Hvordan skal jeg studere Bibelen

Vi er i en tid som menighed, hvor vi har nye i troen eller relativt nye i troen, vi har ældre i troen, og så har vi dem midt imellem. De nye lærer noget af de ældre i troen, og de ældre lærer også ting af de nye, som bringer den her friske begejstring, denne entusiasme og ikke mindst appetitten efter Guds ord — en lyst og en energi til at tjene Jesus og vokse med Gud. Det inspirerer os som har løbet løbet i noget længere tid til at, som Paulus skriver til Timotheus, lade nådegaven flamme op, så vi ikke mister branden for Herren. Men som der også står, må vi ikke være tøvende i vores iver, men brændende i ånden. Det er noget, de nye også kan være med til at minde os om, at vi må brænde for Herren.

Men der er også det, at når man er ny i troen, så er der nogle andre udfordringer. Jeg kan huske det selv. For da jeg var ny i troen, havde jeg den her udfordring omkring det her med: Hvordan skal jeg egentlig studere Bibelen? Når man er ny i troen, så tænker man meget på det her med, at man er blevet frelst. Gud har frelst en, man har forstået evangeliet, man har omvendt sig, man er blevet døbt, man er blevet lagt til kirken, man er blevet født på ny. Og så har man fået den her fantastiske bog, som man nu skal begynde at læse i. Det er en bog, som giver os indsigt i, hvem Gud er. Det er en bog, som giver os indsigt i, hvordan vi skal leve for Gud, hvordan vi skal vandre med Gud. Men hvordan er det egentlig, jeg skal læse den her bog? Hvilke forventninger skal jeg have til mig selv omkring, hvor meget jeg skal læse, eller hvor meget jeg skal forstå, hvor meget jeg skal vide? Og hvor hurtigt skal der gå, før jeg lærer alle de her ting? Der kan være en hel masse ting, jeg ikke forstår — og hvad gør jeg, når jeg ikke forstår det? Der kan være mange flere spørgsmål.

Så det, jeg har fået på hjertet at gøre her til formiddag, det er at takle dette spørgsmål: Hvordan skal jeg studere Bibelen? Det vil jeg gerne gøre. Jeg vil ikke gøre det ved at give dig sådan en how to-guide — du skal gøre sådan her, step et, to, tre, fire og så videre, du skal slå op her, så skal du begynde her, så skal du gøre sådan. Nej, det bliver ikke min tilgang i dag. Måske en anden gang, det kan være, det er del to. Men i dag — der er jo mange forskellige måder at studere Bibelen på, og der er ikke kun én rigtig tilgang. På den måde ville det være forkert bare at sige: det er sådan her, du skal gøre det. Det, jeg gerne vil gøre her til formiddag, det er at give dig nogle principper omkring, hvordan du skal gribe det an, det her med at studere og læse Guds ord.

Det, der nemlig sker for mange — og det skete også for mig i sin tid — det er, at hvis man overordnet set kommer skævt fra start ved ikke at have en rigtig forståelse for, hvad Bibelen egentlig er, og hvad det er, Bibelen kalder os til, så kan det faktisk påvirke hele ens rejse ind i det bibelske univers. Hvis man kommer skævt fra start, så er det vigtigt at komme godt fra start. Det er vigtigt at have en god forståelse for, hvad Bibelen overordnet set egentlig er, og hvilken rolle Bibelen bør have i vores liv. Hvis man har den forståelse, så vil mange af de spørgsmål, man kan have som ny i troen, også stille og roligt blive besvaret på en naturlig måde. Så kan man begynde at lade Bibelen forme en på en måde, som gør, at man får en god og en sund forståelse og en god vækst, en god åndelig vækst.

Det hjælper naturligvis også at komme i en menighed, hvor ordet bliver forkyndt, hvor der er fokus på ordets forkyndelse og ordets udlægning, et sted hvor det er den bibelske tekst, der sætter dagsordenen for, hvad det er, der bliver forkyndt. Når vi åbner den hellige skrift, så er det sjovt nok også den anvisning, som Bibelen giver med hensyn til, hvordan Bibelen skal forkyndes.

Ezra åbner bogen og folket forstår

Prøv at slå op i Nehemias' Bog, hvis ikke du allerede er der. Vi skal se på det ottende kapitel. Nehemias' Bog kapitel otte — det er i øvrigt også en bog, som vi har studeret sammen som menighed i vores bibelstudie. Når vi kigger på Nehemias' Bog, så skal vi forstå, at oprindeligt i den hebraiske bibel, det de kalder Tanak, så er Ezra og Nehemias én bog. Den deler de ikke op, som vi har gjort. Det er faktisk Ezra-Nehemias. Den hedder Ezra. Navnet Ezra på hebraisk betyder hjælp, og navnet Nehemias betyder Jahves trøst. Hjælp og trøst — det var det, som Gud på en særlig måde gav til sit folk her i en periode efter, de havde været i eksil i fangenskab i Babylon.

Vi er nu i det femte århundrede før Kristus. Templet ligger i ruiner, Jerusalems mur er nedbrudt, og Israels fjender er mange. Men Herren kalder og rejser Nehemias til at give mandatet til at rejse tilbage til Jerusalem. Han får mandat også af den persiske konge til at genopbygge Jerusalems nedbrudte mur. Men det var ikke bare et fysisk projekt, det her. Det var ikke bare et spørgsmål om at sætte den ene sten oven på den anden. Det var også et åndeligt projekt, fordi ligesom Israels hovedstad, ligesom deres hjem, ligesom deres åndelige center for tilbedelse — Jerusalem — var nedbrudt, så stod det også ilde til med folkets åndelige tilstand. Efter mange år i eksil havde de behov for at blive genopbygget.

Det er her, Ezra kommer ind i billedet. I Nehemias' Bog er det her i det ottende kapitel, første gang Ezra kommer ind i billedet og træder frem. Vi lægger mærke til, hvis vi læser vers 8, hvad der sker her. Inden vi gør det, så kan vi sige om Ezra, at han beskrives i vers 1 og vers 13 som en skriftlærd, og i vers 9 som en præst. Han er en skriftlærd præst, og hans rolle, det er sammen med levitterne, præsterne, at læse Guds ord, at læse Guds lov for folket. Læg mærke til her i vers 8:

"De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst."
Nehemias' Bog 8, 8

Så beskriver vers 12, hvordan folket holdt en glædesfest, fordi de havde forstået de ord, som var forkyndt for dem. Det vi ser, er, at det middel, hvormed Herren genopbygger sit folk åndeligt set, det var gennem oplæsning og udlægning af Guds hellige ord. Vers 2 beskriver, hvordan præsten Ezra kommer til forsamlingen med lovbogen — en forsamling bestående af mænd og kvinder og alle, som var i stand til at lytte og høre Guds ord. Og Guds ord kunne nu tale Guds sandhed ind i deres hjerter, således at de kunne forstå, således at de med den forståelse kunne komme til en erkendelse af sandheden om deres Gud og sandheden om deres frelser og hans vilje for deres liv.

Den tilgang til Guds ord, som vi ser her, er også den, vi ser hele vejen igennem Bibelen. Prøv at høre, hvordan vores bekendelsesskrifter — det er faktisk i vores bekendelsesskrifter det allerførste kapitel og det allerførste afsnit, hvor der står, at den hellige skrift er den eneste tilstrækkelige, sikre og ufejlbarlige anvisning til al frelsende kundskab, tro og lydighed. Selvom naturens lys og skaberværket og forsynet viser Guds godhed, visdom og magt så klart, at mennesker er uden undskyldning, er de ikke tilstrækkelige til at tilvejebringe den kundskab om Gud og hans vilje, som er nødvendig for frelse. Derfor behagede Herren mangfoldige gange og på mangfoldige måder at åbenbare sig selv og gøre sin vilje kendt for menigheden. Siden behagede det Herren at lade hele sin åbenbarede sandhed nedskrive for bedre at bevare og udbrede sandheden og for at grundfæste og styrke kirken, så den kan bevares for menneskers ideer og Satans og verdens ondskab. Derfor er den hellige skrift absolut nødvendig, da de måder, Gud førhen åbenbarede sig på, nu er ophørt.

Bibelen, Guds ord, er altså Guds åbenbaring om sig selv og sin frelsende vilje, nedskrevet for os, således at vi ved den har en fuldkommen anvisning til, hvordan vi skal leve for ham. Men igen, så kommer vi tilbage til det her spørgsmål: Jamen, hvordan skal jeg så studere den her nedskrevne åbenbaring om Gud? Der vil jeg gerne give dig tre grundlæggende svar på det her spørgsmål.

Studér Bibelen med en ret forståelse for hvad den er

Det første svar, det er: du må studere Bibelen med en ret forståelse for, hvad Bibelen er. Så kommer du godt fra start.

Desværre er der mange evangeliske kristne i dag, hvis udtalelser og hvis praksis vidner om en skæv og en misforstået forståelse og holdning til, hvad Bibelen er. Der er mange, der har en falsk idé om, at Bibelen egentlig i sig selv bare er en død bog. De vil gå til skriftsteder som Første Korintherbrev kapitel 8, vers 1, som siger: "Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op." De vil citere ud af kontekst, og sammen med det vers vil de citere Andet Korintherbrev kapitel 3, vers 6, som siger: "For bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende." Så vil de sige: "Der kan du se, man skal passe på med al den der bibelkundskab. Vi skal passe på, at bogstaven ikke udslukker Ånden." Er der nogen, der har hørt det før?

Men det er selvfølgelig på ingen måde den idé, som Bibelen lærer, og på ingen måde den idé, som de her to skriftsteder lærer — langt fra. I forhold til det første vers her fra Første Korintherbrev kapitel 8, vers 1: hvis kundskaben generelt gør indbildsk, så vil kundskaben om dette vers, som taler om, at kundskaben gør indbildsk, gøre indbildsk, og dermed vil verset ikke give mening. Giver det mening? Paulus taler ikke om, at al kundskab gør indbildsk — på ingen måde. Han taler om, at der er en hovmodig holdning til kundskab i menigheden i Korinth, som gør, at folk med deres kundskab er hovmodige over for andre i menigheden. At den gør indbildsk — sådan en holdning skal vi ikke have. Vi skal have en kærlig holdning, som faktisk kommer til Guds ord og bringer Guds ord til hinanden med henblik på at bygge hinanden op i kærlighed. Det er det, som Guds ord er til for, og det er det, som det vers taler om.

Så er der det, Paulus skriver i Andet Korintherbrev kapitel 3, vers 6, at bogstaven slår ihjel. Det taler selvfølgelig ikke om, at bogstaverne i den hellige skrift, når vi nu læser bogstaverne, så er bogstaverne dødbringende, så de er med til at slå ihjel. For hvis det var tilfældet, så ville hele Paulus' tjeneste med at skrive til menighederne rundt omkring være en dødbringende tjeneste. Han ville skrive bogstaver ud til alle, og så ville de her bogstaver bare slå ihjel. Det var selvfølgelig ikke det, som var Paulus' tjeneste. Tværtimod, hans tjeneste var en livgivende tjeneste, fordi han skrev livgivende ord — ord som repræsenterede Kristi åbenbaring. Kristus, som sagde om sine egne ord i Johannesevangeliet kapitel 6, vers 63: "De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv." Det var de her ord, det var den her åbenbaring om Kristus, han sendte ud til menighederne, og som vi nu har nedskrevet i den hellige skrift, og som giver os adgang til ånd og liv ved hans ord.

Nej, når Paulus skrev til korintherne om, hvordan bogstaven slår ihjel, så var det, han omtalte i den sammenhæng, den gamle pagts tjeneste kontra den nye pagts tjeneste. Han taler omkring den gamle pagts tjeneste ved Moseloven: at hvis ens tilgang var, at den måde, jeg får evigt liv på, er via den gamle pagts tjeneste, jamen, så slår bogstavet ihjel, fordi det er ikke den måde, som Gud har åbenbaret sin frelse på. Han har åbenbaret sin frelse på, at den gamle pagt bliver opfyldt af den nye pagt. Nu er der en ny pagt, nu er der den nye pagts åndens tjeneste, som man må træde ind i. Hvis du forbliver i den gamle, jamen, så vil bogstavet slå ihjel. Med andre ord, hvis du lever under den gamle pagts bogstav som din vej til liv, så ender du i døden. Men hvis du i stedet for ved troen på Kristus kommer ind under den nye pagts tjeneste, så vil du ved Ånden føres til evigt liv ved troen på Kristus.

Det er det, som åndens tjeneste også gør i vores liv som kristne. Åndens tjeneste leder os til at studere Bibelen, til at læse Bibelen, til at forstå, hvad det er, Gud taler om i hans ord, som er ånd og liv, og som Hebræerbrevet kapitel 4, vers 12 siger, er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd.

Nogle af de her misforståede ideer om Bibelen får folk til at tilgå studiet af Bibelen på en misforstået måde. Der er mange forskellige misforståelser omkring Bibelen. Jeg vil bare nævne 10 forskellige misforståede tilgange til Bibelen, som man møder i dag, og jeg har ladet mig inspirere af en artikel af D.A. Horton fra Crossway, der er skrevet om 10 forskellige tilgange til Bibelen, som gør, at man kommer skævt fra start i sit bibelstudie, hvis man har de her tilgange.

Den første kan jeg oversætte som "varm om hjertet"-tilgangen. Kender I den? Det er den tilgang, hvor du læser din bibel for at få den her varme følelse, og derfor er du også meget selektiv med, hvad du vælger, fordi det skulle gerne være nogle ord i Bibelen, som giver dig den her dejlige varme følelse indeni. Så du leder efter — nå, hvor skal jeg, ja, salmerne, ja, der er lige et skriftsted. På engelsk: warm and fuzzy. Ja, der er rigtigt, Gud har nogle store tanker for mig. Sådan nogle. Den tilgang, varm om hjertet-tilgangen.

Så er der guldmine-tilgangen. Det er der, hvor du blader igennem Bibelen for at finde dagens guldkorn, dagens guldkorn, som ligesom kan give dig det der boost i din hverdag. Du bliver inspireret, der er et skriftsted, der giver mig lige det der boost, så har jeg et enkelt vers, jeg kan leve på i dag.

Så er der Superman-tilgangen. Det er der, hvor du leder efter den der superhelt i Bibelen, som du ligesom kan spejle dig i. David og Goliat — jeg er David. Ja, det er mig, jeg er en helt. Og mange andre af Bibelens personer spejler du dig i, du prøver ligesom at se dig selv i det. Det er heller ikke en særlig god tilgang, hvis det kun er det, du har fokus på.

En anden, som mange i dag bruger, det er tryllestav-tilgangen. Tryllestav-tilgangen til at læse sin Bibel — det er det her, hvor man ser Bibelen som sådan et magisk kort, hvor du ligesom kan lede dig hen til alle de ting, som du ønsker dig. Der er nogle ting, du ønsker dig, og så læser du i Bibelen. Så skal du name den, claim den som en tryllestav — bum, så får du det, du ønsker dig. Det er der også nogen, der gør. Der er nogen, der læser Bibelen på den måde, at Bibelen ligesom er til for, at vi skal få alt det, vi gerne vil have. Men det er ikke sådan, vi skal læse Bibelen.

Så er der også dem, der læser Bibelen som en samling af rigtig gode historier med moralske budskaber, som kan være inspirerende og underholdende. Det kan vi kalde eventyr-tilgangen. Du læser Bibelen — ej, det er spændende, det her, det er virkelig spændende, det er nemmest som en historie, som et eventyr, der underholder dig. Men det er heller ikke sådan, vi skal læse Bibelen.

Hvad med Indiana Jones-tilgangen? Har I hørt om den? Det er der, hvor du læser Bibelen som de her gamle antikke tekster fra den antikke verden i Mellemøsten — virkelig spændende. Det har ingen relevans for os i dag, men det er godt nok spændende. Nej tak, det er heller ikke en god tilgang.

Så er der en, der måske også kan ramme nogle af os, og det er pligt-tilgangen. Du læser Bibelen, fordi det er din pligt at gøre det, og når du har læst den, så har du sat dit kryds i din lille læseplan, og så er du igen et godt menneske.

Så kan jeg nævne en mere — det er måske også en, der rammer mig: teolog-tilgangen. Det er den tilgang, hvor Bibelen bliver læst som sådan et lager af teologisk ammunition, som du kan bruge til at vinde din næste debat imod en kætter. Det er faktisk heller ikke en god tilgang, selvom det kan være meget nyttigt nogle gange at vide ting i forbindelse med en debat.

Men nej, der er ikke nogen af de her tilgange til at studere Bibelen, som er bibelske tilgange. Faktisk vidner de om, at man ikke har en ret forståelse for, hvad Bibelen egentlig er. Bag de her tilgange ligger der faktisk nogle selviske motiver, der bunder i åndelig uvidenhed, åndelig umodenhed og en manglende forståelse for, hvad Bibelen egentlig er.

Hvad er Bibelen så egentlig?

Vi har allerede været inde på det her indledningsvis, at Bibelen er en bog, der åbenbarer for os, hvem Gud er, og hans frelser-vilje for mennesker. Bibelen er, som Bibelen siger, Guds eget indblæste ord. Det er et udtryk, vi finder i Andet Timotheusbrev 3, 16. Hvis man oversætter det fra græsk, så er det faktisk "Guds udblæste". Gud udblæser ved sin ånd ved hjælp af mennesker, som — gennem tiden, Andet Petersbrev kapitel 1, vers 21, drevet af Helligånden — har sagt det, der kom fra Gud.

På den måde er Bibelen en helt unik bog, fordi det er en bog, som består af åbenbaringen fra Gud, som han har drevet mennesker ved Helligånden til at nedskrive. Den er unik, den er inspireret af Gud, og som bekendelsen siger, den er tilstrækkelig, sikker og ufejlbarlig. Med dens guddommelige autoritet sætter den derfor også normen for, hvad der skal være vores norm.

Den består af 66 bøger inddelt i Det Gamle og Det Nye Testamente — det vi også kan sige er den gamle pagt og den nye pagt. Den gamle pagt, som så frem i forventning ved Guds løfter til den nye pagt, som var opfyldelsen på alle de gamle pagts løfter om den ventede frelser, Messias. Som Ray Comfort siger: i den gamle pagt fortæller Gud os, at han vil tilintetgøre døden; i den nye pagt viser han, hvordan han gjorde det. Det er en meget god måde at beskrive det på faktisk. Med andre ord beskriver Det Nye Testamente kulminationen af åbenbaring, og den kulmination sker i Guds søn, Jesus Kristus. Som Andet Korintherbrev 1, 20 siger, har alle Guds løfter fået deres ja i ham. Alle Guds løfter i Det Gamle Testamente, kulminationen i Kristus — de har fået deres ja i ham.

Det fører til den konklusion, at Bibelen jo er en bog, hvis formål er at føre mennesker hen til en erkendelse af Jesus Kristus som frelser, således at de gennem erkendelsen af ham finder tilgivelse hos Gud, finder fred med Gud ved troen på Kristus og modtager evigt liv og træder ind i en levende relation til den treenige Gud. Når vi som troende kommer til Bibelen for dagligt at læse og studere den, så må vi komme til den med en tilgang, der har evangeliet om Jesus Kristus som den linse, hvorigennem vi læser hele den hellige skrift, og forstår, at det er Jesus, som faktisk er hovedpersonen i den store bibelske fortælling.

Som Jesus selv sagde engang til to af sine disciple, som havde svært ved at begribe den store bibelske fortælling i forbindelse med, at Jesus var blevet korsfæstet — de var meget bedrøvede, men han kom til dem, og hvad var det, han sagde? Han sagde i Lukasevangeliet 24, 44:

"Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne."
Lukasevangeliet 24, 44

Så står der i vers 45, at de her to disciples sind åbnedes, så de kunne forstå Skrifterne. Det var også det, vi læste om i Nehemias' Bog, at de læste op og forklarede skriften, så de kunne forstå den. Det var det, der var hensigten med dem.

Så en af de helt centrale nøgler til at forstå Bibelen, når vi studerer den, er ved først at forstå den sandhed, at Bibelen i dens forskellige dele — både lov, både profeti, både visdomsskrifter — handler om Jesus. Det handler om, at Jesus er hovedpersonen i Bibelen. Der er mange, der i deres bibellæsning vil indlæse sig selv hele tiden — det her, det handler om mig. Men det gør det faktisk ikke. Vi må indlæse — eller rettere, udlæse — Jesus i teksten.

Så hermed det første svar på spørgsmålet om, hvordan vi skal studere Bibelen: vi må begynde med en ret forståelse for, hvad Bibelen er.

Studér Bibelen med det primære mål at lære Gud at kende

Det andet svar, som jeg gerne vil give dig på det her spørgsmål omkring bibellæsning, det er, at du må studere Bibelen med det primære mål at lære Gud bedre at kende.

Som vi har set, så er Bibelen ultimativt en bog om Gud og den frelser, som han har for sit folk, som han er åbenbaret i sin søn Jesus Kristus, som er både Herre og Gud. Ingen kommer til Faderen uden ved Sønnen, ingen kommer til Sønnen uden at blive draget af Ånden, og ingen kommer til en forståelse og en erkendelse af, hvem Gud er, uden hans åbenbaring — den åbenbaring, som han har givet os på skrift. Som Hebræerbrevet indleder med at sige: "Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn." Som vi har set, så bliver Sønnen åbenbaret for os, og Jesus siger, at i loven, profeterne og skrifterne bliver han åbenbaret. Det var den måde, jøderne også inddelte deres bibel — den hellige skrift, deres Tanak — den her tredelte inddeling: loven, profeterne og skrifterne, Det Gamle Testamentes hellige skrifter. Og så kommer Det Nye Testamente, Det Nye Testamentes vidnesbyrd som åbenbaring og kulminationen i Kristi liv og død og opstandelse, kulminationen af alt det, som er gået forud.

Hele skriften vidner altså om Gud, og således er det ved skriften, at vi lærer ham at kende. Det er ved skriften, at vi vokser med ham, modnes åndeligt og styrkes i vores kristne karakter.

Det var også det, som præsten Ezra i Nehemias' Bog det ottende kapitel sigtede til med forkyndelsen og udlægning af Guds ord. Hans kald og hans opgave, det var at lede Guds folk til et sted, hvor de ved den erkendelse, som Guds ord giver ved Helligånden, kunne ydmyge sig under Guds stærke hånd. I Ezras Bog kapitel 7, vers 10 står der, at Ezra havde sat sig for at granske Herrens lov og følge den og lære Israel lov og ret. For Israel var kommet bort fra Gud, men ved Guds ords sandhed blev de kaldt tilbage til Gud. Gud brugte Ezra og hans forkyndelse til at kalde folket tilbage, til at minde dem om deres Gud og deres frelser.

Vi læser i vers 3 i Nehemias' Bog 8, at Ezra læste op af Guds lov fra det blev lyst om morgenen til midt på dagen. Han læste for hele folket, og de hørte opmærksomt efter, står der. Vers 5 beskriver, hvordan han åbnede bogen i hele folkets påsyn, og hvad gjorde han så? Vers 6: "Han priste Herren, den store Gud, og hele folket svarede med løftede hænder: amen, amen, og kastede sig til jorden." Der var en lovprisning, der var en tilbedelse, som blev fremkaldt af ordets forkyndelse. Guds ord og oplæsning, forkyndelsen heraf var motiveret af et hjerte af tilbedelse, et hjerte som siger: "Herre, jeg vil leve dig nær, jeg vil komme dig nær, jeg vil ydmyge mig under din stærke hånd."

Det her element, kære brødre og søstre, det må vi ikke glemme, når vi kommer til vores bibel for at studere den. Vi må ikke glemme, at hele formålet, det er at lære Gud bedre at kende. Det glemmer vi, hvis vi forfalder til varm om hjertet-tilgangen, til guldmine-, Superman-, tryllestav-, eventyr-, Indiana Jones-, pligt- og teolog-tilgangen, i stedet for Gud-tilgangen.

Som titlen lyder på en af John Pipers bøger, så er Gud evangeliet. Gud er evangeliet, Gud er de gode nyheder i Bibelen. Det er relationen til ham, det er kendskabet til ham, det er fællesskabet med ham, der må være drivkraften i vores studie af skriften. Som J.I. Packer skriver i sin bog "Knowing God":

"Når du først bliver klar over, at det, du er her for, er for at kende ham, så falder mange af livets problemer på plads af sig selv." – J.I. Packer

Vi er her for at kende ham. Ofte er der mange ting i vores liv, som kan overskygge vores udsyn og tage vores fokus. Men når du åbner bogen — og det er det, vi skal, ligesom Ezra gjorde, han tog lovbogen, han åbnede lovbogen — når du åbner bogen og siger: "Gud, jeg vil ikke bare læse nogle ord i en bog, men Gud, jeg vil høre din røst i dit ord. Tal til mig, for jeg ønsker at lære dig bedre at kende." Så, brødre og søstre, er der en helt ny dimension i din bibellæsning. Det er den her dimension af, at vi kommer Gud nærmere. Det er, at vi siger: Guds ord skal forme os, Guds ord skal danne os, Guds ord skal lede os til at ligne Jesus mere, så vi må leve ham nærmere. Paulus skrev til filipperne: "Jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus." Filipperbrevet 3, 12.

Med den her Gud-tilgang til studiet af Bibelen gør Gud noget ved sit ord aktivt i vores liv. Jeg vil gerne nævne seks ting, som Gud aktivt gør i vores liv ved sit ord.

Det første, det er, at han fremkalder ved sit ord en overbevisning om synd. Det skete også for Israels forsamling. Vi læser det i vers 9 i vores tekst: de begyndte at græde. Hvorfor begyndte de at græde? Det begyndte de at gøre, fordi de fik en overbevisning om deres synd, fordi Guds ord åbenbarede Guds hellige standard for dem, så de kunne se: wow, jeg er en synder i lyset af en hellig Gud. Det er det, Guds ord også gør, når vi åbner bogen, når vi begynder at studere den. Vi bliver opmærksomme på Guds enorme høje standard, og den belyser vores hjerter, den belyser vores synd, og vi begynder at forstå: jeg er en synder. Det leder dig til en erkendelse: "Åh Gud, tilgiv mig. Gud, rens mig. Gud, forny mit hjerte. Jeg har brug for dig." Det er også den funktion, Guds ord gør.

Den anden ting, som Guds ord gør ved Guds nåde, det er, at Guds ord irettesætter os. Guds ord kommer til os og siger: du er i gang med at gå på den her vej, men ved du hvad, du skal tilbage og gå på den her vej, fordi det her, det er den rette vej. Det her, det er sandhedens vej. Du skal tilbage på det spor, som jeg har kaldt dig til at vandre på. Det er det, Guds ord også gør. Og så kan du ydmyge dig, og du kan lade dig korrigere. Når du gør det, så bliver dit forhold til Gud også stærkere.

En tredje ting, Bibelen gør i os, det er, at den skaber en åndelig frugtbarhed i dit liv. Det gør den, hvis dit hjerte er god jord. Det må være vores hjerter som troende. Vi må ikke have hårde hjerter, men vi må have bløde hjerter af kød, som er god jord, hvor at når Guds ord bliver sået i den gode jord, jamen, så skaber det gode vækstbetingelser for, at åndelig vækst kan forekomme i vores liv. Som Martin også talte om ud fra Galaterbrevet omkring de åndelige frugter — hvor er det vigtigt. Men det er det, Guds ord også gør i vores liv som troende.

En fjerde ting, det er, at Guds ord giver udholdenhed. Det kristne liv er ofte fyldt med prøvelser, men når du studerer Bibelen, så bliver du styrket til at holde fast. Du bliver styrket til at tænke Guds tanker, som giver dig styrke til at holde fast i stedet for at tænke verdslige tanker. På den måde kan du bedre stå stærkt. Der står: du, som står, se til, at du ikke falder. Hvordan gør vi det? Ved at læse hans ord, så vi kan blive udholdende, så vi kan blive styrket til at stå og modstå forskellige fristelser i vores kristne vandring.

Samtidig giver Guds ord også en glæde i dit indre. Har du oplevet det nogle gange — en glæde i dit indre? Det er den femte ting. Salme 19, 9 siger: "Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet." I vores tekst i vers 10 her i Nehemias' Bog det ottende kapitel står der, at glæde i Herren er jeres styrke. Guds ord og Guds Ånd gør, at dit bæger flyder over med glæde.

Endeligt gør Guds ord det, at det også former dig ved den autoritet og den lære, som Guds ord giver dig. Når du oplever det her med at leve i ordet, så oplever du faktisk det, at når du skal tage stilling til ting i dit liv — og det skal du ofte — så begynder du instinktivt at tænke: Jamen, hvad siger Guds ord? Har I oplevet det? Hvad siger Guds ord? Du får den her bibelske tænkning. Det er det, som Guds ord også gør — det bliver autoriteten i dit liv. Det bliver normen, som former dine normer. For nu er Guds ord din norm. Amen.

Så studér Guds ord med det primære mål at lære Gud at kende.

Studér Bibelen med villighed til at gøre hvad den byder dig

Okay, til det her spørgsmål — Hvordan skal jeg studere Bibelen? — så vil jeg give dig et tredje og et sidste svar, og det skal jeg gøre kort her. Det her svar, det lyder sådan her: at jeg skal studere Bibelen med en villighed til at gøre, hvad Bibelen byder mig.

Det er nemlig meget vigtigt. Bibelen er en bog om Gud. Det er en bog, der giver os mulighed for at lære ham at kende. Men det er også en bog, hvor Gud taler til os, hvor Gud taler om ting, som han ønsker, vi skal gøre — eller rettere, ting som han byder os at gøre. Bibelen kalder os til at gøre bestemte ting. Vi talte om det her før med at komme tilbage på sporet. Der er nogle ting, Gud ønsker at kalde os til at gøre, og kalder os til at leve i. I Johannesevangeliet kapitel 14, vers 21 siger Jesus sådan her til sine disciple: "Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig."

Så du kan have hans bud, men du skal også holde dem. Det er ikke nok at have Guds bud. Det er ikke nok at have din bibel. Det er ikke nok at læse i din bibel og studere den. Det gjorde farisæerne, de havde skrifterne, de havde lovbogen, der står, at de granskede den dagligt. Problemet var bare, at de ikke fulgte dens ord. Problemet var bare, at de ikke holdt budene.

Vi må studere Bibelen — det kalder Bibelen os til. Det skal vi gøre. Men hvis ikke vi gør det med et forandringsvilligt hjerte, så kan det faktisk gå hen og blive ligesom Første Korintherbrev 8, 1, at vi bliver indbildske. Nej, Guds ord må læses, Guds ord må anvendes i vores liv. Vi læser ordet, vi hører ordet, vi tager imod ordet, og vi handler på ordet.

Vi må huske apostlen Jakobs formaning om, at troen på Gud, hvis det er sand tro, så er det en tro, som handler. Så er det en aktiv tro. Så er det en tro, som har gerninger. For uden gerninger, uden handling, hvis det bare er en tro, der passivt siger: "Jamen, jeg tror på Bibelen," men udadtil kan man ikke se, hvad det så betyder i praksis — hvis det ikke er et liv, der kommer til udtryk i lydighed mod Guds ord, så siger Jakob, at så er det en død tro, du har. I det første kapitel af Jakobs brev, vers 23 til 25, siger Jakob sådan her:

"Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør."
Jakobsbrevet 1, 23-25

Der kan I se det. Det er det, vi gør, når vi læser Bibelen. Det er det, vi gør, når vi studerer Bibelen — vi fordyber os i frihedens fuldkomne lov. Den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør. Han skal være velsignet. Det er den, som gør det. Det er den, som hører det og som gør det og som ikke glemmer det.

Vi må fordybe os i studiet af Guds ord, men vi må ikke glemme også at gøre, hvad Guds ord byder os at gøre. Ellers så får vi intet ud af det, udover måske indbildskhed og selvbedrag.

Nej, brødre og søstre, lad os studere Guds hellige ord med hjerter, som er villige til at gøre det, som Gud byder os i sit ord. Amen.

Bibelen som åndeligt våben i den kristne kamp

Okay, jeg ved godt, at de her principper, som jeg har givet dig i dag, det er ikke principper om, hvordan du konkret, helt præcist og praktisk skal studere Bibelen sådan på en systematisk måde og få et systematisk overblik over Bibelen og hvordan du ligesom skal knække koden på alle de svære skriftsteder. Men jeg håber, at jeg har givet dig lyst til at læse i Bibelen. Jeg håber, jeg har givet dig lyst til at studere mere i Bibelen. Så kan vi jo også sammen hjælpe hinanden med alt det systematiske, med alt det teologiske og med de svære spørgsmål, der måske kan være. Vi er jo alle lemmer på legemet, vi er kaldet til at hjælpe hinanden, vi er kaldet til at hjælpe hinanden til at vokse med Herren. I, der er ældre i troen, hold ikke tilbage med at dele den visdom, som I har, med dem, som er yngre i troen. Og I, der er nyere i troen, hold ikke tilbage med at lade jeres kærlighed til Kristus, jeres brand, jeres entusiasme udfordre os, som er ældre i troen, til at huske på vores første kærlighed og til, at vi må blive tilskyndet til kærlighed og gode gerninger. Amen.

Så vil jeg gerne afslutte her til sidst med at minde dig om, at sammen med bøn, så er det her med at læse og studere Bibelen et nådemiddel, som Gud har givet os som kristne til at stride den gode strid i det kristne liv. Efeserbrevet kapitel 6 taler om, at vi skal iføre os den fulde rustning, og det er, fordi vi befinder os i en åndelig kamp som kristne. En stor del af den kamp, som vi befinder os i, det er en kamp, som foregår i ideernes verden, hvor løgn er et af de våben, som vores modstander bruger til at så tvivl omkring vores tro.

Hvad skal vi gøre, når det sker? Efeserbrevet kapitel 6, vers 17: "Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord." Grib den der bog. Åbn bogen. Grib fat i den hver dag, om du har lyst til det eller ej. Grib den. Det er et våben. Det er en åndelig ressource, som er nødvendig for os i den åndelige krig, i den åndelige kamp, som vi befinder os i.

Det forstod reformatorerne under Reformationen. Guds ord var det allerstærkeste våben, for i den finder vi det, som Bibelen beskriver som Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Amen.

Ezra og Nehemias forstod det. De forstod det i det femte århundrede før Kristus, hvor alting var nedbrudt, hvor alting var ødelagt. Hvordan skulle folket igen genoprejses? Han åbnede Guds ord, fordi som Efeserbrevet kapitel 6 siger: vores kamp er ikke mod kød og blod, men mod Ondskabens åndemagter. Og som Jakobsbrevet siger i det fjerde kapitel: hvis vi underordner os under Gud — og hvordan gør vi det? Det gør vi ved at læse hans ord og gøre, hvad hans ord byder os — så kan vi stå Djævelen imod, så han flygter fra os. Der står: "Stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud" — siger vers 8 i Jakobsbrevet 4. Hvordan? Gennem ordet, gennem bøn — vi holder os nær til ham, og så står der, så vil han holde sig nær til jer. Amen.

Lad os studere Guds ord med en ret forståelse for, hvad Bibelen er, med det mål at lære Gud bedre at kende, og med villigheden til at gøre, hvad han beder os i sit ord. Så vil jeg gerne afslutte med velsignelsen fra Efeserbrevet kapitel 3, vers 20 til 21:

"Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen."
Efeserbrevet 3, 20-21

Amen.