Er din menigheds forkyndelse tro mod Guds ord? En guide til eksegese og eisegese

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Bibelen bliver tolket og formidlet i din menighed?

Det er måske ikke noget, du har overvejet, men der er faktisk forskellige tilgange til, hvordan forkyndere går til værks, når Guds ord præsenteres for forsamlingen om søndagen. To centrale metoder skiller sig ud i analysen og forberedelsen af søndagens prædiken eller bibelstudier derhjemme; eksegese og eisegese.

Eksegese

Denne tilgang, også kendt som den ekspositoriske tilgang, stræber efter at forstå teksten i dens oprindelige kontekst og lade dens mening komme frem gennem teksten selv. Ordet eksegese stammer fra det græske ord, exegesis, som betyder "at føre ud af". Det indebærer at føre læseren til konklusioner baseret på teksten.

Denne metode respekterer tekstens grammatik, syntaks og kontekst for at opdage dens sande betydning. Den tillader teksten at tale for sig selv og søger ikke at tilpasse den til fortolkerens egne forudfattede meninger. Paulus opfordrer i 2. Timoteusbrevet 2,15 til at håndtere Guds ord korrekt og uden skam ved at bruge eksegetiske metoder.

Eisegese

Denne tilgang besidder derimod en subjektiv og ikke-analytisk fortolkning af en tekstpassage. Eisegese importerer fortolkerens egne ideer ind i teksten, som reelt ikke findes i teksten. Dette betyder, at teksten fortolkes ud fra, hvad man ønsker, den skal betyde. Ordet eisegese kommer fra det græske ord "eisegesis", som betyder "at føre ind".

En eisegetisk metode tillader derimod fejl, da den fortolker teksten ud fra en forudbestemt idé eller tema, selv på bekostning af tekstens faktiske betydning og historiske kontekst. Den anvender ofte Skriften som støtte til fortolkerens ideer snarere end at søge dens oprindelige mening.

For at undgå en fordrejet forståelse af Skriften er det vigtigt at afvise subjektivisme fra starten. En objektiv tilgang til Skriften gør den ikke kold, abstrakt eller livløs. Tværtimod handler det om først at forstå teksten i dens oprindelige kontekst, før man går videre til den lige så nødvendige opgave: at anvende dens budskab i ens eget liv.

Et praktisk eksempel ud fra Ordsprogenes Bog 29,18

"Uden syner er et folk ladt i stikken, men lykkelig den, der vogter på belæringen" (Ordsp 29,18)

Flere forskellige kirkeledere fra USA har ud fra dette skriftsted givet ét gennemgående budskab:

(Citaterne er oversat fra engelsk til dansk)

Min fantasi påvirker mine ambitioner. Med andre ord bestemmer dine drømme din skæbne. For at opnå noget som helst må du først have en mission, et mål, et håb, en vision. "Uden vision går folket til grunde." Ordsprogene 29:18.
-Rick Warren

Ordsprogene 29:18 siger: "Hvor der ingen vision er, går folket uden styring." De kan ikke fokusere, kan ikke nå deres mål, kan ikke følge deres drøm. En ældre oversættelse siger: "Uden vision går folket til grunde." Jeg har set det med egne øjne – uden vision mister mennesker den livskraft, der får dem til at føle sig levende.
-Bill Hybels, Modigt Lederskab, side 31

Hvis man kigger på disse forfatteres udlægning af passagen, er budskabet simpelt.

Vision er en uundværlig del af kirkens lederskab. En leder, der ikke formulerer og følger en vision, leder sin kirke mod ødelæggelse. Udtrykket, et folk ladt i stikken (Ordsp 29,18a), bliver ofte fortolket af fortalere for kirkens vækst og ser det som en advarsel om, at kirker uden en klar vision vil miste medlemmer og ikke vil kunne vokse og blomstre numerisk. Vi ser det også i de danske frikirker.

Men er det sådan passagen skal fortolkes? Og hvad blev der af versets sidste del i de ovennævnte citater fra Bill Hybels og Rick Warren?

Den ekspositoriske udlægning af Ordspr 29,18 fokuserer på at forstå og forklare verset i dets historiske og kulturelle kontekst samt dets anvendelse for nutidige læsere.

Ordet syner (på hebraisk, ḥāzôn) refererer til en vision eller en profetisk åbenbaring.

I konteksten af Ordsprogene 29,18, henviser det til en form for åndelig indsigt eller retning givet af Gud.

Historisk og kulturel kontekst

I den historiske og kulturelle forståelse var det i Israel, som i mange gamle samfund, således, at lederskab og samfundets velbefindende var tæt forbundet med forståelsen af Guds vilje. Syner eller visioner var afgørende for samfundets moralske og åndelige retning.

Den sidste del af verset, "men lykkelig den, der vogter belæringen" (DA92) understreger vigtigheden af at følge Guds lov som en kilde til velsignelse og velstand. I konteksten af Israel var loven, som givet i Mosebøgerne, en grundlæggende vejledning for liv og lederskab.

Mosebøgerne, også kendt som Torahen eller Pentateuken, var fundamentet for israelitternes tro og liv. De indeholder skabelsesberetningen, patriarkernes historie, udvælgelsen af Israel som Guds folk, samt de love og bud, der styrede deres daglige liv og tilbedelse. Som Guds åbenbaring til Moses blev de betragtet som hellige og autoritative, og de var afgørende for israelitternes nationale og religiøse identitet. Mosebøgerne vejledte dem i at leve i pagt med Gud og opnå hans velsignelse.

Det reelle budskab

Kernebudskabet i Ordsprogenes Bog 29,18 er, at uden Guds åbenbarede ord gennem Mosebøgerne, som dengang, mister mennesker deres moralske og åndelige retning, hvilket fører til kaos og ødelæggelse. Verset understreger, at det er gennem Guds lov og visdom, at mennesker finder velsignelse og retning i livet.

Verset advarer om faren ved at ignorere eller vende sig væk fra Guds vejledning, og det lover velsignelse til dem, der følger og respekterer Guds ord. Dette viser, hvor vigtigt det er at leve i overensstemmelse med Guds vilje gennem hans nåde, for at opretholde orden og velsignelse i både individuelle liv og samfundet som helhed.

Altså, har det intet at gøre med kirkens vision, mål og kirkevækst.

Tema-baserede prædikener kan stadig benyttes

Det er ofte temabaserede prædiker som risikerer at blive fordrejet, da eisegese bliver metoden. Men det betyder ikke, at temabaserede prædiker ikke kan lade sig gøre eller ikke bør praktiseres. Det er dog afgørende at sikre, at de valgte skriftsteder støtter det samme indhold og budskab uden at blive offer for eisegese.

Når man udarbejder en temabaseret prædiken, bør man derfor først og fremmest udføre en eksegese af de relevante skriftsteder.

Prædikanten bør vælge skriftsteder, der naturligt støtter temaet og er i harmoni med Bibelens samlede lære og kontekst. Ved at udlægge skriftstederne med respekt for deres oprindelige intention sikres det, at prædikenen forbliver tro mod Guds ord og er opbyggende for menigheden.

Sund forkyndelse kræver eksegese og ydmyghed

Eisegese kan være fristende. Hvem kan ikke lide at få deres overbevisninger bekræftet? Men det er en glidebane, der fører til misforståelser og fejlfortolkninger.

Vi kæmper alle med udfordringen ved subjektivisme. Ofte siger Bibelen noget, vi ikke har lyst til at høre. Det er som om, vi tager høreværn på for ørerne og skyklapper for øjnene. Det føles nemmere og mindre ubehageligt at kritisere Bibelen, end at lade Bibelen kritisere os. Det er nok også derfor, Jesus igen og igen sluttede sine budskaber med ordene: "Den, der har ører at høre med, skal høre!" (Luk 8,8; 14,35).

Subjektivisme fører ikke kun til fejl og forvrængninger; den kan også føre til arrogance.

R.C. Sproul skriver i sin bog Hvad står der skrevet?, at det at tro på noget bare fordi jeg tror det, eller at påstå, at min mening er sand, blot fordi det er min mening, er i sin kerne arrogant. Hvis mit synspunkt ikke kan holde til en objektiv analyse og blive bekræftet, bør ydmyghed få mig til at ændre mening. Men subjektivisten insisterer ofte stædigt på sit synspunkt uden nogen reel støtte eller bevis.

At sige: "Du kan tro, hvad du vil, og jeg tror, hvad jeg vil," kan lyde ydmygt på overfladen, men i virkeligheden er det en undvigelse fra sandhedens krav. Dette gælder både for dem, der står på prædikestolen, men også for den kristne individ, som studerer Bibelen.

I sidste ende understøtter en eksegetisk tilgang en sund og troværdig forkyndelse, der hjælper menigheden med at vokse i dens forståelse af Guds ord og dens tro.

Ved at prioritere en ekspositorisk tilgang frem for eisegese, kan forkyndere sikre, at deres undervisning er bygget på et solidt fundament af bibelsk sandhed. Som Paulus opfordrer til, må vi stræbe efter en ekspositorisk tilgang, der respekterer og forstår tekstens oprindelige kontekst og mening.

"Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men går lige på med sandhedens ord" (2 Tim 2,15)

Refleksion: får du hvad du har brug for?

Når du sætter dig ned hver søndag for at lytte til forkyndelsen, hvad forventer du så at få ud af det? Får du den åndelige føde du har brug for? Er du på udkig efter en forkyndelse, der bygger på en solid forståelse af Guds ord, eller nøjes du med en form for undervisning, der måske er mere underholdende end bibelsk korrekt?

Det er vigtigt at overveje, om den forkyndelse du modtager, er baseret på en ekspositorisk tilgang, som respekterer tekstens oprindelige kontekst og betydning. Denne metode søger at afsløre, hvad Skriften virkelig siger, uden at lade personlige forudfattede ideer overskygge dens budskab. En sådan tilgang kan hjælpe dig med at vokse i din forståelse af Gud og styrke din tro.

Så næste gang du hører en prædiken, overvej da, om du virkelig får en sund forkyndelse, der rummer den dybde og præcision, du har brug for. Er du udfordret til at vokse i din tro, eller bliver du blot bekræftet i dine eksisterende overbevisninger? Må vi alle stræbe efter en forkyndelse, der er tro mod Guds ord og som fører os tættere på hans sandhed.

Soli Deo Gloria.

Kilder

R.C. Sproul, Knowing Scripture (1977), oversat til dansk som Hvad står der skrevet, af Luthersk Missionsforenings Bibelskoles elevforening (Fredericia: Luthersk Missionsforenings Bibelskole, 1984