Frugten af visdom

Vi fortsætter vores tid i Ordsprogenes Bog, og vi er i dag i kapitel otte. Vi skal indledende kigge på vers 14 til og med vers 21, men det vers, jeg særligt vil lægge fokus på i dag, er vers 19. Der står:

"Frugten af mig er bedre end det reneste guld, udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv."
Ordsprogenes Bog 8, 19

Titlen på dagens budskab er helt naturligt frugten af visdom. Vi skal kigge sammen på fem aspekter af visdommens frugt i den kristnes liv.

Men inden vi kaster os ud i det, så skal vi prøve at genbesøge den her definition af, hvad visdom er for en størrelse ud fra John Pipers fine definition. Det er godt, vi lige får repeteret lidt, når der går lidt tid imellem. Han siger sådan her:

"Den største menneskelige visdom er den faktuelle viden, den situationsbestemte indsigt og den nødvendige beslutsomhed, der tilsammen har den største sandsynlighed for succes med at opnå det tilsigtede, retfærdige mål." – John Piper

Kort sagt, så er det viden guidet af forståelse og erfaring. Det er ikke bare information, som vi kan læse på nettet eller i bøger, men der er også noget liv, der skal leves. Der er noget indsigt, noget forståelse, og så er der noget erfaring med det. Det er særligt der, vi ser, at visdom er at finde.

Lad os prøve at læse passagen. Jeg tænker faktisk, at vi tager den helt fra vers 12.

"Jeg, visdommen, besidder kløgt, jeg har opnået kundskab gennem omtanke. At frygte Herren er at hade det onde, hovmod, stolthed, ond adfærd og svigefuld tale hader jeg. Hos mig er der råd og fornuft, jeg har indsigt, jeg har styrke. Ved mig hersker konger, og fyrster fastsætter, hvad ret er. Ved mig hersker stormænd, de fornemme og alle retfærdige dommere. Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig. Hos mig er der rigdom og ære, nedarvet velstand og lykke. Frugten af mig er bedre end det reneste guld, udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv. Jeg færdes på den retfærdige vej, på de rette stier, for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje, jeg fylder deres forrådskamre."
Ordsprogenes Bog 8, 12-21

Først vil jeg minde jer om, at mange dygtige teologer anskuer kapitel otte som et sted, hvor Jesus selv taler til os som visdommen selv. Charles Bridges og Matthew Henry er to af de gode gamle, som netop har den her tilgang til kapitel otte.

Når vi har det for øje, ser vi egentlig tydeligt, hvordan Jesus her taler om noget, der har en grad af både mørke og lys. Vers 13 – der står det her med, at at frygte Herren er at hade det onde. Der har vi det mørke onde. Det her med hovmod, stolthed, ond adfærd, svigefuld tale, det hader han.

Vers 14 begiver os videre til lyset. "Hos mig er der råd og fornuft. Jeg har indsigt, jeg har styrke." Igen taler han om sig selv, Jesus. Det er ham, der er lyset. Det er ham, der har det, vi har brug for. Lyset er netop både det at hade mørket, at hade det onde, og det at elske Jesus, at elske ham, som har det, vi har brug for.

Der er råd og fornuft, der er indsigt og styrke. Og han har så meget styrke og styr på tingene. Johnny var lidt inde på det tidligere i hans bøn. Men det er jo ham, der regerer over konger. Det er ham, der regerer over fyrster, stormænd, de fornemme og dommere, som vers 15 og 16 taler om. Læg mærke til, det er retfærdige dommere, der bliver nævnt her.

Man kan måske komme til at tænke, uha, det er nogle store titler, Herren nævner her. Hvor passer jeg lige ind i det? Hvor er jeg lige inde i de her fornemme titler? Så kommer vers 17 lige efter, hvor der står: "Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig." Så det er os, der er der, for vi elsker ham.

Tænk, så stor og mægtig en Gud som Jesus, at han vil se til os. Han styrer spidserne, formentlig mest med hans generelle noget, sådan at det ikke går fuldstændig ragnarok derude. Vi må jo erkende, at mange af spidserne i Vesten lige for tiden ikke nødvendigvis går den helt klassiske gudfrygtige og retfærdige gang i møde. Nej, vi ser nok nærmere nogen, som er på afveje som spidser for vores samfund. Men Jesus er stadigvæk i kontrol, og nogle gange anvender han faktisk også de her spidser i samfundet som ild til at lutre og forædle det guld, som vi kristne er.

Vi skal nogle gange have noget modstand og nogle prøvelser for at vokse i troen og for at gå Kristi vej, ham, som var lidelsernes mand, som Esajas' Bog 53 nævner.

Vers 18: "Hos mig er der rigdom og ære, nedarvet velstand og lykke." Vi kan spørge os selv, er det penge, er det økonomisk succes, der tales om her? Nej, for vers 19 siger sådan her: "Frugten af mig er bedre end det reneste guld. Udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv." Så det er ikke guld og sølv, der er tale om her, men det er visdom, som er vores rigdom blandt andet.

Det er klart, at sådan generelt visdom, lidt ligesom Piper definerede det, kan selvfølgelig godt være noget, der helt konkret kan være med til at bidrage til noget økonomisk velstand. Men jeg tror på, at passagen her har et andet fokus. Frugten af Kristi visdom er nemlig bedre end guld, og hans visdom er bedre end sølv.

Vers 20: "Jeg færdes på den retfærdige vej, på de rette stier." Vers 21: "For at give dem, der elsker mig, rigdom i eje, jeg fylder deres forrådskamre."

Jeg kommer til at tænke på Kristus som den gode hyrde, når jeg læser de to vers. Jeg ved ikke, om I også kommer til at tænke på det, men "på de rette stier" får mig til at tænke på Salme 23, at han leder mig på de rette stier. Men også Esajas' Bog 40. Lad os slå op i Esajas' Bog kapitel 40 og læse vers 10 og 11:

"Gud Herren kommer i styrke, han hersker med sin arm. Hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham. Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene."
Esajas' Bog 40, 10-11

Frugten af et kristent liv, et liv med visdom, er faktisk også at vide, at Jesus er vores hyrde. Det er at kende hans stærke arm, de arme, der tager os op i hans favn. I de amerikanske oversættelser bliver det til ordet "bosom". Det her med at komme ind i favnen, det er en nær ting. En hammernær ting. Det er som regel kun ens små børn, der får lov til at være der. Det er jo også det, vi ser med vores kære Jesus, at han netop var sådan en mand, også da han gik på jorden. Han tog de små børn op i hans favn og viste dem, at hos ham er der godt at være. Han er den gode hyrde.

Tænk sig at komme i hans favn. Jeg tror, mange af os har oplevet det her med, at når livet er svært, når tingene trykker os på en eller anden måde, eller vi har brug for et kærligt kram, og det er ikke sikkert, der er nogen, der rent fysisk og menneskeligt lige kan være der midt i den situation – nogen, der rent faktisk forstår os, hvad det er, vi kæmper med – så er vor frelseres favn det mest herlige sted at være. Når man først har smagt og set, at Herren er god, så sidder det bare i os. Så kan vi ikke slippe det.

Han er vores største glæde. Han er vores største mening og tryghed og drivkraft i vores liv. Der findes ingenting, som kan måles med den favn.

For jer, der måske ikke lige kan huske, hvor det er henne, så er det Markusevangeliet 10, 16, at vi ser det her med, at Jesus tager dem i favn. Det er endda til disciplenes overraskelse, at han tager dem i hans favn. De havde ikke regnet med, han ville være sådan en hyrde, men det er han.

Han elsker dem, som elsker ham, og de, der søger ham, finder ham. Han gemmer sig ikke. Det hører vi også lidt om i Højsangen, for jer, der har været i Højsangen. Han er faktisk en, der opsøger os. Han leder efter hans brud. Han opsøger os midt i vores afveje, midt i vores ligegyldighed. Der finder han os.

Som den gode hyrde, han er, mister han ingen af os. Der er slet ikke nogen af os at miste. Det ved vi, fordi vi har fået det løfte ud fra Johannesevangeliet 10, 27-28, at ingen af dem, som Faderen har givet ham, mister han. Det kan vi holde fast i. Amen.

Det er spændende vers fra vers 14, eller vers 12 til 21. Men nu skal vi prøve at sproge lidt ind på vers 19: "Frugten af mig er bedre end det reneste guld. Udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv." Som nævnt vil jeg prøve at dykke ned i fem områder, konkrete frugter af Kristi visdom, som den troende kan få adgang til og kan vokse i løbende i deres helliggørelse og vandring med Herren.

Jeg vil bare lige liste dem op for jer. Det første er fred i lidelser. Man kan også sige fred i lidelser, prøvelser og hårde tider. Nummer to er evangelisk glæde. Nummer tre er tungens brug. Nummer fire er ægteskab og familieliv. Nummer fem er økonomi. Det er de her fem områder, jeg vil prøve at dykke ned i i dag for at vise jer, hvordan Skriften vidner om, at der er en særlig visdom at hente også i de områder.

Fred i lidelser

Det første er fred i lidelser. En af de mest tydelige frugter af gudfrygtig visdom er, hvordan vi håndterer de her prøvelser, lidelser eller generelt hårde tider som troende. Hvis der er noget, verden i den grad ikke forstår, så er det det her aspekt. De kan simpelthen ikke forstå, hvordan kristne kan blive ved med at holde modet oppe og mærke fred på trods af, at det bare stormer i livet omkring en.

Jeg tror egentlig, at som oftest så forstår vi heller ikke selv helt, hvordan det kan lade sig gøre, fordi det er overnaturligt. Det er overnaturligt. Slå op med mig i Jakobsbrevet. Vi skal prøve at læse kapitel 1, vers 2 til 4.

Igennem de her fem punkter, jeg tager fat i i dag, så vil I nok opleve, at der er en del skriftsteder, vi skal kigge i. Det er egentlig meget simpelt, hvorfor det må være sådan. Det er fordi, jeg ønsker, at det er den rigtige visdom, vi har fat i her. At det ikke bare er mine ideer og mine tanker, men at vi holder os til Ordet i de her fem punkter. Ellers bliver det jo bare en sludder for en sladder. Så vi er nødt til at have Skriften med os på hver eneste af de her punkter.

Jakobsbrevet kapitel 1, vers 2 til 4:

"Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget."
Jakobsbrevet 1, 2-4

Her ser vi netop det her aspekt. Vi ser, at Skriften vidner om, at overnaturlig glæde, overnaturlig fred er noget, vi reelt set kan forvente at have midt i prøvelser. Det er klart, jeg tror ikke på, at det her er noget, der bare nødvendigvis kommer af sig selv. Det er også noget, der skal vokses i. Vi er nødt til at lære som Guds børn, at det er ham, der har vores fred. Det er ham, der har vores glæde. Så hvis vi har en tendens til at søge alt muligt andet end Gud, når prøvelserne rammer os, så er det ikke der, vi finder freden.

Hvis Gud havde tilladt, at vi bare fik lov at få fred, når vi søger vores comfort i alt muligt andet end ham midt under hårde tider og prøvelser, så ville vi generelt ikke forstå, at det kun er ham, der har freden, ham, der har glæden. Vi ville have travlt med at søge det, som virker, vel at mærke sådan helt lavpraktisk det, der virker. Det er selvfølgelig vigtigt, at han også er konsekvent der som vores Far i at vise os, at vi får ikke noget ud af at søge freden i alt muligt andet end ham.

Derfor er det jo ikke sådan en given ting det her, hvor vi bare ved, at hvis der kommer prøvelser, så er der altid fred, hvis vi er kristne. Nej. For hvis ikke vi søger freden hos ham, så mærker vi den ikke. Så får vi den ikke. Vi er nødt til at søge ham der.

Jeg kan lige læse hurtigt for jer her i Romerbrevet 5, 3 til 5. Der står sådan her:

"Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os."
Romerbrevet 5, 3-5

Igen har vi aspektet af Guds kærlighed, som er givet os overnaturligt ved hans Ånd. Vi ved, vi kan være stolte af vores trængsler, af vores prøvelser.

Første Petersbrev kapitel 1, vers 6 til 7. Der står sådan her:

"Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares."
Første Petersbrev 1, 6-7

Vi ser også her Peter, der lægger vægt på, at det faktisk er noget, der gavner os med de her prøvelser, og at det kan blive til pris og herlighed og ære. Det at vi kan have fred, det at vi kan have ro midt i prøvelser, midt i hårde tider, det er faktisk noget, som bringer pris og herlighed og ære til Gud, til Jesus. Derfor kan vi jo være stolte af lige præcis de prøvelser.

Apostlene har netop kunnet glæde sig midt i prøvelserne, fordi deres mester Jesus har undervist i netop det her emne også. Det ser vi i Bjergprædikenen. Slå op i Matthæusevangeliet 5, så kan I se det sammen med mig. I Matthæusevangeliet 5, vers 10 til 12 siger Jesus sådan her:

"Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer."
Matthæusevangeliet 5, 10-12

Jeg tror netop, det er her, det er derfor, apostlene har kunnet se det aspekt. De har hørt den her undervisning fra deres mester, og de ved, at det her er faktisk noget, som kommer til at ske. Men det er også noget, vi kan glæde os over, fordi der er en løn, der er stor i himlene. Det er faktisk noget, som vi får at vide, vi skal forvente.

Prøvelser og lidelser og hårde tider kan se meget forskelligt ud. Nogle gange gennemgår man legemlige lidelser, som man kan kalde det, altså ting, som har med kroppen at gøre. Det kan være sådan noget som en hjernerystelse, migræne, tennisalbuer, autoimmune sygdomme, rygsmerter, fodsmerter og så videre.

Andre kæmper med sjælelige lidelser. Det kan være stress, det kan være depression, angst, ensomhed eller mindreværd.

Flere af os kender til de her lidelser, og vi ved godt, det er noget, der kan få det værste frem i folk. Når Herren så lærer os gennem hans visdom, at vi kan være glade og taknemmelige gennem dem, og på trods af dem, så ser vi virkelig, at Guds Ånd er nødt til at virke i os. For det er ikke naturligt.

Jeg ved, at Guds Ånd er i jer også på det her område. Det har jeg faktisk fået lov at se igennem de fire år, jeg har været en del af Nordkirken. Jeg ved, der er flere af os, som har gennemgået de her dale til tider, de her hårde tider, og oplevet, hvordan Gud har vandret med os midt i de tider. Der har han givet os en overnaturlig fred. Amen.

Charles Spurgeon er kendt for at sige de her ord. Han siger sådan her:

"Jeg har lært at kysse den bølge, som kaster mig mod evighedens klippe." – Charles Spurgeon

Han er jo fra en tid, hvor man var lidt mere poetisk anlagt, end hvad vi er i dag. Det kan jeg egentlig godt savne lidt, at man havde mere af det. Men det betyder jo i bund og grund, at han har lært det. Og det er vigtigt, at man holder fast i, at det krævede faktisk, at han lærte det. Det var ikke altid, at han søgte Gud nødvendigvis midt i de prøvelser eller var taknemmelig for dem.

Men han ved, at hvis det er noget, der kan bringe ham tættere på Jesus, hvis det kan bringe ham tættere på klippen, evighedens klippe, så tager vi imod med kyshånd.

Vi har en kvinde i min familie, der har gennemgået en hjernerystelse på allerslemmeste vis. Hun har ikke kunnet bevæge sig ved steder, hvor der har været lys i årevis. Hun har ikke kunnet være social. Hun har ikke kunnet nyde musik og film. Hun har haft koncentrationsbesvær i forhold til bøger. Hun har haft en slem migræne og hovedpine konstant, så hun kunne blive helt svimmel af det. Oven i det har hun haft slemme kroniske smerter, nærmest sådan ligesom Joni Eareckson Tada, for jer der kender lidt til hende, på det niveau på grund af hendes ryg og nerveskader ved rygsøjlen.

Men alligevel kan hun i dag med tårer fortælle, hvordan det har bragt hende tættere på Jesus. At hendes tro er vokset, og at hun har fred igennem det på grund af, at hun har ham. Han er hos hende. Hun har ligesom Spurgeon lært at kysse den bølge, som kastede hende mod evighedens klippe.

Evangelisk glæde

Næste punkt er det her med evangelisk glæde. Det lægger sig egentlig meget op af det, vi lige har talt om, men det er alligevel ikke helt det samme. En overnaturlig fred midt i prøvelser og hårde tider og lidelser er nemlig ikke helt det samme som at have det her glædens anker.

Et glædens anker. At have evangeliet med sig i sine tanker gennem alt. Retfærdiggørelse, at vi har en frelser, der har gået hele vejen for os, og som i dag går i forbøn for os. Hans brud, det er en glæde. Det er en overnaturlig glæde. Det er en glæde, som ingen eller noget som helst kan tage fra os.

Det er faktisk en visdomsfrugt, der sådan er ren og skær visdom, siger: giv mig evangeliet. Giv mig evangeliet. Tag det hele, men lad mig få skatten, og lad mig have perlen. Så har jeg nok. Halleluja. Så har jeg et helt livs lykke og en evighed dertil.

Matthæusevangeliet 13, vers 44 til 46. Der hører vi om, hvorfor evangeliet er sådan en glæde. At det er en glæde, der bare overgår al forstand. Det er en glæde, som vi kan have med os i alle ting, fordi den er det værd. Den er meget mere værd, end hvad nogen gør den til. Det er en af Jesu lignelser her. Det er lignelsen om skatten, men også perlen. Vers 44 i Matthæusevangeliet 13:

"Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den."
Matthæusevangeliet 13, 44-46

Selv på en grå dag kan der nærmest gå Peter Pan i den. Nej, jeg mener ikke ligesom det eksempel, vi hørte fra Johnny dengang. Jeg tænker, tænk på det bedste, du ved, og så kan vi nærmest blive flyvende, ikke? Når vi tænker på evangeliet selv på en grå dag, så er det lige før, vi flyver, fordi der er bare en evig glæde at hente der. Den trumfer alle vores omstændigheder, og den trumfer alle vores kår og hvordan vi lige har det ellers. Det kan gøre os varm om hjertet, når vi tænker på evangeliet.

Hør de her skønne ord. Det er et udsnit fra en hymne, der hedder "Jesus I My Cross Have Taken". Den er skrevet af Henry Francis Lyte i 1825. Den er selvfølgelig oversat til dansk her. Prøv at høre:

"Storme må hyle, og skyer må samle sig. Alt må tjene til mit gode. Sjæl, kendt af din fulde frelse, hæv dig over synd og frygt og bekymring. Find glæde i enhver livsstilling. Altid er der noget at gøre eller bære. Tænk på, hvilken Ånd der bor i dig. Tænk på, hvilken Faders smil der er dit. Tænk, at Jesus døde for at vinde dig. Himlens barn, kan du da knurre." – Henry Francis Lyte

Det er en smuk hymne. Den vidner også om en mand, der er midt i 1800-tallet. Det var faktisk relativt hårde tider på mange områder. Der var ikke nogen opvaskemaskine dengang. Der var også mange andre ting, der ikke var. Men de havde en glæde i evangeliet på trods af, at de mistede deres børn langt oftere, end hvad vi gør.

Jeg synes, vi skal huske på et tidspunkt, jeg fik lov at høre. Det var sådan noget med, at en ud af 10 børn på daværende tidspunkt mistede de af helt naturlige årsager. I dag er det jo en ud af 1000. Vi oplever slet ikke den her form for kamp på det område. Så har vi nogle andre kampe. Det er slet ikke for at negligere vores tider. De har levet i en meget mere kristen nation dengang, end hvad vi gør i dag. De har haft mange flere velsignelser på det område. Det kommer jeg til at dykke lidt mere ned i, når vi kigger på familien. Men det er smukke ord, og vi kan holde fast i evangeliet og have glæde deri, uanset hvornår og hvor vi står.

Tungens brug

Så er vi kommet til tredje punkt, og det er tungens brug. Nu skal vi igen lige forbi Jakobsbrevet, hvor vi skal kigge på kapitel tre.

Det er en længere passage, jeg vil læse for jer nu. Det vil jeg simpelthen, fordi det her er nok en af de allertydeligste steder, hvor vi får lov at høre om tungen, vores mund, vores ord, hvad det har af betydning for os. Jeg vil læse vers 1 til 17 for jer her.

"Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand. Hvem af jer er vís og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig."
Jakobsbrevet 3, 1-17

En længere passage. En grund til vi lige skulle have det hele med her er selvfølgelig for også at se kontrasten. Det er at se, hvordan tungen i rigtig mange tilfælde bliver et redskab til forbandelse. Det bliver et redskab til at skabe brændende ting, som destruerer ting. Vi ved, at ild er noget, der bare fortærer og ødelægger. Det er også det, Jakob her viser os. Det er, at tungen kan være et middel til at ødelægge og til at være fuldstændig det modsatte af visdom. Der er ingen visdomsfrugt i at bære sig ad på den måde.

Men det fantastiske her er at se kontrasten. Det er at se der i vers 17, hvordan guddommelig visdom, visdommens frugt i os kristne, når vi får lov at smage og se, at vi faktisk vokser i troen her, jamen så bliver tungen et redskab, der er fredselskende. Det er simpelthen noget, som gør det modsatte. Det skaber fred i stedet for krig. Det bygger op i stedet for at ødelægge.

Tungen kan også netop være mild, som vi læser derefter. Det kan være et instrument, der kan skabe mildhed i os. Noget af det mest smukke er, når mennesker formår at være milde i en presset situation. Mildhed er noget, som kan være hammersvært. Hammersvært. Fordi mildhed viser en diametral modsætning af, hvordan omstændighederne kan være. Så hvis vi kan være milde midt i noget, der er stressende, midt i noget, der er hektisk og presset, så viser det sig lidt i forlængelse af det, som vi snakkede om før med den her overnaturlige fred. Det viser faktisk, at der er ro herinde. Der er noget i vores ånd og i vores sjæl, som har ro og fred på trods af omstændighederne. Det kommer til udtryk igennem vores ord og den måde, vi taler på.

Omgængelig er også et lidt sjovt ord, der bliver sat på her i forhold til visdom fra oven og tungen. Omgængelighed. Det at være omgængelig er jo netop også, at man ikke er en person, som strider imod mennesker. Du er til at være sammen med, ikke? Du er faktisk en person, som er rar at være omkring. Du er omgængelig.

Så står der "fuld af barmhjertighed og gode frugter". Gode frugter er jo meget bredt, men "fuld af barmhjertighed". Jeg ved ikke, om I kender det her med at møde en person, som bare er barmhjertig. Tit udmøntes det også i en eller anden form for fysisk aspekt med et godt kram, en arm over skulderen, et kærligt klap, et eller andet i handling. Barmhjertighed er generelt en handlende ting. Det er noget, hvor vi ikke bare sådan smiler lidt svagt til folk og nikker lidt til dem og sådan. Det mærker man ikke nødvendigvis barmhjertighed af. Nej. Barmhjertighed er, at du i handling viser, at jeg er faktisk her for dig, og jeg elsker dig, og jeg vil dig det bedste. Når det kommer til udtryk rent fysisk, men også igennem ens ord, så bringer det varme til legemet, det bringer varme til vores menighed. Jeg er sikker på, I har nogen i jeres hoved. Hvis ikke I har, så prøv at forestille dig nogen, vi tænker, det der det er bare et varmt menneske. Han eller hun er barmhjertig. Det er også en visdomsfrugt.

Upartisk. Jeg ved ikke, hvor tit I tænker over det her med at være upartisk, men at være upartisk er en fantastisk evne at have, en fantastisk visdomsfrugt. Det at være fuld af bias, det at være fuld af, at man har taget et eller andet parti, at man har travlt med at holde med nogen. I kender sikkert passagen fra Skriften med, at der blev lidt splid i det her med, jamen jeg holder mig til Apollos, og jeg er til Paulus, og jeg er til Kefas. Man kan hurtigt komme til at tage partier, men igen er der jo ikke fred i legemet. Så det at kunne være upartisk i sin tunge, det at kunne tale ord, som ikke skaber grupperinger eller skaber splid, det er også en visdomsfrugt.

Den sidste her er oprigtig. Oprigtighed. Man kan også sige, man er autentisk, man har integritet, og det kaldes vi til som kristne. Det er en visdomsfrugt at kunne være oprigtig i det, man gør. Det viser, man ikke er falsk. Det viser, man står ved det, man siger. At man oprigtig mener det, man har gang i.

Tungen har utrolig meget at vise os. Kan vi tøjle den, så er vi jo nærmest fuldkomne, som der står. Det kan vi som regel ikke. Derfor er der en grad af helliggørelse i det her. Men I vil se, at noget af det første en kristen kommer til, når de bliver troende, er, at de stopper med at tale som verden gør. Mange af jer har oplevet det. I stopper med at tale som verden gør, eller taler I stadigvæk med bandeord og forbandelser og svig? Det er faktisk noget af det første, der sker, når man bliver en kristen, og man omvender sig. Det er, at man får en grad af helliggørelse på tungen. Der sker noget med ens mindset der. Det er en visdomsting. Det er en frugt af visdom.

Ægteskab og familieliv

Nu vil jeg bevæge mig over til ægteskab og familieliv. Visdommens frugt i et ægteskab og familieliv er jo en frugt af visdom, som har stor indflydelse på dem, vi holder allermest af. Det er sådan, det er. Dem vi elsker allermest.

Det er faktisk også en frugt, som påvirker samfundet omkring os. For stærke familier, det er der, fremtiden bygges. Har du haft det godt i din familie, i din opvækst? Har du haft sunde forældre, der har været gode mod dig, som har været trofaste, som har været gudfrygtige, som har levet efter Skriften, så har du de allerbedste vilkår for at blive den allerbedste ressource for samfundet. Samfundet har brug for sunde familier. De har brug for gode og stærke familier.

Det I vil se, og det I nok også har set, det er, at de børn, som ikke er vokset op i en stærk og en sund familie, de børn som er vokset op i en brudt familie, hvor synden har hærget og ødelagt – det kan være misbrug af stoffer eller alkohol, seksuelt misbrug. Der kan være al mulig grad af synd, som infiltrerer en familie. Det kan være skilsmisser og brud. Ting, hvor fjenden får indtræden i vores familier. Det er særligt de børn, som har gennemgået sådan en opvækst, som samfundet ikke har gavn af, desværre. Det er dem, som kommer til at koste samfundet allermest. Vi bruger millioner af kroner hver eneste måned, nogle gange bare på et barn, på at rette op på den skade. Vi kan aldrig rigtig rette op på den, hvis ikke evangeliet kommer ind i det. Det er desværre derfor, der er rigtig mange, som bliver parkeret på et eller andet bosted i stedet for at være hos deres forældre. Det er trods alt bedre end at misbruget fortsætter.

Men det er desværre også der, hvor vi ser, at samfundet lider. Der bliver flere og flere, som bliver parkeret et eller andet sted på et værelse, og så er det eneste, de har at gøre med, at sidde og klø inde i en skærm, fordi der er ikke nogen, der kan rumme dem, og der er ikke nogen, der kan vise dem det, som de, siden de blev født, har haft brug for. Det er kærlighed, det er omsorg, det er barmhjertighed, det er mildhed. Det er nogle forældre, som kender Herren, og som kan vise oprigtig kærlighed.

Det går i den grad også samfundet på, når familierne ikke er på plads. Når der ikke er visdom i familierne, så går samfundet i forfald. Jeg nævnte det også lidt sidste gang. Jeg ved ikke, om I kan huske det, men jeg taler om det her med, at vi får for få børn. Vi får for få børn. Det er efterhånden noget, man laver dokumentarer om. Der er en, der hedder "Birth Gap". Den kan I gå ind og se, hvis I har lyst, på YouTube. Den viser simpelthen det her med, at Vesten, 80% af hele verdens befolkning, er lige så stille ved at gå i forfald, fordi vi får for få børn. Det gør vi ikke, fordi vi generelt får færre børn i familierne. Nej, det er faktisk fordi, der bliver for få familier til. Der er for få mænd og kvinder, der finder sammen og får nogle børn dertil, bliver gift, starter en familie.

Dem der rent faktisk finder sammen og starter familie, de får stadigvæk lige så mange børn, som de gjorde i 70'erne. Men det er bare ikke sådan længere. I dag i Vesten generelt er det hver tredje kvinde, der ikke finder en partner og ikke får nogen børn igennem hele hendes liv. I 70'erne var det hver 30. kvinde. Det er et udtryk for, at der er sket en skævridning her. Det er der mange årsager til. Det behøver vi ikke gå ind i nu. Men vores samfund er ved at gå i forfald på grund af mangel på stærke familier.

For de familier, der så eksisterer i dag, der er Herrens visdom en afgørende faktor i, hvordan man som familie bærer sig ad. Lad os prøve at slå op i Efeserbrevet. Vi skal prøve at læse kapitel fem fra vers 21.

Vi skal prøve at læse, hvad Guds ord, hans visdom siger om en familie. Jeg tror, I vil kunne se, at det er meget modkultur det her. Det er imod vores kultur, men det er fedt, og det er godt.

Efeserbrevet kapitel 5, vers 21. Vi læser faktisk til og med vers fire i kapitel seks. I kan nok også se overskriften i jeres bibler, der står "En kristen husorden". Så det er familien, der er tale om her.

"I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt. Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand. Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt. »Ær din far og din mor!« Det er det første bud, der er knyttet et løfte til: »for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv på jorden.« Og fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning."
Efeserbrevet 5, 21-33 og 6, 1-4

Der kan man stille sig selv spørgsmålet: formår vi i familierne at leve sådan her i dag? I en dybt feministisk verden, der lige nu er på fjerde bølge af feminisme. Vi er i gang med fjerde bølge af feminisme. Den startede faktisk tilbage i 1800-tallet, og så er det ellers bare bevæget sig en vej. Nu er vi det, man kalder for fjerde bølge af feminismen. Familiens opløsning har været en åben og kendt drivfaktor i den her feministiske aktivisme. Det er ikke noget, de sådan nødvendigvis har skjult i deres skrevne værker og i deres møder. Der er insidere og folk, der selv har siddet til de her møder, som fortæller, at det er marxistisk det her, og det er familien, de ønsker at opløse.

Formår vi i familierne at leve Herrens visdom ud fra Efeserbrevet 5 og 6? Jeg arbejder meget med det for tiden, og vi formår det ikke til fulde altid hjemme hos os.

Jeg tror på, det vigtigste er, at vi har hjerter, der er villige, at vi er villige til at sige nej til kulturen, vi lever i, og sige ja til Guds ord. At vi tør at dykke ned i kirkehistorie og se, hvordan reformatorerne og troshelten i 17 og 1800-tallet anskuede de her passager, for de var nemlig ikke influeret af feminismen og marxismen, som vores tids kultur er.

Det er jo nemlig vores tids store angreb fra fjenden. Det er angrebet på familien. Som I hørte tidligere, så går det vældig godt for ham.

Lad mig prøve at sige det sådan her. De familier, der i dag har en far, der aktivt og dagligt leder hans familie, og som har en mor, der aktivt underordner sig sin mand, viser ham ærefrygt, som vi ser i vers 33, og lader ham lede, der elsker at prioritere hendes mand og børn, og som forstår at leve Titusbrevet 2 ud. De familier, der har børn, der adlyder deres forældre, og som ærer deres far og mor. De familier, der har en far, der aktivt elsker hans hustru med Kristus og kirken som forbillede.

Sådan nogle familier vil have visdomsfrugt indover sig. De er velsignede, fordi de lever deres liv med Guds velbehag og hans orden i sigte.

Økonomi

Mit femte og sidste punkt er økonomi. Økonomi. Det er jo også et sted, hvor vi ser, at Skriften har rigtig meget at fortælle os om økonomi, vores forhold til penge og ressourcer.

Vi skal prøve at læse i Første Timotheusbrev kapitel seks. Vi læser vers 17 til 19:

"Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv."
Første Timotheusbrev 6, 17-19

Det er faktisk det evige liv, der er tale om her, "den kommende tid". Det er himlen, og det lægger sig fuldstændig til Jesu løfte i Bjergprædikenen om, at vi samler os skatte i himlen ved at være gavmilde mod dem, som er fattige, dem som trænger.

Så visdomsfrugt, det er faktisk, at der bliver gjort godt med ens økonomi. At der er gavmildhed. Gavmildhed. At der bliver delt med andre, og at det bliver gjort med ens penge og ens ressourcer som middel. Vi har jo Jesu løfte i Bjergprædikenen om, at det faktisk bliver til skatte det her. Det bliver til noget, vi kan glæde os til og se frem til i evighed. Vores midler her på jorden er fuldstændig ligegyldige i lyset af evigheden.

På mange områder er vi jo en rig menighed her i Nordkirken. Vi mangler ikke noget. Nogle mangler måske tid. Det er også en ressource, vi ønsker at skaffe mere af. Særligt til dig, Mikael, som vi lige hørte om tidligere. Men ellers har vi det generelt materielt set rigtig godt som menighed.

Vi har, som Martin nævnte i hans stærke prædiken omkring forvalterskab, fået nok givet til at kunne være gavmilde med det, vi har. Faktisk et løfte vi har også i Ordet i Andet Korintherbrev. Det er det sidste, jeg har til jer af skriftsteder nu her. Andet Korintherbrev kapitel ni. Hvis I er trætte, så kan jeg også bare læse det for jer. Andet Korintherbrev 9, 10 til 11. Der har vi nemlig et løfte i forhold til det. Det synes jeg heldigvis, vi mærker her i menigheden, at det også er noget, vi i praksis oplever at vandre i. Der står fra vers 10 til 11:

"Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os."
Andet Korintherbrev 9, 10-11

Det fører nemlig til taksigelse til Gud, når vi mærker, modtager gavmildhed og gode gerninger fra vores åndelige familie. Det har jeg også selv fået lov at opleve her i mine fire år i Nordkirken. Jeg tror på, at Herren fortsat vil lade os vokse i og lade os gro i det.

Pleje træet og søge ham

Lige for at opsummere de fem punkter, som er frugten af visdom, i hvert fald som eksempel i dag, så er det fred under lidelse, prøvelser og hårde tider. Det er evangelisk glæde. Det er tungens brug. Det er ægteskab og familieliv. Og så er det økonomi. Det er jo fem ret store områder af vores liv, er det ikke?

Jeg tænker, at vi skal prøve at granske os selv, når vi går herfra i dag. Granske os selv, om der er nogle områder her, hvor vi måske mangler at mærke den her frugt af visdom. Om der er områder, hvor vi mangler at udfordre os på det. For så må vi ikke stille os tilfredse med at have et træ, der mangler frugt, så at sige. Nej, så er vi nødt til at pleje det og vande det og gå til det og sige: "Gud, jeg har brug for mere her. Jeg har brug for mere af din visdom, når det gælder familien. Jeg har brug for mere af din visdom, når det gælder evangeliets glæde. Jeg mindes slet ikke evangeliet nok. Jeg har brug for mere visdom, når det gælder min økonomi. Jeg forvalter den simpelthen ikke vist nok. Jeg har brug for mere visdom, når det gælder fred. Jeg søger de forkerte ting, når jeg bliver prøvet, når livet det er hårdt. Hjælp mig. Hjælp mig til at søge dig."

Det gode, det gode er, det håber jeg også, I kunne se i mit budskab i dag, det er, at Gud, han har noget at sige til det hele. I behøver ikke at finde en eller anden fancy podcast med noget selvhjælp eller en eller anden bog fra Amazon, der kan fortælle jer om, hvordan I skal blive en bedre udgave af jer selv. Guds ord har visdommen, den rigtige visdom til os. Den skal ikke høres nødvendigvis fra en eller anden specifik prædikant eller teolog. Det er bare at slå op i Skriften. Guds ord har det til os, og han vil lade os vokse i det, hvis vi søger ham. Han elsker dem, der søger ham.

Amen.