Velsignet er den, der finder visdom

Vi skal fortsætte i Ordsprogenes Bog i dag. Det var noget, vi startede på sidst, hvor vi lavede en introduktion. Så hvis ikke I har hørt den sidste prædiken, kan det anbefales lige at gå ind og få den med, så I får den her intro til Ordsprogenes Bog, hvor man får et overblik over, hvad det egentlig er, der er i Ordsprogenes Bog, hvordan den er struktureret, og hvordan vi skal forstå visdomslitteratur.

Den her prædiken bygger videre på den sidste i den forstand, at vi nu har lagt et fundament. Nu går vi videre og kigger lidt nærmere på, hvad visdom er for en størrelse, og hvorfor man er velsignet, hvis man er en, der finder visdom. Det er det, som teksten i dag skal belyse for os – Ordsprogenes Bog kapitel 3, vers 13 til 18.

Vi kiggede jo sidste gang på det her med en fars rolle i at give visdom videre. At det er bibelsk, det her med at en far skal lære sine sønner og sine døtre visdom, Guds ord, og give det videre til dem og være en, som selv aktivt søger Guds formaning, søger Guds visdom i ordet, så han kan være en, der rent faktisk har skaffet sig visdom og kan give den videre. Vi talte også om, hvordan det ikke bare er noget, man lige kommer til. Det kræver tid, det kræver kræfter, det kræver energi, at man sætter tid af til at studere Guds ord, så man rent faktisk forstår, hvad der står. Så kan man give det videre til ens sønner og døtre. Vi kiggede også på, hvordan Biblen definerer Kristus Jesus som den ultimative visdom.

I dag skal vi kigge på passagen her i kapitel 3, vers 13 til 18. Det er en passage, der indledningsvist tilskriver velsignelse og lykke til dem, der finder visdom – dem, som opnår forstandighed. Forstandighed er noget, der i sidste ende også betyder indsigt. Man har noget viden, man har noget kendskab til, hvordan tingene hænger sammen.

Lige en bemærkning om teksten. I den danske oversættelse står der "lykkelig det menneske, der har vundet visdom." I alle engelske oversættelser står der "fundet." Det hebraiske ord betyder egentlig "fundet," og det gør det alle andre steder, det ord bliver brugt i skriften. Så vi tager det udgangspunkt, at vi læser det som "fundet." Velsignet er den, der finder visdom.

Hvad søger du efter i livet

Man kan jo helt naturligt ud fra den overskrift spørge: Hvad søger du efter her i livet? Som et reflektivt spørgsmål vi kan stille os selv. Hvad søger vi egentlig i livet, i dagligdagen? Når du har tiden til selv at vælge – altså ikke på arbejde vel at mærke – men når du har tiden i dagligdagen, hvad bruger du din tid på? Hvad søger du?

De fleste af os har det med at søge det, som giver os en rar følelse. Det som giver os et ordentligt skud endorfiner. Der er rigtig meget i vores tid, der kan give os endorfiner. Vi har det overalt. Før i tiden var mad jo ikke nødvendigvis noget, der var fuldt af sukker. Vi havde det ikke bare lige ved hånden. Vi kunne ikke bare lige ned i fem forskellige supermarkeder og købe os en pakke chokolade. Vi kunne ikke bare lige tænde for et tv, og så var der fest i hjernen. Der var ikke noget, der hed TikTok og sociale medier før i tiden, som halvt frister vores hjerne med endorfiner, fordi vi slet ikke kan følge med.

Vores tid lige nu er en tid, hvor den rare følelse ikke kræver den store indsats at hoppe ind i. Den kan vi lynhurtigt komme til. Det er faktisk ret svært at være dem, der siger nej, fordi det der er tomhed, det giver mig i sidste ende ikke visdom, det giver mig ikke indsigt. Jeg tror også, at det er en fare, som kan gælde for os kristne. Selvom vi godt ved, at det der er tomhed, er det stadigvæk en fare, vi står i.

Jeg tror særligt, at vi kan komme til – netop når vi er kristne, når vi har fået indsigt, en vis visdom – at vi stiller os selv tilfreds med det faktum, at vi har fået styr på de store spørgsmål. Kender I det? Det her med at nu har vi fået styr på, hvordan det hele er blevet til. Det behøver vi ikke undre os mere over. Vi har også fået styr på, hvorfor vi er her. Vi har også fået styr på, hvad der giver mening i livet. De spørgsmål, som andre kan ligge og gruble over og ikke kan falde i søvn over – dem har vi fået styr på.

"Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den."
Matthæusevangeliet 13, 44-46

Vi kan som kristne falde i en grøft. I starten kæmpede vi ivrigt efter at købe marken. Vi skjulte skatten, og vi gik i gang med at sælge alt. Med andre ord: Da troen var ny, læste vi ivrigt. Vi satte os ind i teologiske begreber, eller vi søgte Herren radikalt i bøn og i lovsang. Han måtte få det hele. Vi ville sælge alt. Vi ville prioritere ham.

Grøften, vi desværre ofte ser folk havne i – inklusiv os selv – det er, at der sniger sig andre ting ind i vores liv. Lige så stille bliver skatten i marken forsømt. Vi får travlt med at gøre det behageligt at være på marken i stedet for at se på skatten og anvende skatten. Eller ligesom perlen, som skinnende klart og tydeligt tog al vores opmærksomhed – den fik vores hjerte, så meget vi ville give alt for at eje den. Evangeliet. Jesus, som er den perle.

Der kan vi havne i den grøft, hvor perlen ikke længere er noget, vi beskuer og beundrer ofte nok. Der kan være andre skinnende objekter, der tager vores fokus. Pointen er, at når vi som kristne oplever at have fået styr på de store spørgsmål, kan vi have en tendens til at stoppe med at søge, for vi har jo fundet skatten, og vi har styr på skatten.

Men venner, vi har kun kigget på overfladen af skattekisten. Der er så meget mere af visdom og storhed at finde, men det kræver, at vi graver lidt, og at vi bliver ved med at være ved skatten.

"O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen."
Romerbrevet 11, 33-36

Jeg vil godt komme med et eksempel i forhold til faren ved at blive sløv i sin søgen efter dybder af visdom, dybder af hvem Gud er.

Prøv at tænke på en mand, der forelsker sig i en kvinde. Han må bare have hende, koste hvad det vil. Han giver hende al sin opmærksomhed. Kammeraterne må vente. Han skriver breve, hvor han udtrykker sine følelser og kærlighed til hende. Han er betænksom. Han lytter aktivt for at lære hende bedre at kende, for de ting han hører, dem ved han, han senere kan bruge til at være personlig og betænksom overfor hende. Han køber blomster og gaver – de rigtige blomster og de rigtige gaver, for han har jo lyttet og spurgt ind til, hvad hun kan lide. Han komplimenterer hende ofte for hendes smukke indre og ydre, så hun oplever sig værdsat og elsket. Han arbejder hårdt for at spare penge op, så han kan bede om hendes hånd for resten af hendes liv og sætte en værdifuld ring på den, som markerer og symboliserer, at hun er værdifuld for ham, og at han vil passe på hende for altid.

Han er med i planlægningen af brylluppet og er ikke smålig med, hvad der nu skal investeres for at markere deres kærligheds største fest i deres fællesliv. Når den skønne dag endelig kommer, og han har fået sin udkårne efter al hans intentionelle jagen, efter alt er blevet sat til side for at hun skulle mærke, hvor speciel og dyrebar hun var og stadig er – så kommer dagen endelig, hvor han har nået målet. Han fik hende.

Hvad sker der så bagefter? Jo, så starter livet sammen. Så starter hverdagen. Mange mænd har det med at tjekke boksen af. Det er jo ikke noget, der foregår intentionelt oppe i hovedet. Det er ikke sådan, at de bevidst siger til sig selv: "Så er den klaret, nu skal jeg finde mig et nyt mål." Nej, det er noget, der sniger sig ind stille og roligt. Lige så stille går der afslapning i den. Han tænker måske: "Hun ved jo, jeg elsker hende. Det behøver jeg ikke at sige." Eller: "Hun ved jo, jeg synes hun er vidunderlig, både indvendigt og udvendigt. Det behøver jeg ikke at sige." Blomster? Det er noget, de gør på film.

Lige så stille negligeres parforholdet, og der er andre ting, der får lov at optage ham mere og mere. Fem år inde i ægteskabet glæder han sig mere til at se fodbold i fjernsynet end at være sammen med hende med kvalitetstid. Ti år inde i ægteskabet går han mere op i sin karriere, end han går op i hende.

Elsker han hende stadig? Jo, det tror jeg, han gør. Absolut. Er der andre kvinder, der har taget hendes plads? Nej, slet ikke. Men har hun hans hjerte som i starten? Er kærligheden stærk stadigvæk? Nej, desværre. Der er simpelthen andre ting, der har svækket den.

I vores forhold til Jesus og vores tro på ham er det vigtigt, at vi ikke stiller os selv tilfreds med at have fået styr og svar på de store spørgsmål i livet. Det er vigtigt, vi ikke bliver for afslappede og tænker, at nu er vi i mål. For venner, løbet er for mange af os først lige begyndt. Måden, hvorpå vi passer og plejer vores forhold til Kristus, vil have stor betydning for både os selv, vores egen sjæl, men også dem omkring os.

Visdom og forstandighed er større end verdens rigdomme

Jeg vil i dag belyse ud fra Ordsprogenes Bog kapitel 3, vers 13 til 18, hvordan skriften vidner om, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at søge visdom fra ham. Der er intet, der kan måles med ham. Der er intet, der kan måles med den visdom, der er at finde hos ham, i hans ord, og i det at leve det ud.

"Lykkeligt det menneske, der har vundet visdom, det menneske, der opnår forstandighed, for det er bedre at erhverve den end sølv, og den giver større udbytte end guld; den er mere kostbar end perler, af dine skatte kan ingen måle sig med den. I dens højre hånd er et langt liv, i dens venstre er rigdom og ære; dens veje er dejlige veje, alle dens stier fører til lykken. Den er livets træ for dem, der griber den, de, der holder fast ved den, prises lykkelige."
Ordsprogenes Bog 3, 13-17

Man kan bemærke, at der i den danske oversættelse står "lykkelig." Der kunne også godt have stået "velsignet." I mange af de amerikanske oversættelser står der "blessed" – velsignet – i stedet for lykkelig. Det er fordi der er noget i det hebraiske og i ordet i sig selv: Hvis du er velsignet, er du formentlig også lykkelig. Omvendt, hvis du er lykkelig, er du formentlig også velsignet.

Læg mærke til den her progression. Vi starter med sølv – og her er visdom og indsigt bedre. Så går vi op til guld, som er lidt mere værdifuldt – visdom og indsigt er også bedre. Hvad så med det, vi kan købe for guld? Dyrebare ting som perler, smykker, huse, biler, designermøbler, designertøj, tasker, sko og ure. Der er mange ting, vi kan købe for penge, hvor man kan sige, det er da værdifuldt. Men visdom og indsigt er også bedre, siger skriften.

Var der så andet, vi kunne tænke på, som visdom måske ikke kunne hamle op med? I vers 15b står der: "Af dine skatte kan ingen måle sig med den." I de amerikanske oversættelser: "Nothing compares." Der er intet, der kan sammenlignes. Der er slet ikke nogen grund til overhovedet at sætte tingene ved siden af hinanden, fordi det bør ikke sammenlignes. Det kan ikke måle sig.

Hvad er visdom egentlig?

Sidste gang nævnte jeg under min introduktion til Ordsprogenes Bog en definition på visdomslitteratur. I dag vil jeg gerne have, at vi bliver ekstra skarpe på, hvad visdom i sin kerne i virkeligheden er.

Vi kan skelne mellem den ultimative visdom, som alt flyder fra og bør formes efter, som er Jesus – og så den mere almene visdom, som vi nok tit vil bruge et synonym som "klogt" til. At noget var klogt gjort, det var smart gjort. Den ultimative visdom er Jesus. Han er den ultimative visdom. Uden ham er der bare ikke noget, der kan måles med sand visdom, som i sidste ende flyder fra Jesus. Hvis ikke vi har Kristus, har vi ikke det evige liv. Hvis ikke vi har det evige liv, hvad nytter det hele så?

Hvad nytter det så? Kristus er vores ultimative visdom. Det kan godt være, han er dårskab – som er et ældre ord for at man anser ham som noget tåbeligt – det kan godt være, han er dårskab for verden, men for os, som tror på ham, som tror på ordet og ved, at han er vejen, sandheden og livet, han er frelsen – vi ved, at der ikke er noget, der kan måles med ham. Han er den ultimative visdom.

Den mere almene definition af visdom – der vil jeg lade John Piper hjælpe os:

"Den største menneskelige visdom er den faktuelle viden, den situationsbestemte indsigt og den nødvendige beslutsomhed, der tilsammen har den største sandsynlighed for succes med at opnå det tilsigtede, retfærdige mål." – John Piper

Der er ligesom tre elementer: faktuel viden, situationsbestemt indsigt og nødvendig beslutsomhed. De tre elementer skal til, for at vi med størst sandsynlighed når målet. Det er vigtigt, at det er et retfærdigt mål. Der er ikke noget visdom i at nå et mål om at stjæle en masse penge i en bank. Det er ikke supervist. Uanset hvor meget indsats og intelligens og planlægning og klogskab og tid du bruger på at gøre dig klar til det. Det kan godt være, folk vil lave en Netflix-dokumentar om dig bagefter. Men i sidste ende er det ikke et retfærdigt mål, og derfor er det ikke visdom.

For at illustrere det: Forestil jer en kirurg midt i en akut og kompliceret operation. Det tilsigtede og retfærdige mål er patientens overlevelse og helbredelse. For at opnå det er en vis kirurg nødt til at have den faktuelle viden: Han kender menneskets anatomi til fingerspidserne. Han har læst patientens journal. Han kender blodprøvesvarene. Han ved præcis, hvordan instrumenterne fungerer, og han kender statistikkerne for præcis den type indgreb.

Men idet operationen skrider frem, opstår der en uventet blødning. Her bruger han sin situationsbestemte indsigt. Han bemærker måske en lille nuance i vævets farve eller patientens hjerterytme, som ikke nødvendigvis står i lærebøgerne. Hans intuition og erfaring fortæller ham, at standardproceduren ikke kommer til at virke her, og at problemet faktisk er et andet sted fra, end hvad scanningerne har vist.

Til sidst udviser han den nødvendige beslutsomhed. Han handler på sin indsigt og vælger at afvige fra den oprindelige plan for at foretage et nødvendigt indgreb nu og her. Han tøver ikke af frygt for at begå fejl, men handler, fordi han ved, at hvis han er passiv, kan det koste patienten livet.

Det her er en vis kirurg. Det er sådan en, man gerne vil møde, hvis man står i sådan en situation. Helt lavpraktisk i hverdagen: Hvis du har en eksamen, og du har et retfærdigt mål om at klare dig godt, så du kan få en uddannelse og forsørge din familie – så er det vist at starte i god tid, læse de rigtige ting og bruge sin tid fornuftigt. Du sidder ikke og forsøger at finde visdom til din eksamen på Facebook. Nej, du går til lærebøgerne.

Vi er altid nødt til at kigge på Kristus og veje det op med den ultimative visdom, før vi går til den generelle visdom.

Kristus er den ultimative visdom

"Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus."
Andet Timotheusbrev 3, 14-15

Visdom fra Det Gamle Testamente kan lede til frelse ved troen på Jesus Kristus. Visdom i sig selv er ikke frelsende. Det er Kristus, der er den ultimative visdom, og derved er det ham alene, der kan frelse. Men visdom generelt kan blive et middel til frelse, hvorpå vi holder os tæt til Kristus. Derfor er der den her kobling mellem almen visdom og den ultimative visdom. De går hånd i hånd. Den almene visdom kan være et middel til, at du holder dig tæt til den ultimative visdom, som er Kristus.

"Herren grundlagde jorden med visdom og grundfæstede himlen med indsigt; ved hans kundskab vældede strømmene frem, og skyerne dryppede med dug."
Ordsprogenes Bog 3, 18-19

Ligesom Gud har anvendt sin visdom til at skabe skabningen, lige sådan er det, at vi gennem hans visdom opretholdes til frelse. Han giver os ilt i vores lunger. Han sørger for tyngdekraften. Der er alle mulige ting, som han gør lige nu for at opretholde den her verden gennem sin visdom. Han leder konger og sørger for, at det hele ikke bare går i kaos i vores ondskab. Der er en fælles nåde, der gør, at det hele spiller. Han opretholder sit skaberværk gennem sin visdom, fordi han brugte visdom til at skabe det hele. Med sin visdom opretholder han også os, vores tro, vores frelse.

Hvorfor har han givet os sit ord? Hvorfor har han bedt os om at samles, som vi gør uge efter uge? Hvorfor tænker han, at det er noget, der er godt for os? Hvorfor har vi brug for det? Jo, det er fordi visdom, Guds ord, er det middel, der opretholder vores tro. Det er det middel, der holder os tæt til den ultimative visdom, som er vores frelse, Kristus Jesus.

Når vi samles omkring ordet, for at blive oplyst i ordet, få indsigt, få visdom, så er det simpelthen fordi vores sjæl har brug for det. Min opfordring er: Selvom det er godt at komme i kirke, så har vores sjæl brug for det på et kritisk niveau. Hvis du stopper med at komme her trofast, tror jeg, du ret hurtigt vil opleve, at din sjæl tørster. Du bliver simpelthen spredt tyndt ud som smør på brød rent åndeligt set. Du har brug for at komme her. Du har brug for at høre ordet. Du har brug for at læse i ordet. Du har brug for at være i bøn, at være under tilbedelse. Du har brug for at se dine brødre og søstre, der kan opmuntre dig i troen. Det er noget, Gud ved, du har brug for. Han har sat sin visdom, sit ord, som et middel til det.

Folk, der ikke har Guds ord, er fattige. De er fattige uanset hvor rige de er ud fra verdens målestok. Uanset hvor mange ting de kan købe, og hvor de kan bo henne, hvor fancy de er – de er fattige. For rigdom er i sidste ende i Guds ord. Der er intet, der kan måle sig med det.

Visdom holder os på den smalle sti

Hvordan kan vi se den her visdom i Det Gamle Testamente? Den visdom, der bliver et middel til at holde os på Kristi smalle sti, den vej der ved tro og lydighed leder os til frelse? Der finder vi et godt eksempel i Ordsprogenes Bog kapitel 5, hvor vi bliver advaret imod fremmede kvinders intimitet. Ret klart og tydeligt.

I dag er det jo ikke normalt, at du kan finde en sådan kvinde nede ved hvert gadehjørne, som der bliver advaret mod her. Men dem, du nok i særdeleshed skal advares imod, det er dem, der vil lokke dig på internettet. Det er dem, der skal advares imod af en far.

Fædre, hvis I ikke har advaret jeres sønner, der har adgang til internettet, så skal der i den grad advares, og der skal tages nogle meget alvorlige samtaler omkring de ting, der findes på internettet. Det er simpelthen fordi vi ud fra Guds ord ser, at det er en fars rolle at advare sine børn imod de her farer. Det kan gå grueligt galt. Vi læser i passagen, at det er dødsriget, hendes skridt tager dig til. Hvis ikke en far advarer, vil sønnen jo ikke kunne få visdom til at undgå de her fælder i livet.

Det er vigtigt, vi tager snakken. Det er bibelsk at tage den samtale uden at gemme det væk. Vi behøver ikke kalde det for "the birds and the bees." Lad os kalde det for, hvad det er. De vil støde på de her farer før eller senere. Den tid, vi lever i, bliver de fleste børn eksponeret for de her ting allerede fra de er et sted mellem 8 og 10 år. Så lad være med at tænke, det er noget, I først skal advare dem imod, når de er teenagere. Det her skal vi starte med tidligt.

Det Gamle Testamente har en tydelig applikation til vores tid i dag, der i den grad kan hjælpe os med at holde os på den smalle sti, holde os væk fra de grøfter og farer, som kan have katastrofale konsekvenser for vores sjæl.

"Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet; men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!"
Første Korintherbrev 6, 18-20

Den visdom, vi får fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, er med til at være det middel, der holder os tæt til Gud, holder os væk fra synd og hjælper os med at gå på den smalle sti, der leder til evigt liv med Gud i himlen.

Hellighed og lykke går hånd i hånd

Vi er igen i kapitel 3 i Ordsprogenes Bog. Læg mærke til, at det er lykke, der beskrives i vers 13. Vi velsignes, når vi har visdom til at leve helligt. Vers 16 nævner et langt liv, rigdom og ære, dejlige veje der fører til lykken. Livets træ for dem, der griber visdom. De, der holder fast ved visdom, prises lykkelige. Der er rigtig meget snak om lykke her. Ting som kan gøre os lykkelige.

Først og fremmest giver den ultimative visdom os alt. Jesus er vejen, sandheden og livet. Han giver os ikke bare et langt liv. Han giver os evigt liv. Når vi søger efter visdom, efter Guds ord og indsigt, vil vi opleve at blive mættet. Det er ikke tomt, men det er noget, der mætter os. Vi bliver tilfredse, og vi bliver lykkelige, fordi vi har skatten for øjet. En evig skat, der ikke er bundet af omstændigheder. Vi kan finde glæde og lykke og tilfredshed uanset hvad der står på bankkontoen.

Når vi lytter til visdomsordene fra Det Gamle Testamente, får vi redskaber til at undgå synd og gå udenom den. Har I synd i jeres liv, der i bakspejlet godt kunne være undgået, havde I haft visdom? Jeg ved i hvert fald, at jeg har. Jeg kan godt se tilbage på tidspunkter, hvor jeg med større indsigt og større visdom kunne have gået i en stor bue udenom.

Visdom, vi finder i Guds ord – det er der, vi finder sand rigdom og sand ære. Man kan godt læse det her med ens verdslige briller og tænke, at der står, vi vil blive rige, vi vil få ære. Vi er nødt til at huske på, at det her er Guds definition af rigdom og ære. Det er noget, der går hånd i hånd med den glæde, det er at kende Jesus. Han er vores rigdom. Han er vores ære. Vi gavner selv af det. Vores frelse er på spil, men vores børn og venner og familie og omgangskreds gavnes også af det i høj grad.

"Den, der omgås vise, bliver selv vis, men den, der holder sig til tåber, går det ilde."
Ordsprogenes Bog 13, 20

Vær den, der søger visdom og som ikke bliver afslappet og tænker, at vi er nået i mål, fordi vi har fået svar på nogle af de store spørgsmål her i livet. Vi har kun lige nået starten. Skriften vidner også om, at vi i evigheden stadigvæk kommer til at bade os i lyset af Guds visdom. Vi kommer til at beskue Kristus, lære nye dybder af ham, lære nye dybder af hvem Gud er og stadigvæk få de her oplevelser af at blive mættet på ny i himlen.

Vi er ikke i mål endnu, venner. Vi skal bruge vores tid som den mand, der jager kærligheden og prioriterer troen højt – sætte tid, kraft og energi af til at søge visdom, til at søge Kristus, så vi kan stemme i med Paulus i Romerbrevet 11:

"O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid!"
Romerbrevet 11, 33-36

Amen.