Skaf visdom

I og med at vi ikke har beskæftiget os med Ordsprogenes Bog, så vil jeg godt her indledningsvis give jer en introduktion til Ordsprogenes Bog, så vi kan gå dagens tekst forberedt i møde. Jeg vil komme ind på genre, hvem der har skrevet den, strukturen, overordnet tema, og så give nogle eksempler dertil.

Ordsprogenes Bog, det er visdomslitteratur rent genremæssigt. For jer der ikke lige ved det, så er der også andre visdomsbøger, visdomslitteratur i Skriften. Der er for eksempel Jobs Bog, Prædikerens Bog, der er Salmernes Bog, Højsangen, og faktisk også Jakobsbrevet bliver regnet som visdomslitteratur.

Det er i øvrigt også noget, man har i andre kulturer, det her med visdomslitteratur. Så det er ikke kun noget, vi kristne har at byde på. Der er også andre kulturer, trosretninger, som har sådan noget litteratur, de kan kigge i.

Så kan man spørge sig selv, hvad er definitionen på visdomslitteratur? Hvad gør noget til at være visdomslitteratur? IV-studiebiblens definition, den er lidt bred, men jeg synes faktisk, at den er meget sigende. Den siger det sådan her, lige oversat til dansk: Visdomslitteratur er den litteratur, der i Biblen beskriver kunsten i at leve gudfrygtige liv. Det er litteratur, der beskriver den orientering, der tillader en at leve i harmoni med Guds orden af verden.

Flere af jer kender også til dem her med Ligonier, dem som havde den gode gamle Sproul. De har også et rigtig godt perspektiv på Ordsprogenes Bog og det her med visdomsbøger. Det vil jeg prøve lige at læse op for jer her også:

"Visdomsbøgerne behandler ofte det, verden anser for at være små, ja endda hverdagsagtige ting. Men det faktum, at disse emner tages op indenfor rammerne af Guds pagt med os, viser os, at Herren har omsorg for selv de mindste detaljer." – Ligonier

Det er jo rigtig betryggende at vide, at Gud, han er så stor, og alligevel har han øje for selv de mindste ting i vores liv.

Når vi skal se på, hvem der skrev Ordsprogenes Bog, så har det primært været Kong Salomon, altså Davids søn. Nu har vi jo lige været i Samuelsbogen og hørt om David. David, han fik jo en masse sønner, kunne vi høre, men han har også fået sønnen Salomon. Det er så skrevet mellem år 970 og 930 før Kristus, de her ordsprog.

Og dog er der også dele, som er skrevet af Agur og Kong Lemuel i slutningen af Ordsprogenes Bog. Så det hele er ikke nødvendigvis Salomon, men det meste er.

Meget af Ordsprogenes Bog er skrevet i sådan en far-til-søn-orientering, i et ønske om, at sønnen må vokse op og blive vis, være i stand til at træffe de rigtige beslutninger og leve et gudfrygtigt liv, Gud til behag.

Strukturen i Ordsprogenes Bog

Lad os prøve at se på strukturen i Ordsprogenes Bog. Grunden til jeg lige vil vise strukturen, det er selvfølgelig til dels for at vi får et overblik over bogen, men det er også for at se et mønster, som er i bogen, som kan være meget lærerigt og sigende.

Umiddelbart er den delt op i fem sektioner. Kapitel 1 til 9, det er min-søn-delen, kan man sige. Det er her, hvor der tales direkte til sønnen. Der er det bogens indledning og teologiske fundament. Her finder du lange sammenhængende taler fra en far til sin søn. Indimellem ser man faktisk, at visdommen er personificeret som en kvinde. Stilen her er belærende, den er formanende, og den er advarende. Fokuset, det er, at det handler om at vælge den rette vej i livet, altså visdommens vej imod tåbens vej.

Eksempel på det, det er kapitel 1 vers 8, hvor der står:

"Lyt til din fars formaning, min søn, afvis ikke din mors belæring."
Ordsprogenes Bog 1, 8

Formålet i kapitel 1 til 9, det er den her nærmest katekismusdel. Før sønnen skal lære om penge og arbejde og at leve livet, så skal han lære at frygte Gud, flygte fra synd og især umoral og dårligt selskab og seksuel synd.

Så er der anden del, Salomons ordsprog. Det er kapitel 10 til 22, en lang sektion af Ordsprogenes Bog. Kapitel 10 til kapitel 22 vers 16, der tales der generelt, det er sådan en tredje person, der skifter stilen markant. Udtrykket min søn, det forsvinder næsten helt. I stedet får vi hundredvis af korte fyndige sætninger på sådan to linjer. Et eksempel kunne være: den vise gør x, mens tåben gør y. Fokuset, det er konkret livsførelse. Det er arbejde, det er hvordan du taler, det er retfærdighed, og det er familie.

Et eksempel er kapitel 10 vers 1, hvor der står:

"En vís søn glæder sin far, en tåbelig søn er sin mors bekymring."
Ordsprogenes Bog 10, 1

Så bevæger vi os over til tredje del af Ordsprogenes Bog. Det er de vises ord, kan man kalde det. Det er kapitel 22 vers 17 til kapitel 24 vers 34. Her kommer den her direkte tale til sønnen tilbage igen. Den her sektion minder mere om kapitel 1 til 9. Her er der igen de her længere formaninger, og min søn bliver igen aktivt brugt. Vi kan tage et eksempel i vers 26, kapitel 23. Der står:

"Giv mig dit hjerte, min søn, lad dine øjne finde behag i mine veje."
Ordsprogenes Bog 23, 26

Det understreger, at visdom starter med den her hjerterelation.

Så er vi ovre i fjerde sektion. Det er Hiskias samling. Grunden til, at den omtales som Hiskias samling, er, fordi at Ordsprogenes Bog blev senere samlet under Kong Hiskia, hvor der blev tilføjet nogle af Salomons ordsprog til samlingen. Han har jo skrevet over 3000 ordsprog, ham Kong Salomon. Så de blev tilføjet der. Det er jo ikke, fordi det ikke er Kong Salomon, der har skrevet dem, men de er bare tilføjet under den tid.

Der tales der igen generelt. Det er fra kapitel 25 til 29. Der tales der igen generelt ligesom i kapitel 10 til 22, de her korte x-og-y-sætninger. Der når vi så til kapitel 27 vers 11, hvor der lige er en enkelt omgang vis min søn. Men det er en sjælden undtagelse i den her sektion.

Så til sidst femte del, kapitel 30 til 31. Der har vi Agur og Lemuel, de her som tilføjer noget andet. Kapitel 30 er Agur. Han taler ikke til en søn, men det er mere sådan en profetisk erklæring til Gud og mennesker om menneskets fortabthed i lyset af Gud. Og så er der kapitel 31, som er Lemuel, Kong Lemuel. Her er det en mor, der taler til sin søn. Så det er meget unikt.

Der kan vi tage et lille eksempel. Vers 2:

"Hør, min søn, mit livs søn, mine løfters søn!"
Ordsprogenes Bog 31, 2

Hun advarer ham mod kvinder og alkohol og lærer ham at dømme retfærdigt. Det er kapitel 31.

Så kan man spørge sig selv, hvorfor er Ordsprogenes Bog bygget op på den måde, som den nu er? Jeg tror, at der ligger en grundlæggende sandhed i det at være forældre, som Ordsprogenes Bog viser, men også det at få taleret i menneskers liv i forhold til, hvordan den er bygget op. Vi ser, at relation og det her med at få skabt et grundlag først er i kapitel 1 til 9. Man kan ikke bare kaste en masse regler i hovedet på nogen uden først at etablere en relation.

Så her har vi min-søn-delen. Her har vi det her med at få kigget ind i grundlaget, altså gudsfrygt. Hvad er det, det hele handler om? Det er de her kapitler, at vi ser de her paternal appeals, som det hedder på engelsk, altså faderlige appeller, faderlige instrukser og formaninger. Og dem er der mange af i kapitel 1 til 9. Praksisen derefter fra kapitel 10 og frem, det er når hjertet så er blevet indstillet til at lytte til faderen og ultimativt Gud Fader, jamen så er man klar til de konkrete instrukser omkring hverdagens detaljer.

Når vi så læser min søn i Ordsprogenes Bog, så kan vi som kristne høre det som Guds faderlige stemme til os gennem Kristus. For i Hebræerbrevet kapitel 12 vers 5 til 6, der citeres Ordsprogenes Bog faktisk. Og det er netop for at minde os om, at Gud, han taler til os som sønner og døtre.

Det var strukturen. Så er der tre kategorier, det er sådan det overordnede tema, vi er inde i her. Der er tre kategorier, man kan befinde sig i ud fra Ordsprogenes Bog. Nummer et, det er de vise. Det er dem, vi håber, vi kan være. Det er den, der lever efter Guds pagt, elsker ham i handling. Et eksempel herpå, det er Ordsprogenes Bog kapitel 10 vers 1:

"En vís søn glæder sin far, en tåbelig søn er sin mors bekymring."
Ordsprogenes Bog 10, 1

Så er der nummer to. Det er de simple. De simple, og de prioriterer ikke korrekt. De mangler disciplin og indsigt. De er ikke nødvendigvis sådan hardcore imod Gud, men de er bare ikke rigtig blevet modne endnu. De er de simple. Et eksempel på det er kapitel 14 vers 15, hvor der står:

"Den uerfarne stoler på hvad som helst, den kløgtige giver agt på sine skridt."
Ordsprogenes Bog 14, 15

Det er den simple, det er den uerfarne. Det er et synonym for det.

Så er der tredje kategori. Det er de tåbelige. De er imod Gud og hans pagt og hans formaninger. Det kan vi se i kapitel 1 vers 7:

"At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring."
Ordsprogenes Bog 1, 7

Jeg håber, det har været med til at give et bedre indblik i Ordsprogenes Bog her nu, hvor vi skal til at dykke ned i en passage deri.

Så lad os prøve at bevæge os over i kapitel 4, hvor vi startede. Og så skal vi prøve at læse teksten sammen igen. Kapitel 4 vers 1 til 13:

"Lyt, sønner, til en fars formaning, lyt for at få indsigt, for jeg giver jer en god lærdom, svigt ikke min belæring! For jeg var min fars søn, og min mors allerkæreste; han gav mig denne belæring: Dit hjerte skal holde fast ved mine ord, hold mine bud, så skal du leve. Køb visdom, køb indsigt, glem den ikke, og vig ikke fra min munds ord. Svigt den ikke, den skal vogte dig, elsk den, den skal bevare dig. Visdom først og fremmest! Køb visdom, køb indsigt for alt, hvad du ejer. Sæt den højt, så løfter den dig op, den bringer dig ære, når du tager den i favn. Den sætter en yndig krans på dit hoved, den skænker dig en prægtig krone. Hør, min søn, og tag imod mine ord, så bliver dine leveår mange; jeg belærer dig om visdommens vej, jeg fører dig ad retskaffenheds spor. Når du går, bliver dine skridt ikke hæmmet, når du løber, snubler du ikke. Hold fast ved belæringen, slip den ikke, tag vare på den, for den er livet for dig."
Ordsprogenes Bog 4, 1-13

Jeg vil gå til værks sådan rent vers for vers i dag, i og med vi har en god portion vers her, og forsøge at udlægge dem for jer. Vi vil også komme forbi enkelte passager i Det Nye Testamente, så vi forstår til fulde, hvordan vi i dag må agere og læse teksten i lyset af Jesus, der i sandhed oplyser Det Gamle Testamente og viser, hvordan det virkelig skal forstås.

Jeg kommer særligt ind på tre emner. Det første er en fars rolle. Det andet, det er visdom og indsigt før alt andet. Det tredje, det er Kristus er den ultimative visdom.

En fars rolle

Vi starter med en fars rolle. Her kigger vi særligt på vers 1 til 4. Der står:

"Lyt, sønner, til en fars formaning, lyt for at få indsigt, for jeg giver jer en god lærdom, svigt ikke min belæring!"
Ordsprogenes Bog 4, 1-2

Det starter med en far. Man kan sige, Guds ord er jo ikke i strid med sig selv. Derfor giver det god mening, at det er en fars formaning og ikke en mors formaning, der tages udgangspunkt i her og i resten af Ordsprogenes Bog primært.

I Efeserbrevet kapitel 5 vers 21 til 28, der må I gerne prøve at slå op sammen med mig nu. I må selvfølgelig også gerne lige holde fingeren i Ordsprogenes Bog, for vi kommer helt sikkert tilbage dertil lige om lidt. Der ser vi den her kristne husorden, og hvordan vi fædre har et ansvar, vi har fået givet, og vi må bære det med alvor.

Lad os prøve at læse vers 21 til 28 der i kapitel 5 i Efeserbrevet. Jeg vil lige stoppe op sådan midtvejs, så vi læser vers 21 til 24 her til at starte med. Der står:

"I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt."
Efeserbrevet 5, 21-24

Her ser vi, at mændene er familiens ledere, dem som sætter retningen og kursen og går foran. Vers 25 og frem ser så på, hvordan vi som mænd skal bære den opgave. Hvem skal vi inspireres af? Vi læser vers 25:

"Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme."
Efeserbrevet 5, 25-28

Læg mærke til, der står ved ordet her. Det vi ser her, det er jo, at det ikke bare er hele forsørgelsesdelen, som vi mænd er kaldet til, og at vi skal tage os af vores børn og vores hustruer, men det er også, at vi skal ligesom Kristus bade sin hustru, sin brud, med ordet. Der er vi mænd kaldet til rent åndeligt set at gå foran, sørge for at vi ved, hvad der er rigtigt og forkert her, og give det videre til vores børn og vores hustruer.

Tilbage i Ordsprogenes Bog kapitel 4, der ser vi, hvordan faren i vers 1 siger lyt to gange. Han siger lyt to gange lige efter hinanden næsten. Man kan tænke, hvorfor faren ikke bare nævner det en gang? Nogen kunne tænke, måske det er, fordi sådan nogle sønner, de plejer at være lidt tungnemme. Men jeg tror også, det simpelthen er for at stadfæste, at det her der kommer, det er vigtigt. Det er formaning.

Efter at han har kommet med formaning, så giver han faktisk fem argumenter for, hvad sønnen får ud af at lytte. Og der anvender han også selv faren. Hvis I lægger mærke til det i teksten, så er det, at han indledningsvis ligesom forklarer, jamen det er formaningen, der kommer. Det er det første. Derefter ser vi, hvordan han først siger, jamen der skal lyttes for, at man kan få indsigt. Vi kan ikke få noget indsigt, uden at vi lytter på nogen, der har indsigt, nogen der har visdom.

Så siger han, at han kan give en god lærdom. Faren, han kan give en god lærdom. Man kan sige, vi fædre, vi kan ikke være nogen, der giver god lærdom, hvis ikke vi selv har brugt lang tid, brugt slid på at skaffe os visdom, god lærdom, på at sætte os ind i Guds ord, i Herrens visdom. Og det ved vi her, at Salomon i hvert fald mener, han kan, fordi han siger: svigt ikke min belæring. Og det er jo så endnu en formaning, han kommer med her.

Så går han over til at have den her personlige inddragelse i vers 3: for jeg var min fars søn, og min mors allerkæreste. Her har vi den her personlige inddragelse, hvor man kan sige, at David, som jo var Salomons far, han var jo velanset ved folket på det tidspunkt. Så når Salomon siger, at han var hans fars søn, indikerer det også en vis form for ære og stolthed, der er at finde, men også at de har været tæt, at man kan sige: jeg er min fars søn.

Jeg ved ikke, om I har tænkt over det, men tit i mange kulturer og generelt, jeg tror også i mange områder her i Danmark, der ville man opleve det som en stor skam, det her med, hvis ikke der er et godt forhold mellem en far og en søn, hvis ikke man af sin søn kan sige: jamen du er min søn, og jeg er din far, og have det der bånd. Og det værste er jo nærmest, hvis ens søn kunne finde på at kalde en ved navn. Altså og sige: nå, men det er jo hans, der står derovre, i stedet for at sige: det er min far. Så det siger også noget omkring relationen, det her med at man kalder sin far for far.

Så kommer det derefter: min mors allerkæreste. Det viser også, at der er tale om, at han har haft et tæt forhold til hans forældre, og dermed er det også et argument, rationale for, at ligesom jeg har været der, hvor du er, jeg har gået i de skridt, som jeg nu beder dig om at gå, så er det ikke åndfærdigt her. Det er helt naturligt, og jeg taler af erfaring.

Så kommer han med et argument mere, og det gør han nede i vers 4. Der siger han: hold mine bud, så skal du leve. Det har en henvisning også til loven i det femte bud med, at vi skal ære vores forældre, så kommer vi til at leve længe i landet.

Så fædre, vi har en særlig opgave i at være dem, der giver indsigt, dem der giver god lærdom, og dem der siger lyt og ikke bare holder det for os selv. Det kræver en del af os, som jeg også nævnte før, fordi hvis ikke man selv har engageret sig, studeret Guds ord, skaffet sig den her indsigt først selv, så kan man ikke give god lærdom videre.

Visdom og indsigt før alt andet

Lad os prøve at se på vers 5 til 10, for her har vi faktisk det, som vi som fædre skal forstå for at kunne være nået til et sted, hvor vores lærdom reelt set er god, hvor vi med rette og god samvittighed kan sige til vores børn: lyt til mig, lyt min søn, og være sikre på, at vi har noget godt at give videre.

Vers 5, og vi tager det bare stille og roligt sådan vers for vers her:

"Køb visdom, køb indsigt, glem den ikke, og vig ikke fra min munds ord."
Ordsprogenes Bog 4, 5

Visdom og indsigt her, hvad er forskellen på det? Er det ikke bare det samme? Nej, man kan sige visdom, det handler om, hvordan man træffer de rigtige beslutninger. Indsigt er, at du har forståelse. Du ved, hvad der står. Hvis vi tager Guds ord, jamen så siger man, er du kendt i din Bibel? Ved du, hvad der står i den? Får du åbnet for den? Får du skaffet dig indsigt i Guds ord? Visdom, det er, hvordan du anvender det i praksis. Du kan godt vide en masse ting uden nødvendigvis at have visdom. Så har du masser af indsigt, men du har ikke nødvendigvis visdom. Så det er både visdom, vi skal have, og det er indsigt.

Så står der: glem den ikke, og vig ikke fra min munds ord. Hvorfor gør der det? Hvorfor har vi brug for at få at vide, at vi ikke skal glemme, at vi ikke skal gå væk fra Guds ord?

Jeg tror, for mange af os, så er det helt naturligt, at vi glemmer, at vi glemmer lidt. Kender I det? Det her med, at så står man i en eller anden situation, og så kommer man til at tænke: jamen jeg ved jo godt, jeg ved jo godt, jeg glemmer, jeg ved jo godt, at jeg burde gøre sådan her, og nu står jeg i det igen.

Hvis vi kigger på Israel, nationen Israel, i hvert fald ud fra Det Gamle Testamente, Mosebøgerne, så ser vi i hvert fald i den grad, hvordan de glemmer let, fordi de ved jo godt, hvad der er rigtigt og forkert. De har hørt det før. Det er ikke, fordi de ikke har indsigt, men der mangler simpelthen visdom der. De glemmer at holde fast i det.

Vi har også set det gang på gang i vores nutid, de her skandaler vi hører om. Hvem var den seneste? Det var Philip Yancey. Han er jo ikke nødvendigvis en gut, vi læser en masse bøger af, men han har været meget stor internationalt som forfatter. Nu har han haft en affære over otte års tid. Stor forfatter, der har skrevet mange bøger omkring nåden og hvad den underviser i. Og så i hans alderdom, jamen så har han selv veget bort fra Guds ord, fra hans formaning, fra hans munds ord.

Steven Lawson var der jo også for nylig. Der er også flere, som bliver liberale med tiden. Det er også en måde at vige bort fra Guds ord og ikke at holde fast i, hvad der egentlig står her. Alistair Begg er et godt eksempel der, hvor han lige pludselig sådan slækker lidt på de sandheder, som han før ville have holdt fast i, og bliver lidt småliberal i nogle af hans udtalelser. Der kan man se på det og tænke: hvad skete der lige der? Hvad skete der? Jo, de veg bort, de glemte.

Det er bare så afgørende, at vi ikke glemmer, at vi ikke viger bort. Den bedste måde ikke at gøre det på, det er, vi bliver ved med at være heri, ved med at åbne Guds ord, holde sig til det. Den her tid vi lever i, jeg ved ikke om I havde det sådan, da jeg læste lige før, jeg læste i Efeserbrevet og læste om, hvordan hustruer skal underordne sig deres mænd. Hvis der er nogen af jer, der sidder sådan og tænker: åh på sådan en passage, så er det måske fordi, det er længe siden, at I har været deri. I vores tid lige nu, der er det totalt modkultur. Det er diametralt modsat af, hvad vores meget feministiske, vestlige, nymoderne kultur siger, vi skal. Det er det bare. Så hvis der er et eller andet, I kan mærke i jer selv der for eksempel, så kan det også være tegn på, at der har sneget sig liberalisme ind. Nymoderne, ja, verdslig "visdom" i gåseøjne, som jo ikke er sand visdom.

Så står der:

"Svigt den ikke, den skal vogte dig, elsk den, den skal bevare dig."
Ordsprogenes Bog 4, 6

Det her med at den skal vogte os, der er vi igen ovre i noget, som vi kan se i vores samfund. Hvordan vi før i tiden var en kristen nation her i Danmark. Nogle af vores ældste her i menigheden, de kan huske det, hvordan vi i Danmark havde som rent nation, rent kollektivt, selv i skolerne havde vi en forståelse af, hvad Guds ord siger, hvad hans visdom det er for en størrelse, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det vi ser i dag, det er, at vi er veget væk fra det. Vi har gjort det, som vi lige har talt om. Vi glemte det, og vi er veget bort. Konsekvensen, det er, at nu vogter Guds ord os ikke længere som samfund. Det vogter os simpelthen ikke. Det er derfor, at vi bliver woke, og vi kaster os ud i alle mulige skøre måder at bygge et samfund op på. Der er simpelthen ikke noget, der sådan grundlæggende holder os fast ved det, som er rigtigt og forkert.

Så Guds ord, det vogter os. Man kan sige rent kirkemæssigt ser vi det jo også, hvordan rigtig mange kirkegrene, de får færre og færre unge med ind i deres kirker. Baptisterne kan jeg huske, det var noget med, at de havde mistet 70 menigheder i løbet af de sidste 20 år. Det er jo simpelthen, fordi at når man begynder at åbne op for de her lærdomme, som faktisk ikke er fra Biblen, når man begynder at gå mod Guds ord, og man begynder at gøre alle mulige ting, som skal trække mennesker ind, men ikke fordi, at det er Guds ord, men fordi det er smart, det er trendy, det er nyt, men så har man bare desværre ikke noget, der vogter en. Der er ikke noget, der vogter os.

På YouTube her den anden dag var der en dokumentar omkring det at være kristen i Danmark, hvordan der er en lille remnant, en lille rest i Danmark, der er kristne. Og hvordan der var nogen fra Island, som simpelthen var flyttet til Danmark, fordi det var skidt med de kristne ovre i Island. Der var nærmest ikke nogen tilbage. Der var en enkelt menighed på en 30 mennesker, der var nogenlunde bibelsk. Og ellers så var der ikke mere at komme efter i Island. De var blevet så liberale, så woke, så det havde fået et ungt islandsk par med børn vel at mærke til at flytte til Danmark. Så må det bare ikke ende her. Men alligevel så handler dokumentaren om, hvordan vi er på vej til det samme, hvis ikke der sker noget.

Det vi har gang i her, hvor Guds ord bliver sat højt, og hvor vi ikke springer ting over, fordi det ikke lige er populært i vores tid, det er så vigtigt. Det er også vigtigt, vi gør det samme derhjemme i hjemmene som forældre, som fædre, at vi ikke viger bort, glemmer det, men at vi lader Guds ord vogte os.

Så står der i vers 7:

"Visdom først og fremmest! Køb visdom, køb indsigt for alt, hvad du ejer."
Ordsprogenes Bog 4, 7

Det er bare så afgørende. Prøv at tænke, hvis I havde nogle gaver rent finansielt, hvis I havde gaver til at starte en virksomhed, bare at få det til at køre derud af, der er fremgang, god økonomi, men der er jo ikke nogen visdom. Du aner ikke, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til din forvaltning af den økonomi. Se, så kan de penge sagtens forsvinde lynhurtigt igen, lige så hurtigt som de var kommet. For du har ingen visdom til, hvordan du skal forvalte det, hvad du skal investere det i, hvad du skal bruge det til.

Sådan er det også med alt muligt andet. Vi er nødt til, selvom vi har evner, selvom vi er dygtige, vi har talenter, de ting skal også kultiveres selvfølgelig. Der er ikke noget galt i, at vi træner de evner, vi har. Men vi er nødt til at være i ordet. Vi er nødt til at vide, hvad Gud han vil med de evner, så de kan bruges til hans ære og ikke bare til vores egen gavn.

Så har vi vers 8:

"Sæt den højt, så løfter den dig op, den bringer dig ære, når du tager den i favn."
Ordsprogenes Bog 4, 8

Jeg har hørt nogen herinde, som siger Guds ord, det skal vi passe på, det er ikke sådan en, vi bare lige kaster over på sofaen. Det sender et signal, det her med, når vi behandler Guds ord på den måde, det her med at sætte den højt, sætte Skriften højt.

Der står: den bringer dig ære, når du tager den i favn. Jeg tror virkelig, at vi kan lære noget af det. Selvom vi er en fattig nation i forhold til, at vi er blevet meget liberale og woke og alt det her på mange områder, jamen ikke desto mindre været vi nede i en genbrug, så kan vi finde det pureste guld til hvad, fem-ti kroner den her. Og vi kan sikkert finde en tre-fire stykker af dem nogle gange. Det er jo det sværere tegn på, at folk har sagt: den har jeg ikke brug for mere, den kan komme til genbrug. Jeg ved ikke om vi kan se det, men sådan er det. Men ikke desto mindre så kan det godt nogle gange få nogen til at sige: nå ja, men Guds ord er jo alle steder, det flyder. Jeg lægger bare min Bibel her, så finder jeg den anden. Jeg har fem hjemme eller et eller andet. Men det her med rent praktisk at vise folk: det her, det er dyrebart for mig. Det er dyrebart.

Vi ved aldrig. Prøv at hør. Der er mange nationer derude, hvor Guds ord er ulovligt, hvor man skal passe på med at blive set med sådan en her, for ellers så bliver du smidt i fængsel og tortureret. De mennesker, de har forstået at sætte den her højt. De har forstået at løfte den her op.

Så står der vers 9:

"Den sætter en yndig krans på dit hoved, den skænker dig en prægtig krone."
Ordsprogenes Bog 4, 9

Her ser vi, hvordan Guds ord, det er noget, der giver os en ære. Det er noget, der kan man sige giver os en ære, som vi skal bære, at vi ikke selv kan tage ære for. Lidt kringlet, ikke? Men vi kommer til at bære noget, som på en eller anden måde påvirker os utrolig meget, og det bringer os ære, vel at mærke. Men det er ikke en, vi kan tage ære for. Vi kan ikke tage ære for det, Gud han gør i os.

Så vers 10:

"Hør, min søn, og tag imod mine ord, så bliver dine leveår mange."
Ordsprogenes Bog 4, 10

Jeg har en far her, der virkelig skal sige til ham: lyt, hør, det kommer til at gavne dig her. Det skal gentages, fordi det er vigtigt. Det er også den hebraiske og jødiske måde at virkelig sætte udråbstegn ved noget. Det er, du gentager det igen og igen, så man virkelig forstår: det her, det er vigtigt.

Prøv at slå op med mig i kapitel 2. Kapitel 2 i Ordsprogenes Bog. Så skal vi prøve at se på, hvordan tilgangen til det her med at skaffe visdom, den bør være. Her kan vi virkelig få noget inspiration og motivation for, hvordan bør vi gøre det? Hvordan skulle vi gøre det her med visdom? Der står:

"Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du lader øret lytte til visdom og vender hjertet mod forstandighed, ja, hvis du råber på indsigt og løfter din røst efter forstandighed, hvis du leder efter den som efter sølv, søger efter den som efter skatte, da forstår du, hvad det er at frygte Herren, da opnår du kundskab om Gud. For Herren giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og forstandighed."
Ordsprogenes Bog 2, 1-6

Forstandighed er også et ord for forståelse. Så vi må søge efter Guds ord, efter forståelse. Vi må lede efter den aktivt. Det er det, Ordsprogenes Bog 2 her nævner. Og så vers 6, så står der jo også, at det er Herren, der giver den. Der har vi jo igen den her compatibilism med, at vi er nødt til at stræbe efter visdom. Vi er nødt til at søge efter den. Men det er Gud, der i sidste ende åbenbarer det for os. Amen.

Så vores hjerte må være betaget af Guds ord, af større kendskab til ham, af større passion og kærlighed til vores treenige Gud. For den, der søger, skal finde, ved vi jo. Hvem var det nu, der sagde det? Jo, det var Jesus.

Kristus er den ultimative visdom

Her er det afgørende, at vi forstår, at det at vi søger visdom først og fremmest betyder, at vi søger Jesus. For han er den sande visdom. Det er i ham, hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult, som Kolossenserbrevet 2 beskriver det. Prøv at slå op med mig der i Kolossenserbrevet kapitel 2, så har I også selv set det med jeres egne øjne. Kolossenserbrevet 2 vers 1 til 3:

"Jeg vil nemlig have, at I skal vide, hvor svær en kamp jeg må kæmpe for jer og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig, for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus, i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult."
Kolossenserbrevet 2, 1-3

Nu skal I lytte godt her: Kristus, i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult. Jesus, han er den ultimative visdom.

Hvad nytter det at være i stand til at træffe de rigtige beslutninger? At være rationel og velovervejet, god til at tie stille og lytte, høflig, betænksom, veldisciplineret med selvkontrol, hvis man midt i alt det ikke har truffet den allervigtigste beslutning af dem alle? Hvis ikke man har et forhold til Jesus og har sat sit fulde håb og sin fulde tillid til ham, så kan det være fuldstændig ligegyldigt med alt det andet, jeg lige har nævnt. Man går stadigvæk en evig fortabelse i møde uden at have ejet det allermest værdifulde, der findes. Troen på Jesus. Have frelse og nærhed til ham.

Lad os sørge for, at vores forhold til Jesus, det er i orden. At vi lytter, sådan virkelig lytter til, hvad han har at sige til os, ham der har det evige livs ord, som Johannesevangeliet fortæller os.

Ordsprogenes Bog, den visdom der er at finde her, det er visdom, som vil forme os til at være personer, der lever i overensstemmelse med, hvordan Gud han ønsker det, på rigtig mange områder. Hvordan man er en gudfrygtig mand og kvinde, og hvordan man bør bære sig ad i alt det. Så med det sagt, så er det ikke, fordi at jeg siger, at Kristus, han er visdom, og så kan vi bare leve i Det Nye Testamente, og så har du fanget alt det, du skal. Nej, kort fortalt, så er Jesus, han er den ultimative visdom. Har vi ikke et forhold til ham, jamen så er vi fattige og nogle tåber, hvis vi tror, vi er rige uden ham. Men med ham kan vi stadigvæk lære utrolig meget af Ordsprogenes Bog. Vi kan vokse i karakterdannelse, der netop har Jesu behag. Og er det ikke fantastisk?

Lad os prøve at kigge på vers 5 til 13 med Jesus som visdom. Og så se, hvordan det passer helt perfekt. Og jeg tror ikke, det er tilfældigt. Jeg prøver lige at læse det op for jer her lidt korrigeret. Her tager vi Jesus som visdommen. Prøv at læse med mig her fra vers 5 i kapitel 4 Ordsprogenes Bog. Og så læser jeg det, som om det var Jesus, der var visdommen:

Invester i Jesus, invester i Kristus, glem ham ikke, og vig ikke fra hans ord. Svigt ham ikke, han skal vogte dig. Elsk Jesus, han skal bevare dig. Jesus først og fremmest! Invester i Jesus, invester i Kristus for alt, hvad du ejer. Sæt Jesus højt, så løfter han dig op, han bringer dig ære, når du tager ham i favn. Jesus sætter en yndig krans på dit hoved, han skænker dig en prægtig krone. Hør, min søn, og tag imod mine ord, så bliver dine leveår mange. Jeg belærer dig om Jesu vej, jeg fører dig ad retskaffenheds spor. Når du går, bliver dine skridt ikke hæmmet, når du løber, snubler du ikke. Hold fast ved troen, slip den ikke, tag vare på troen på Jesus, for den er livet for dig.

Husk på, at Jesus er vores håb. Han er Gud inkarneret, og han har åbenbaret dybder af loven, dybder af hvem Gud han er, dybder af hvem vi er i lyset af ham, dybder af Guds nåde, som er enestående, men også dybder af helvede, som man ikke havde forstået uden at lytte til ham.

Lad os ikke være som tåben, der har travl med os selv, travl med alt muligt andet, så vi ikke lytter til dem, der ønsker at undervise, formane og retlede os. Ordsprogenes Bog 9 vers 8, der står der:

"Irettesæt ikke spotteren, for han vil hade dig for det, irettesæt den vise, så vil han elske dig."
Ordsprogenes Bog 9, 8

Det er tåben det her. Det er ham, som bliver sur, hvis man underviser ham eller giver ham i formaning eller retleder ham. Nej, så står der lige efter: irettesæt den vise, så vil han elske dig. Guds retledning, Guds formaning, den er kærlig.

Søg visdom hos dine forældre

For jer der er unge her i menigheden, jer der stadig bor hjemme ved jeres forældre, søg visdom hos jeres forældre. Bed dem tale ind i jeres liv ud fra Guds ord. Vær åbne over for at blive vejledt og retledt af jeres forældre. Hvis de har god lærdom, som vers 2 nævnte, så har de slidt for den. De har brugt mange år på at nå til det sted, hvor de nu kan være til stor hjælp for jer.

Kong Salomon, der var søn af David, han sagde det jo med stolthed og med glæde, at han havde det her tætte forhold til hans forældre. Og han lod sig retlede, særligt af sin far, i hvad der er vist, og hvad der er tåbeligt.

Har du ikke forældre, som kender Jesus, så vid, at vi her i Nordkirken er en åndelig familie. Det betyder, at der er åndelige fædre i troen her, som vil elske at investere i dig, vejlede dig og give dig Guds visdom gennem hans ord, Biblen.

Jeg håber, I er blevet nysgerrige på Ordsprogenes Bog. Der er utrolig meget guld at finde heri, og man kan grunde længe over det. Og så håber jeg, at vi sammen kan søge og holde fast og aldrig slippe vores største visdom, som er Kristus Jesus.

Amen.