sig bort fra den levende gud og lovsang og tilbad afguder. Han tilbad gudebilleder lavet af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten. Guder, der er formet og lavet af menneskehænder. Guder, der hverken kan se eller høre eller forstå. Og helt ærligt, hvor tåbeligt er det ikke lige? Jeg mener, hvorfor i alverden tilbede Guder du selv har frembragt med dine egne hænder? Guder, som ikke er levende, guder som ikke kan se dig, som ikke kan høre dig, som ikke kan forstå dig, og som kan forstå din situation.Kan sådanne guder gribe ind? Kan sådanne guder redde eller frelse?

Den eneste sande Gud

Nej, det kan kun den eneste sande og levende Gud, Skaberen af himlen og jorden. Og dette vidste kong Belshassar faktisk også besked om. For han havde uden tvivl hørt beretningen om Shadrak, Meshak og Abed-Nego blev reddet ud af ovnen med den flammende ild, som vi kan læse om i Daniels Bog kapitel 3. Og han havde med garanti hørt den beretning mange, mange gange.

Dette er jo beretningen om tre teenagedrenge. Det er beretningen om tre hebræiske teenagere, som nægtede at kaste sig ned og tilbede det støbte afgudsbillede, som kong Nebukadnesar, den mægtigste konge på jorden, havde ladet opstille. Og det er en beretning om, hvordan den eneste sande og levende Gud greb ind og frelste dem fra den visse død, hvordan han reddede dem ud af ovnen med den flammende ild, uden så meget som et eneste hår på deres hoved var blevet afsvedet, og så der ikke hang noget røglugt ved deres tøj.

Ser I, kære brødre og søstre, den eneste sande og levende Gud, som vi tilbeder. Han er en allestedsnærværende Gud. Han er alvidende, og han er almægtig. Han kan altid se os.Han kan altid se, hvilken situation vi befinder os i. Han kan altid høre os, når vi råber til ham, og han kan gribe ind. Og han kan også frustrere de onde planer, der er blevet lagt imod os. Det kan han virkelig. Men denne Gud ville Belshassar altså hverken ærer eller anerkende.

Nej, for som Daniel, han siger her i vers 23: 

"Den Gud, som holder dit liv og alle dine veje i sin hånd, har du ikke Æret."(Daniels bog 5, 23)

Ja, to vigtige ting gør Daniel klart for kong Belshassar her. Det første er, den Gud han ikke vil ære, jamen det er den Gud, der holder hans liv i sin hånd. Altså, det Daniel siger, det er, den Gud, der har givet dig liv, som bogstaveligt talt holder din livsånde i sin hånd. Den Gud, der giver dig hvert et åndedrag du drager. Ham, der giver dig hvert et slag, dit hjerte slår. Ham der bestemmer, om du skal have det næste åndedrag. Og som bestemmer, om dit hjerte skal slå sit næste slag. Ham vil du ikke ære, kong Balthasar. Det andet Daniel siger til kong Belshassar det er, at den Gud du ikke vil ære, det er faktisk den Gud, der holder alle dine veje i sin hånd. Og hvad betyder det? Jo, det betyder, at den Gud, som har magt til at gøre med dig, hvad han vil. Som han jo også gjorde med hans morfar, kong Nebukadnesar. Den Gud, der enten kan vise dig nåde og velsigne dig, eller som kan dømme dig. Den Gud har du ikke æret. Den Gud har du ikke ydmyget dig for.

Nej, i stedet har du vendt dig til gudebilleder. Du har vendt dig til værdiløse guder, som et resultat af menneskers påfund. Guder, der ikke kan gribe ind. Guder, der ikke kan frelse.

Til jer unge mennesker

Kære unge mennesker. Lyt nu rigtig godt efter, for jeg vil egentlig gerne have lov til at tale til jer, et øjeblik her.

For i dagens tekst er der faktisk et vigtigt budskab til jer. Der er et vigtigt budskab til dig, der igen og igen har hørt om Gud fra dine forældre, og til kirkens gudstjenester. Dig, som igen og igen har hørt om hans store frelse og hans store gerninger. Dig som igen og igen har hørt beretningen om, hvordan Gud greb ind. Hvordan Gud Fader, han sendte sin søn ind i denne verden for at frelse syndere som dig og mig. Ved at dø på et kors for vores sønner, som ved sin opstandelse besejrede døden, så han kan give evigt liv til enhver, der tror på ham.

Dette budskab har du med garanti hørt igen og igen. Og ligeledes har du sikkert også hørt om, hvad Gud han har gjort. Ikke kun for din mor og for din far, men også for rigtig mange andre mennesker i kirken. Du har hørt om, hvordan Gud har grebet ind i deres liv.Du har hørt om, hvordan Gud har frelst dem.

Men hør nu. For Guds ord her fra Daniels Bog taler, til dig. Taler til jer. Og Guds ord taler til jer, om ikke at begå den samme fejl som kong Belshassar. Guds ord taler til dig om ikke at forkaste Gud, om ikke at forkaste den eneste sande og levende Gud, den Gud, der holder dit liv og alle dine veje i sin hånd. Den eneste Gud, der kan se dig. Den eneste Gud, der kan være med dig overalt, hvor du er. Den eneste Gud, der altid kan høre dig, når du råber. Og som griber ind, når du stoler på ham.

Ja, kære unge mennesker, den eneste Gud, som kan frelse dig. Forkast ham ikke. Vend dig ikke til guder, der ikke kan frelse. Vend dig ikke til tilbedelsen af guld og sølv og andre ting. Tilbed ikke penge. Tilbed ikke rigdomme og sæt ikke din lid til dem. For rigdomme og penge, de kan være her i dag, men de kan være væk i morgen. Og de kan hverken se dig eller høre dig eller redde dig. De kan ikke gribe ind. Tilbed heller ikke afguder af plastik, afguder af metal, afguder med en skærm. Tilbed ikke store filmstjerner, popstjerner eller sportsstjerner. Giv dem ikke den ære og den hengivenhed, som kun tilhører Gud. For de er blot mennesker, og som sådan kan de måske nok underholde os. De kan give os nogle oplevelser.

Men du vil aldrig kunne råbe til dem i din nød. De vil aldrig kunne hjælpe dig. De vil aldrig kunne gribe ind, og de vil aldrig kunne frelse dig. Sæt derfor ikke den sande Gud til side. Sæt ikke den Gud til side, der så ofte har rakt armene ud imod dig. Som så ofte har kaldt på dig, når du har hørt evangeliet enten derhjemme eller i kirken. Ja, frasig dig ikke den Herre og Gud, der kan give dig evig frelse og evig glæde. Sæt ikke ham til side for at dyrke og tilbede nogle afguder, der blot kan give dig et øjebliks overfladisk glæde. Nej, kom til den sande Gud, kom til hans søn. Kom til ham.

Kong Belshassar afviser Gud

For vi ser i dagens tekst, at det gjorde kong Belshassar desværre ikke. Han ville ikke komme til den Gud, der havde gjort så store ting i hans morfars liv. Han ydmygede sig ikke og ville ikke ære Gud. I stedet gjorde han sig altså stor over for Gud, og han hånede, og han spottede ham. Derfor, som vi læser i dagens tekst, vil han nu blive dømt af Gud.

For, som vi læser i vers 24:

"Derfor blev hånden udsendt fra ham og disse ord skrevet." (Daniels bog 5, 24)

Derfor, siger Daniel, fordi kong Belshassar ikke havde æret den Gud, som holdt hans liv og hans veje i sin hånd. Derfor bliver hånden nu udsendt for at skrive på væggen, for at skrive de ord, som Daniel nu skal tyde for kong Balthasar.

  Vers 25:

"Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín." (Daniels bog 5, 25) 

Disse ord er skrevet på aramæisk, hvilket faktisk er et sprog, som kongen forstår. Men da de er skrevet som en gåde, så forstår han ikke betydningen af dem. Men det er jo som bekendt også derfor, at Daniel han er blevet tilkaldt.

Daniel fortsætter i vers 26-28: 

"Og dette er ordenes tydning: mené. Gud har talt dit kongeriges dage og gjort en ende på det. Teqél: Du er blevet vejet på vægten og fundet for let. Perés: Dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne." (Daniels bog 5, 26-28)

Ja ordet mené. Det er et ord, der betyder at sætte tal på. Og det Gud siger med dette ord, det er Belshassar kongeriges dage er talte. Sagt med andre ord Gud har gjort en ende på det. Ordet teqél er et ord, der taler om at veje. Og tydningen, som Daniel han giver, er, at Gud har vejet kong Belshassar, hvilket vil sige, at Gud har vejet ham på retfærdighedens vægt.

Denne retfærdigheds vægt er en vægt, som Job også taler om i Jobs bog kapitel 31 og vers 6. Her siger Job nemlig, Han siger: Gid Gud ville veje mig på retfærdigheds vægt. Ja, det ønske er nok ikke så højt oppe på kong Belshassar liste, for som vi læser, så er kong Balthazar blevet vejet, og han er blevet fundet for let.

Hvilket vil sige, at han nu er blevet fundet skyldig og nu vil få sin dom. Perés siger Daniel i vers 28, og måske tænker du hvor blev ordet udfarsín af, som der står i vers 25. Men det er der en god forklaring på. Ordet ufarsín og ordet perés er faktisk det samme ord, og det er et ord, der taler om at dele. Forskellen er blot, at ufarsín er i flertal, mens Perés er i ental. Og tydningen her, som Daniel siger, er altså, at det babylonske kongerige nu er blevet delt, og at Gud har givet det til mederne og til perserne.

Og hvordan reagerer kong Belshassar så på denne tydning og på dette budskab?

Som vi læser i vers 29.:

"Da befalede Belshassar, at Daniel skulle klædes i purpur og have en guldkæde om halsen. Og det blev bekendtgjort, at han skulle være den tredjemægtigste i riget." (Daniel 5, 29)

Ja, kongen har nu hørt budskabet. Han har nu hørt dommen over ham selv og over riget Babylon. Og hvad gør han så? Ydmyger han sig. Falder han ned på knæ og beder Gud om nåde og barmhjertighed. Omvender han sig i sæk og aske, sådan som han burde.

Nej, han gør faktisk noget, som måske kan virke en smule ejendommeligt. Lidt mærkeligt. For han befaler nemlig, at Daniel skal æres og hædres, og dagen skal klædes i purpur og have en guldkæde om halsen, og at han skal ophøjes til at være den tredje mægtigste i riget.

Og ja, det synes jeg faktisk er meget, meget ejendommeligt. Og det er det fordi han har jo netop fået at vide, at rigets endeligt er kommet. Ja, det står lige for døren. Og man kan ikke lade være med at tænke, om han måske slet ikke har hørt, hvad Daniel sagde. Jeg mener, er det hele bare sådan noget hen over hovedet på ham? Og jeg ved selvfølgelig ikke præcis, hvad han tænker her. Men mit bedste bud er, at han måske tænker, hvis jeg nu ærer og ophøjer Guds tjener Daniel, så vil dette måske formilde Gud. Jeg vil gøre Daniel til den tredje mægtigste i riget, så er der måske en chance for, at Gud han vil besinde sig. Han vil fortryde ulykken og så alligevel ikke ødelægge mit rige. Og på denne måde kan kong Belshassar måske slippe for den skæbne, der er blevet udtalt over ham, og som skal til at ramme ham.

Men kære venner, den går jo ikke. For det første, fordi man kan altså ikke bestikke Gud. At hædre Daniel, fjerner ikke hans synd. Det fjerner ikke hans synd i en hellig og retfærdig Guds øjne. Og for det andet, så fungerer det ikke, for Daniel, han vil helt sikkert ikke tage imod denne hæder. Det gjorde han jo kongen meget, meget klart tilbage i vers 17. Her sagde han jo meget klart, at han ønskede ikke noget som helst fra kongen. Han ønskede blot, at læse og tyde skriften på væggen og overbringe Guds budskab til kongen.

Og det har Daniel nu gjort. Den dom, Daniel har udtalt over kong Belshassar. Ja, den lader ikke vente på sig, som vi læser i vers 30 og vers 1 af kapitel 6. Samme nat blev kaldæerkongen Belshassar dræbt, og mesteren Darius overtog kongedømmet, i en alder af 62 år.

Guds Suverænitet

Ja, kære brødre og søstre. Som vi allerede har fået lidt syn for. Så er et af de helt store temaer i Daniels bog, Gud suverænitet. Guds suveræne styring af alle ting. At det er Gud, der hersker over det jordiske kongerige. Og det er ham, der giver det til hvem han vil.

Som Daniel han siger i kapitel 2 og vers 21:

"Han lader tider og tidsrum skifte. Han afsætter konger og indsætter konger." (Daniels Bog 2, 21)

Og nu i dagens tekst er sådan en tid kommet. Tiden i Guds plan er kommet til, at kong Belshassar skal afsættes, og kong Dareios skal indsættes. Tiden er nu kommet til, at det store babylonske rige skal dømmes og miste sin magt, og at denne magt skal overdrages til det Medo persiske rige, sådan som Nebukadnesar han jo også så i sin drøm i kapitel 2, at det vil ske.

Og som Daniels bog taler rigtig meget om, så vil de store jordiske Verdensriger have deres tid. De vil have deres tid, hvor de hersker, og hvor de regerer. Men ingen af dem, ingen af dem skal bestå. Ligesom den nuværende onde verden heller ikke skal bestå, men en dag skal høre op. For det er kun Guds rige, der skal bestå til evig tid.

Og kære venner. Derfor er det bare så vigtigt, at vi har del i det rige. For har vi del i Guds rige, som består til evig tid, så skal vi også selv bestå til evig tid. Derfor, hvis du tror på Herren Jesus Kristus. Og hvis du har sat din lid til ham, hvis du har sat din lid til hans frelsesgerning, så glæd dig, glæd dig og fryd dig. For da er Guds sikre løfter til dig, at du har evigt liv. Du har evigt liv i Guds rige.

For hvad var det, Jesus sagde? Han sagde i Johannesevangeliet kapitel 10 og vers 27-28:

"Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd." (Johannesevangeliet 10, 27-28)

Lad os komme til Gud

Ham, der holder dit liv, i sin hånd. Men omvendt. Hvis du er her og lytter til dette budskab. Og du ved, at du ikke kender Herren. At du endnu ikke har overgivet dig til ham og sat din lid til ham. Så hør engang og overveje dette meget nøje.

Da kong Belshassar rige gik ned, da gik han ned sammen med det rige, som han var en del af. Da det mægtige rige Babylon styrtede ned i afgrunden. Da styrtede kong Belshassar ned sammen med det, og hans sjæl sank ned dybere end graven. Og han vil i al evighed fortryde, at han ikke lyttede til sin mor og til sin morfar. Han vil i al evighed fortryde, at han ikke ville komme til den gud, han udmærket vidste eksisterede, og som han vidste havde gjort store ting. Ja, han vil i al evighed fortryde, at han i stedet valgte at håne og spotte Gud. Og at han valgte at dyrke værdiløse afguder i stedet for.

Måtte dette ikke overgå dig. Nu måtte det heller ikke overgå nogen af jer, der måske lytter til det her budskab online. For denne verden med alt dens synd og med alt dens afgudsdyrkelse, alt dens oprør mod Gud. Skal en dag komme for dommen. Og mange, mange mennesker, der ikke ville have med Gud at gøre. Mange mennesker, der elskede synden højere end Gud, der elskede mørket frem for lyset, vil komme til at stå over for Guds retfærdige dom. Og når denne syndige verden bliver styrtet i afgrunden, vil mange mennesker blev styrtet i afgrunden sammen med den.

Men måtte du dog i dag lade dig advare? Må du gøre, hvad kong Belshassar  ikke ville. Måtte du dog ydmyge dig for Gud. Og flygte fra den kommende vrede og flygte fra den kommende retfærdige dom, der skal komme over denne verden.

Kong Belshassar, han havde et håb, til at hans gode association med Daniel, måske kunne redde ham. Men lad være med at begå den fejl. Lad være med at begå den fejl at tro, at bare det faktum, at du har en kristen familie, at det vil kun afvende Guds retfærdige vrede og straf. For det kan kun Kristus. Flygt til ham. Kom til ham.

Se dog, hvilken kærlighed Gud han har vist denne syndige verden. Se, hvordan han gav sin enbårne søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men skal have evigt liv. Ja se dog, hvilken nåde og hvilken barmhjertighed Gud har vist. Tænk engang, at vor Herre Jesus Kristus, han var villig til at træde i vores sted. Tænk, at han var villig til at gøre sig selv til genstand for Guds retfærdige straf og vrede for vores synder. Tænk, at han var villig til at bære vores synder op på korset og skaffe forsoning for dem med sin stedfortrædende død. Og sidst men ikke mindst, tænk at han med sin opstandelse fra de døde besejrede døden og giver evigt liv, til enhver der tror på ham.

Kære ven. Tænk nøje over dette. Skriften på væggen siger, at dine dage er talte. Og du ved ikke, hvornår de dage rinder ud. Skriften på væggen siger, at du er blevet vejet på retfærdighedens vægt, og du er blevet fundet for let. Ja, det er vi jo alle sammen, for som Skriften siger, så har vi alle syndet og mistet herligheden fra Gud.

Men prøv at hør Herren Jesus Kristus. Han kan udviske skriften på væggen. Han kan viske tavlen ren. Han kan udslette hele dit store gældsbevis af synder. Og når Jesu fuldkomne retfærdighed bliver lagt på retfærdighedens vægtskål på dine vegne, så vil den ikke blive fundet for let. Nej, så vil du komme til at stå ren og retfærdig foran Gud. Og så vil du kunne gå ind til evigt liv og salighed. Gå ind til evig glæde i Guds evige rige. Må Herren velsigne sit ord til os i dag.

Amen.