Jesus er døren
Der er ikke 24 døre, 7 forskellige veje eller 10 forskellige skridt til himlen. Nej! Der er en dør. Der er en vej, der er en sandhed og kun en sandhed, der kan føre mennesker til Guds rige og til evig frelse.

Den første december er dagen, hvor rigtig mange både børn og voksne har glædet sig til at åbne den første af 24 døre i deres julekalender. Hvad gemmer der sig mon bag den dør? I de fleste tilfælde er det nok flere kalorier og snart er det hele glemt.
Men som vi skal se i dag, så taler Guds ord til os om en dør, og der er kun én af slagsen. Dem, som åbnede den, dør, dem, som går gennem den dør, de kommer aldrig nogensinde til at glemme det, fordi døren er Jesus Kristus.
Den, som går gennem ham, finder frelse og evigt liv. Han er den, vi fejrer her i julen. Han er den eneste vej til fred med Gud. Han er den største gave, man overhovedet kan få.
Så ligesom jeg indledte min sidste prædiken i Johannes med at sige så skal vi i dag tale om Jesus. Amen. Det skal vi gøre ud fra Johannesevangeliet kapitel 10, vers 7 til 10, hvor der står:
"Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod."(Johannesevangeliet 10,7-10)
Amen. Vores tekst begynder med den tredje af Jesus syv "Jeg er" udsagn, i hvert fald i formel forstand. Den første så vi i kapitel 6 med Jesu udsagn "Jeg er livets brød". Så så vi i kapitel 8, at "jeg er verdens lys" og så nu her i kapitel 10 "Jeg er døren, og jeg er den gode hyrde". I kapitel 11, 14 og 15 "jeg er opstandelsen og livet", "jeg er vejen, sandheden og livet" og "jeg er det sande vintræ". Alle sammen udsagn, der forkynder os, at der kun er en enkelt vej til frelse og fred med Gud og det er gennem Kristus Jesus, Guds Søn, som er Messias, som er frelser, og som er Herre. Amen.
Der er ikke 24 døre eller 7 forskellige veje eller 10 forskellige skridt til himlen. Nej! Der er en dør. Der er en vej, der er en sandhed og kun en sandhed, der kan føre mennesker til Guds rige og til evig frelse. Han er en person, som er selve den dør, som er selve den vej, som er den sandhed, Jesus Kristus. Amen.
Sidste gang så vi ud fra vers 1 til 6 på det her billede af fårefolden, som kun har den her ene enkle døråbning. Det er der, hvor fårenes hyrde han går igennem. Han er den eneste, som har mandat, han er den eneste, som har lov til at gå gennem den dør i kraft af sin rolle som hyrde. Det er også det, som dørvogteren, som så havde til opgave at sikre, at det kun var hyrden, som gik gennem døren.
Billedet her var af fårefolden, som det jødiske samfund, som judaismen, hvor fårene hører hyrdens unikke røst, og de følger efter ham. Men som vi også så for at forstå den her metafor i sin helhed, så er det også vigtigt at huske på, den bredere sammenhæng, når vi pegede på det niende kapitel, som går forud herfor. Hvor vi læser om den blindfødte mand og beretningen om, hvad der skete med ham. Han var nemlig én af hyrdens får.
Det som vi læste om her, det var, at han jo befandt sig i en sammenhæng, hvor der var slette hyrder til stede. Der var falske hyrder, som ikke havde hans bedste for øje. De havde deres egne interesser for øje.
Her i kapitel 10, så omtaler Jesus dem som tyve og røvere. Det så vi sidste gang, og det ser vi også i vores tekst i dag.
Det vi blandt andet skal lægge mærke til i dagens tekst her fra vers 7-10, det er, hvordan Jesus han ændrer metaforerne en lille smule. Før i den tekst, vi så på sidste gang, var fårenes hyrde ham, der gik gennem døren til fårefolden med den betydning, at kun han er den sande og retmæssige hyrde for sine får.
Men nu her i vores tekst i dag, så er Jesus selve døren til fårene med den betydning, at kun han er den, som kan give adgang til livets græsgange, om man vil. Vers 9 siger:
"Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst" (Johannesevangeliet 10,9)
Men tyvene og røverne, det er de ikke interesseret i. De vil faktisk forhindre, at fårene går ind gennem døren. De vil ikke deres frelse. De vil, som vers 10 siger: "kun stjæle slagte og ødelægge".
Kampen om fårene
Det vil sige, at det som er helt centralt i vores tekst her i dag, det er frelsen i Kristus og kampen om dem, som han kom for at frelse. Der er nemlig en kamp her. Så man kan sige, at hvis jeg skulle give min prædiken i dag en underoverskrift, så skulle det være "Jesus er døren - kampen om fårene".
Det som synliggør denne her kamp i vores tekst er, at der udover Jesus også er tyve og røvere. At der ud over den, som giver liv og overflod, også er den, som skaber død og ødelæggelse.
Vi ser, at den ene part vil give, og den anden part vil tage. Det er dette spændingsfelt, som vi ser mellem livet og døden, mellem velsignelsen og forbandelsen, mellem lyset og mørket. Det er det, der understreger også alvoren af, hvad det er, der er på spil i forhold til menneskesjæle.
Samtidig er der også midt i det her spændingsfelt en enorm tryghed for fårene, som følger deres hyrde, og de har denne tryghed, fordi de er gået gennem døren. De er nu i fårefolden. De er i hans fårefold, de er nu trygge, de er beskyttet af deres hyrde. De har en hyrde, som ikke blot kender dem og leder dem, men også beskytter dem fra de farer, der lurer. Som vi har set, og som vi også kan se næste gang, ud fra vers 11, så er deres hyrde villig til at sætte sit liv til for fårene.
Men i dag sætter vi fokus på dette billede af Jesus som døren. Det er et billede, der formidler ideen om én bestemt adgang. Hvis man skal ind, så er der altså kun én vej ind, og det er igennem døren, og døren er Jesus. Han er adgangspunktet. Han er det eneste punkt, man kan komme til, hvorigennem man kan komme ind i fårefolden. Det er han, som vers 7 siger: for fårene. Han er adgangspunktet for fårene. Han er døren til fårene. "Jeg er døren til fårene", siger Jesus.
Men det er et budskab, som bestemt ikke er klart for alle at forstå og ikke mindst acceptere. Vores tekst folder den her kendsgerning ud i form af den her kontrast vi ser eller det her spændingsfelt, som vi har talt om mellem de her to parter, som er i diametral modsætning til hinanden.
To veje
På den måde kan vi ud fra teksten tale om to veje, to destinationer og to formål. To veje, hvad er det for to veje, som Jesus fremhæver? Ja, man kan sige, at han fremhæver den ene meget eksplicit og den anden implicit.
Eksplicit, og det vil sige meget udtalt udtrykt i teksten, så fremhæver Jesus vejen til frelsen, og den vej går gennem døren. Jesus han siger i vers 9:
"Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange." (Johannesevangeliet 10,9)
Og i vers 7:
"sandelig, sandelig siger jeg jer: jeg er døren til fårene." (Johannesevangeliet 10,7)
Jesus siger her: Jeg er indgangen til den vej, som er banet til Faderen. Jeg er indgangen til den vej, som er banet til fred med Gud. Ingen kan nemlig komme til Faderen uden ved Sønnen, og ingen kan komme til Sønnen, uden at Faderen har drevet ham til Sønnen. Som vi også så i det sjette kapitel.
Efeserbrevet kapitel 2, vers 18, siger: "For gennem ham, (det vil sige gennem Jesus) har både vi (det vil sige både jøder og hedninger) og i én ånd adgang til Faderen."
Gennem Jesus så har vi adgang til Faderen. Vi får altså kun adgangen til Faderen, og det vil sige adgang til Guds rige, adgang til fællesskabet med Gud og fred med Gud og evigt liv gennem Jesus. Det er kun gennem Jesus. Der er ikke andre veje. Der er kun ham, og det er derfor, han er døren. Han er døren, og gennem den dør går der en vej direkte til Gud. Amen.
Forfatteren til Hebræerbrevet han minder os om, at vi igennem og ved Jesu blod, det vil sige gennem det offer, som Jesus han gjorde på korset for sine får. Gennem det har vi fået adgang ind til helligdommen af den nye og levende vej.
Det er den vej, vi taler om her. Den er ny, og den er levende, fordi den går gennem Jesus, som er døren, som er adgangen til livet, som er adgangen til det evige liv og til evigt fællesskab med Gud.
Det her er netop en af de ting, som gør kristendommen helt unik, når man sammenligner kristendommen med andre trosretninger og andre religioner. Den siger nemlig: Hør her, der er kun en vej til Gud, og den er ikke baseret på, hvad du gør. Den er baseret alene på, hvad Jesus har gjort i sin stedfortrædende død og opstandelse. Vores synd adskiller os fra Gud. Vores synd afspores fra livets vej og sender os på dødens vej.
Er du gået igennem døren endnu?
Det er her, vi kan tale om den anden vej, som Jesus han implicit taler om i teksten, fordi han er vejen til frelse og fred med Gud. Det vil sige, at alle andre veje er vejen til fortabelse og til fjendskab med Gud.
Brødre og søstre når vi tænker på Jesus som døren, og at vi kom til den dør, vi kom til tro på ham. Vi kom til Jesus, og vi gik igennem den dør. Vi kom ind til Gud, og vi fik fred med Gud. Så skal vi bare huske på, at den vej, vi før vandrede på, var fortabelsens vej.
Er du endnu ikke kommet til døren og er gået gennem døren endnu, så er du faktisk på fortabelsens vej. Så har du på grund af din synd, på grund af dine overtrædelser imod Guds bud, kurs mod en evig død. Du er fortabt. Du er under Guds vrede og dom. Du er under Guds hellige harme og står til at blive udelukket for evigt fra Guds rige.
Hvis det er dig i dag, så skal du bare forstå, at der er en mulighed for at vende om. Der er en mulighed for at komme væk fra den vej. Men der er kun en vej væk, og det er ved at komme til døren og ved at gå gennem døren, som er Jesus Kristus. Og troen på, at han er frelseren, som med sin død og sin opstandelse har banet en ny og levende vej. Det er den, du må komme ind på. Det er den nye og levende vej, som du må komme ind på fra fortabelsens vej. Amen. Det er den eneste vej til Gud. Vejen gennem døren fører til livet. Vejen udenom døren fører til døden.
Det er det, vi også så i vers 1 med tyvene og røverne, som forsøgte at klatre over et andet sted. De ville ikke ind gennem døren. De ville ind ad en anden vej, men det fører til døden.
Kristendommen er meget definitiv. Den er meget, absolut. Den er meget enten eller. Sådan er kristendommen. Det er ikke en rundkørsel med alle mulige forskellige veje, man kan køre ud af. Nej, det er et T-kryds, hvor der kun er to mulige veje. Og den ene af dem er den eneste rigtige.
Når du kommer hertil i dit liv, så har du to muligheder. Du har to veje højre eller venstre. På skiltet på den vej, der peger den rigtige vej, står der et navn og det navn det er Jesus.
Når du kommer til ham, så kommer du til en dør. Den dør fører dig ind til fårefolden. Den dør fører dig ind til fællesskabet med Gud, ind til hans familie. Du bliver en del af hans familie.
Salme 118,20 siger: "Her er Herrens port, her går de retfærdige ind" Amen. De går ind gennem ham, som gør syndere retfærdige.
Har du fundet Herrens port? Er du kommet til døren? Er du på den rette vej? Det er de ultimative spørgsmål, som ethvert menneske må stille sig selv.
I vores tekst i dag, så er der et meget klart sprog omkring det her. Til den, der spørger: Hvor skal jeg gå hen? Så taler teksten meget klart: Kære ven, Jesus er døren. Det er der, du skal gå hen. Den, der går ind igennem ham, skal blive frelst. Han er som Johannesevangeliet kapitel 14 vers 6 siger: "Vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig." Han er vejen kontra den anden vej.
To destinationer
Men i det her spændingsfelt, vi ser i vores tekst mellem sandhedens vej og fortabelsens vej, så ser vi også et andet aspekt fremhævet, som hænger uløseligt sammen med de her to veje, nemlig to destinationer. To veje, to destinationer.
Læg mærke til, hvordan i vores tekst, at der er de her tre karakterer. Du har Jesus, som er døren. Så har du fårene, og så har du tyven. Der er én kamp omkring fårene. Fårene hvad står der om dem i forhold til dem, der kom før Jesus? Der står, at de hørte ikke på dem. De hørte ikke på dem, og de hørte ikke på dem, der kom før Jesus. Det vil sige, at de fulgte ikke ikke dem hen til den destination, som de vil føre dem hen.
Falske vejledere
Men hvem er de her "alle", som kom før Jesus for. Jesus han siger "alle", der kom før ham. Hvem er de alle som Jesus, han taler om her? Jesus han beskriver dem som tyve og røvere. Højst sandsynligt så er dem, han referer til her, dem, som gav sig ud for at være sande vejledere. De gav sig ud for at være dem, som kunne lede, fårene kan man sige for at bruge det billede, til de grønne enge, til frelse, til det sted, hvor de kunne love dem, at her er et hvilested. Her er sandheden, jeg kender vejen, i skal følge mig. Kom med mig. Og så skal du finde frelse. Så skal du finde fred.
Men disse vejledere var falske vejledere. Disse profeter var falske profeter, og på mange måder tog farisæerne med det bedrag, som de havde med deres menneskelige overleveringer. Den måde, de brugte deres menneskelige overleveringer til at vildlede mennesker.
På mange måder så påtog de sig faktisk den rolle at være falske profeter. Det ser vi bl.a. i Matthæusevangeliet kapitel 15. Her ser vi Jesus med henvisning til deres falske forkyndelse omkring rent og urent.
Farisæerne de taler om rent og urent, men de gør det ikke ud fra Guds ord. De gør det ud fra deres menneskelige overleveringer.
Så siger han til dem i vers 6: "i har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering". Så forkynder Jesus så for skarerne. Og så siger han i vers 14:
"Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften." (Johannesevangeliet 10,14)
Grøften, som symboliserer det sted, man ender, hvis man er ude for en ulykke. Det er den destination, som de, som kom før Jesus, de falske vejledere, forsøgte at lede folket.
Her kan vi virkelig tænke tilbage på det niende kapitel om den blinde fødte mand, hvis I husker det. Det her eksempel på en af de her får, som bare ikke ville høre på dem, som kom før Jesus. Den blinde fødte, uanset hvad de religiøse ledere sagde, uanset hvad de prøvede på, jamen så gad han bare ikke at høre på deres vantro.
Fordi han var altså blind, han var født blind. Han var blind fra fødslen, og lige pludselig kunne han se, fordi Jesus var kommet til ham og helbredte ham. Han kunne se, at hans øjne var blevet åbnet. Han kunne se fysisk, og senere sidst i kapitel 9 så vi også, hvordan hans åndelige øjne blev åbnet, så nu kunne han virkelig se og virkelig få perspektiv på sandheden.
Han vidste, at deres ord, farisæernes ord var falske ord, men at Jesu ord var sandhedens ord, og han endte med at blive smidt ud af synagogen. Men der var, for ham, en meget bedre destination. Han var nemlig ikke udelukket af Gud. Han var ikke fortabt. Nej, han var kommet til døren, eller snarere døren havde vist sig for ham, og han var gået ind gennem den dør og han var blevet frelst.
Vi ser i vers 9b, hvordan Jesus beskriver destinationen som græsgange. Vi læser: "Jeg er døren, den, der går ind gennem mig, skal blive frelst. Han skal gå ind og gå ud og finde græsgange."
Hvad fortæller det her billede os, det her billede af græsgange? Jo, det, vi må se for os er Mellemøstens tørre og mange steder gold og hårde landskab, flere steder ørkenlandskab. I nogle områder var der meget langt imellem de frodige grønne enge og grønne græsgange.
Det var dem, som hyrderne oftest på deres vandringer anstrengt sig for at finde til sine får, så de kunne få hvile, så de kunne få føde.Når de fandt det, så var det et sted, hvor man kunne komme til kræfter igen.
David han beskriver det så smukt i Salme 23, Kong David, når han siger:
"Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny." (Salmernesbog 23,1-3)
Det er billedet af den destination, hvortil at den gode hyrde Jesus, han leder sine får.
Det er ikke en grøft, det er en eng. Det er ikke et ørkenland, det er græsgange. Det er ikke en ulykke, det er en velsignelse. Det er ikke et sted, hvor man mister. Det er et sted, hvor man modtager.
Det sted, hvor døren fører dig hen, det er et sted, hvor der er liv. Det er et sted, hvor der er overflod.
To formål
Det fører os nu til mit tredje punkt, nemlig at vi også i vores tekst ser beskrevet to formål, to veje, to destinationer, to formål.
Det er to vidt forskellige formål. Hyrden han har et helt konkret formål, men det har tyven sådan set også, ser vi, i vores tekst. Vi ser dem begge meget klart beskrevet her ud fra vers 10, hvor der står:
"Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet for, at de skal have liv og have i overflod." (Johannesevangeliet 10,14)
Så den første sætning i vers 10 beskriver tyvens formål, og den sidste beskriver hyrdens formål.
Kontrasten kunne ikke være større. Igen så er det et T-kryds og ikke en rundkørsel. Der er to veje. Der er to formål, der stikker i hver sin retning, og man er ikke i tvivl om, hvilken retning det er, der fører til liv, hvilken retning, der fører til død. Man er ikke i tvivl.
Bemærk karakteren af tyvens formål. Tyvens formål det er ikke bare at stjæle som tyve jo gør. Nej, i tillæg til at tage noget, som ikke er hans. Således at den han røver fra, lider tab. Jamen, så påfører han også denne han røver fra død og ødelæggelse.
Billedet her i teksten er billedet af at slagte dyr. Men normalt når man slagter et dyr på denne her tid, så var formålet, det var et positivt formål, det var at bruge dyret til et bestemt formål. Det kunne være et offer, eller det kunne være et måltid.
Ofte var ofrene også brugt til føde, altså et positivt formål. Men ordet ødelægge her i teksten fortæller os, at formålet er negativt. Formålet er destruktivt. Tyvens formål er således at destruere det liv, som Gud han har skabt. At ødelægge og at dræbe.
Profeten Ezekiel han beskriver det sådan her i Ezekiels Bog 22,25, hvor der står: "De æder mennesker, river rigdomme og kostbarheder til sig og gør mange i landet til enker."
Tyven er fårenes modstander, som apostlen Peter han beskriver som en brølende løve, der går omkring og leder efter nogen at sluge. Sådan er tyven. Det er tyvens formål.
Helt modsat det ser vi med hyrden. Hvad er hyrdens formål? Vers 10b: "Han er kommet for, at de skal have liv og have i overflod." Her er billedet ikke bare et billede af, at hyrden han opretholder livet for fårene. Nej, han giver liv til fårene. Han er livet, han er livets brød, han er vejen, sandheden og livet.
Han er selv livet, han er opstandelsen og livet. Han giver sit liv til fårene. Han giver liv, og det gør han igennem den gerning, som også bliver beskrevet i vers 11, at sætte sit liv til for fårene. Han bliver selv et får. Et lam for fårene, som Johannes beskriver i kapitel 1 vers 29:
"Guds lam, som bærer verdens synd". (Johannesevangeliet 1,29)
Johannes Åbenbaring beskriver ham som Lammet, der blev slagtet. Johannes Åbenbaring 5,9:
"Lammet, der blev slagtet, for med sit blod at købe mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag." (Johannesåbenbaringen 5,9)
Tyvenes hensigt var at tage hans liv og slagte ham og ødelægge ham. At destruere Jesus, det var tyvenes formål.
Men Guds formål, Guds hensigt med nedslagtning af sit lam, med nedslagtning af sin egen Søn det var at give liv til de mange. Liv i overflod. Liv til mennesker, som før var dødsdømte på grund af deres synd.
Men i sin død, ja så tog han den straf som de fortjente. Han tog deres straf, og med sit udgydte blod gav han dem tilgivelse, så gav han dem nyt liv. Og han gav dem adgang til Guds rige. Det er også det, som vi om lidt skal mindes med Herrens måltid, som vi skal dele sammen.
Kristi kærlighed
Venner, Gud har i Kristus givet os en vej, en destination og et formål, som er så uendeligt stort, som er så underfuldt, at vi hele tiden med evangeliets sandhed, som vi også har hørt her, ud fra Johannesevangeliet, hele tiden må bede Gud om nåde og styrke til, som Paulus han skrev til Efeserne, at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse.
Kender du ikke Kristi kærlighed endnu, så kom til den dør, som vi har talt om i dag. Kom til den gode hyrde. Kom til Jesus og læg dine byrder ned for ham. Læg din synd ned for ham. Sæt din lid til ham alene. Han er døren. Den, der går ind gennem mig, siger Jesus, skal blive frelst.
Måske befinder du dig i en kamp, måske kæmper du i din sjæl om, hvilken vej du skal gå, hvilken retning du skal tage. Forstå, at der er en kamp om fårene. Der er en kamp, men forstå også, at Jesus har vundet kampen. Han har vundet. Han har vundet sejren. Jesus er den, som har overvundet. I ham så er der fred. I ham er der sejr. I ham så er der hvile og liv.
Tillad ikke tyven at stjæle mere ved at gå på hans vej. Slå over på den nye og levende vej. Kom til døren, kom til Jesus og følg ham, som er den gode hyrde.
Amen.